Aarhus Universitets segl

Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Undervisningspris

I forbindelse med årsfesten i september uddeles Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Undervisningspris.


Fakta om Undervisningsprisen

­

  • Prisen bliver tildelt som en anerkendelse af fremragende og banebrydende undervisning på Aarhus Universitet.
  • Med prisen følger 60.000 kroner til prismodtageren.
  • Prisen hed tidligere Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris.

Prisvindere

2023: Professor Steffen Petersen, Institut for Byggeri og Bygningsdesign

Professor Steffen Petersen fra Institut for Byggeri og Bygningsdesign modtager Jubilæumsfondens Undervisningspris 2023 for en fremragende indsats omkring undervisning af studerende i byggeri, energi og indeklima. Han har dedikeret sin forskning til at kaste lys over, hvordan vi kan sænke byggeriets slid på Jordens økosystemer og skabe sundere boliger for mennesker. Publikationslisten er lang, og Steffen Petersen står bag en velciteret videnskabelig produktion. Han holder sig ikke tilbage fra at deltage i den offentlige debat, og han brænder for at formidle sin viden til studerende.

Steffen Petersen har desuden stået i spidsen for at udvikle et nyt bachelor- og kandidatforløb på Aarhus Universitet, og han bygger sin undervisning op omkring en ambition om forandring. Igennem den daglige interaktion med sine studerende giver han dem ikke bare et solidt teoretisk fundament for deres fremtidige virke som bygningsingeniører. Han træner dem i at tænke kritisk, vende ting på hovedet og stille spørgsmål til eksisterende praksis.

Steffen er kendt som en energisk og humoristisk underviser, der formår at facilitere både teoretisk og anvendelsesorienteret læring og samarbejde. Det smitter af på de studerendes motivation og engagement, og det afspejler sig hvert semester i studenterprojekter af ekstraordinær høj kvalitet.

Læs artiklen: Årets Underviser: Jeg møder mine studerende med en større dagsorden

2022: Professor Gerth Stølting Brodal, Institut for Datalogi

Gerth Stølting Brodal forsker i design og analyse af algoritmer og datastrukturer, navnlig i forbindelse massive data-algoritmer – altså at få computere til at skabe overblik over og hente brugbare informationer ud af enorme datamængder.

Hans anden store interesse er at give sine studerende det nødvendige overblik til selv at få computere til at skabe brugbare informationer. Ikke mindst studerende fra helt andre fag. En stor del af hans studerende kommer nemlig ikke fra hans eget institut. Eller fakultet, for den sags skyld. Mange af dem kommer fra Arts. Arts?

Ja, for en del kommende gymnasielærere fra Arts har matematik som tilvalg, og matematikstuderende udgør en stor del af målgruppen for Gerth Stølting Brodals kursus ’Introduktion til Programmering med Videnskabelige Anvendelser” – et kursus, han selv har udviklet fra bunden.

”Kommende gymnasielærere er vigtige, for de skal undervise vores børn. De studerende, der har matematik som tilvalg, er typisk mere fagligt udfordrede med tankegangen i kurset end dem, der har matematik som centralt fag, så det er specielt vigtigt for mig at sikre mig deres faglige udbytte. Det gør jeg meget ud af – specielt i studiecaféen, hvor jeg taler med mange. Jeg drives af at have kontakt med studerende, at udfordre dem og se, hvordan de flytter sig fagligt,” fortæller Gerth Stølting Brodal.

Kurset har naturligvis også studerende fra de øvrige institutter på Faculty of Natural Sciences, og Gerth Stølting Brodal engagerer sig i de forskellige deltageres kernefagligheder, så han kan flette opgaver med relevante problemstillinger fra f.eks. kemi og datavidenskab ind i undervisningen.

Han har tre gange vundet prisen som Årets underviser på Institut for Datalogi og tre gange sejret i studenterforeningen TÅGEKAMMERETs konkurrence ’Verdens Kedeligste Foredrag’ (som trods titlen er ganske morsomt).

Gerth Stølting Brodals popularitet som underviser skyldes også, at hans undervisning på én gang er underholdende og struktureret, så de studerende via læringsplatformen Brightspace fra begyndelsen har overblik over og adgang til alle de ressourcer, de får brug for.

Det er i hvert fald noget af det, som en af hans tidligere studerende fra Institut for Kommunikation og Kultur, Pernille Brams, især roser ham for.

Pernille Brams skal ganske vist ikke være gymnasielærer. Hun læser kognitionsvidenskab med matematik som tilvalg og har allerede foden indenfor hos et stort softwarefirma.

”Gerth var den første lærer til at lægge timeplanen ud, lang tid før semesteret gik i gang. Og med et superstruktureret layout. Forelæsninger, opgaver og alle ressourcer, vi kunne have brug for, var der bare. Allerede fra starten var eksamensopgaver fra tidligere år tilgængelige,” fortæller Pernille Brams.

Og tilføjer, at Gerth Stølting Brodal lagde alle sine forelæsninger online under coronanedlukningen – og er fortsat med det, hvilket gør det meget fleksibelt for de studerende at tage kurset.

”Og så er han bare god til at lære fra sig. Han har en dagsorden, når han kommer ind til forelæsning, og han leverer sin viden underholdende og med godt humør,” siger hun.

Gerth Stølting Brodal har i en årrække været formand for uddannelsesudvalget ved Institut for Datalogi og har været en stærk drivkraft i at forbedre undervisningen og reducere frafaldet blandt instituttets studerende.

2021: Lektor Lars Bo Gundersen, Institut for Kultur og Samfund

Lars Bo Gundersen, lektor i filosofi ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, ved godt, at faget logik for mange studerende kan føles både vanskeligt og lidt tørt. Logik er en filosofisk disciplin, der stammer fra Aristoteles, og som undersøger, om argumenter er i overensstemmelse med de såkaldte klassiske tankelove, der går under navne som kontradiktionsprincippet, den udelukkede midte og identitetsloven. Om sin egen oplevelse med faget logik som studerende siger han: ”Jeg elskede det. Men det tog lidt tid, før jeg fandt ud af det.”

Fandt ud af det gjorde Lars Bo Gundersen, og det i en sådan grad, at han som underviser har opnået endog meget stor succes med at formidle faget. Han formår at begejstre og inspirere de studerende, så faget nu er særdeles populært. Blandt mange gode undervisningsinitiativer fra hans hånd er animerede forelæsningsnoter i form af 14 korte videoer, og derudover er han ved at udvikle en innovativ lærings-app i logik, der giver feedback på logikopgaver samt et element til digital understøttet bedømmelse og automatiseret formativ feedback i forbindelse med undervisningen i logik og argumentationsteori.

”Jeg er dybt fascineret af de pædagogiske muligheder, digitaliseringen har bragt med sig. Ikke mindst i forhold til individuelt tilpasset og automatiseret formativ feedback. Men de digitale muligheder er også forbundet med alvorlige farer. For eksempel hersker der en udbredt misforståelse om, at digitaliseringen helt eller delvist kan erstatte undervisningen. Men digitalisering er netop et redskab til undervisning – ikke en erstatning for undervisning,” fortæller Lars Bo Gundersen.

Pædagogisk overskud og generøs videndeling

Lars Bo Gundersen betegnes som en forsker i verdensklasse, der også via sin vejledning af studerende inddrager dem i akademisk praksis og lader sin egen forskning danne grobund for de studerendes inddragelse i denne praksis. Han har for eksempel inviteret studerende med ind i skriveprocessen af videnskabelige artikler, ligesom han har publiceret artikler sammen med studerende.

Lars Bo Gundersens tilgang til sin undervisning betegnes af kollegaer som værende meget generøs. Han er kendt for at have ikke bare et pædagogisk overskud, men også en generøs indstilling til videndeling, så kolleger kan drage fordel af de erfaringer, han selv har gjort sig.

Verdensvendt undervisning

Derudover er Lars Bo Gundersen kendt for sin meget verdensvendte undervisning. Han har med stor succes inviteret erhvervsledere med ind i auditoriet for at perspektivere undervisningen til konkrete arbejdsopgaver og for at bane vej for praktikforløb til de studerende. I sin undervisning tager han ofte afsæt i aktuelle debatter i medierne, og han forsøger at skærpe de studerendes kritiske sans og blik for ’fake news’ i mediebilledet ved for eksempel at lave opgaver til de studerende om logiske fejslutninger fundet i nyhedsmedier.

Om tildelingen af Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris lyder det ydmygt fra dette års prismodtager:

”Det er jo altid dejligt med anerkendelse. Men det er også med en vis ydmyghed, jeg modtager prisen. Der er mange undervisere rundt omkring i organisationen, der er (mindst) lige så dygtige til at undervise og udvikle læringsredskaber. Og i den udstrækning undervisningen lykkes for mig, er det også i høj grad de studerendes fortjeneste.”

Modtagere af prisen 2019-2006

  • 2020: Pga. Covid-19 blev der ikke fundet en modtager af prisen i 2020
  • 2019 - Professor Torben Bæk Hansen, Institut for Klinisk Medicin
  • 2018 - Tove Hedegaard Jørgensen, lektor, Science and Technology
  • 2017 - Bjørk Hammer, professor, Science and Technology
  • 2016 - Jeppe Bundsgaard, professor MSO, Arts
  • 2015 - Kristina Risom Jespersen, lektor, Aarhus BSS
  • 2014 - Per Thorsen, lektor, Science and Technology
  • 2013 - Lisanne Wilken, lektor, Dr. Phil., Arts
  • 2012 - Lone Koefoed Hansen, lektor, Arts
  • 2011 - Anne Mette Mørcke, studieleder, MEDU
  • 2010 - Hans Kjeldsen, lektor, Institut for fysik og astronomi
  • 2009 - Pernille Rattleff, lektor, Institut for Didaktik
  • 2008 - Torben K. Jensen, lektor, direktør, Center for Læring og Uddannelse
  • 2007 - Berit Eika, professor, MEDU
  • 2006 - Hanne Leth Andersen, professor, Center for Undervisningsudvikling