I forbindelse med årsfesten i september udnævner Aarhus Universitet æresdoktorer blandt forskere fra andre institutioner, som universitetet har et tæt samarbejde med. Samarbejdet omfatter forskning, undervisning og faglige netværk og bidrager til at sikre tætte forbindelser mellem Aarhus Universitet og den nyeste internationale forskning.
Vi lever i et højhastighedssamfund, hvor det moderne menneske føler sig fremmedgjort. Derfor bør vi arbejde for et samfund med større mulighed for ”resonans”, hvor verden får lov at tale til os på mange forskellige måder – og hvor vi får mulighed for også at åbne os for den åndelige dimension.
Sådan lyder nogle af tankerne fra den anerkendte tyske sociolog Hartmut Rosa fra Friedrich-Schiller-University Jena, Tyskland. Hartmut Rosa har skrevet en lang række bøger om tid, acceleration og resonans i senmoderniteten. Hans banebrydende idéer har fundet anvendelse inden for en bred vifte af discipliner, bl.a. antropologiske studier af moderne medicin, teologi, æstetik, medie- og kulturstudier, filosofi og pædagogik.
Hartmut Rosa har et tæt forhold til humanistiske forskningsmiljøer på Aarhus Universitet, som han har besøgt mange gange som hovedtaler på konferencer. Den 14. september 2023 vender Hartmut Rosa tilbage for at holde oplæg i foredragsserien The Futures Lecture Series.
Deborah Stone fra Brandeis University, USA, er én af verdens førende forskere i politik, især sundhedspolitik. Særligt kendt er hendes bog Policy Paradox: The Art of Political Decision Making, der har status som én af de bedste introduktioner til emnet. Bogen er oversat til blandt andet kinesisk, japansk, ukrainsk, ungarsk, spansk og litauisk.
Deborah Stones forskning har bidraget til, at forskere verden over er blevet bevidste om, hvordan narrativer, metaforer og tal har afgørende betydning i politiske debatter og processer. Hun har modtaget et stort antal priser og deltager flittigt i den offentlige debat.
Siden 2010 har Deborah Stone været tilknyttet Institut for Statskundskab som adjungeret professor. Hun har besøgt instituttet i flere perioder, hvor hun har undervist kandidatstuderende og arbejdet sammen med flere af instituttets forskere.
Hvordan håndterer vi bias i epidemiologisk og klinisk forskning? Dette vigtige spørgsmål har den førende amerikanske epidemiolog Timothy L. Lash fra Emory University, USA, leveret en række svar på ved at udvikle det teoretiske og matematiske grundlag for biasanalyser.
Timothy L. Lash har desuden ydet et stort bidrag inden for kræftepidemiologi og er hovedforfatter til de mest anvendte og citerede lærebøger om epidemiologi på verdensplan: Modern Epidemiology of Applying Quantitative Bias Analysis to Epidemiologic Data.
Timothy L. Lash har stærke bånd til Aarhus Universitet, hvor han er adjungeret professor. Han har publiceret mere end 160 artikler i samarbejde med AU-forskere, især om biasanalyser, men også om f.eks. brystkræft. Udover tilknytningen til Klinisk Epidemiologisk Afdeling har Timothy L. Lash samarbejdet med en række kliniske afdelinger på Aarhus Universitetshospital som f.eks. Kræftafdelingen, Molekylær Medicinsk Afdeling, Lever-, Mave-, og Tarmsygdomme og Hjertesygdomme.
Professor Elena Conti er direktør ved Max Planck Institute of Biochemistry, Martinsried i Tyskland, og skiller sig ud som en af de bedste strukturbiologer i sin generation. Hun har således bl.a. bidraget med afgørende indsigter inden for forskning i omsætning af RNA – det kædeformede makromolekyle, som er en vigtig bestanddel i alle organismers celler.
Elena Conti har publiceret flere indflydelsesrige videnskabelige artikler, hvoraf mange er udgivet i Cell eller Nature, som er blandt de førende tidsskrifter inden for molekylærbiologien. Gennem sin karriere har hun modtaget adskillige priser, bl.a. Gottfried Wilhelm Leibniz-prisen i 2008, Hans Krebs-medaljen i 2011 og Gregori Aminoff-prisen i 2022.
Elena Conti har gennem årene haft et omfattende samarbejde med forskere og studerende på Aarhus Universitet. Hun har besøgt universitetet ved flere lejligheder og præsenteret sit arbejde, blandt andet som en del af det prestigefyldte Kjeldgaard Foredrag på Institut for Molekylærbiologi og Genetik.
Design af mikrochips er et vigtigt emne på globalt plan, og professor Kaushik Roy fra Purdue University i USA har bidraget med betydelig forskning inden for emnet. Han er en af verdens førende forskere i lavt strømforbrug og energieffektivt kredsløbs- og systemdesign, og hans nuværende forskning fokuserer især på kognitive algoritmer samt kredsløb og arkitektur til energieffektiv maskinlæring.
Professor Kaushik Roy er direktør for C-BRIC – Center for Brain-Inspired Computing – som involverer ni universiteter, og han har gennem tiden modtaget en lang række priser.
Professor Kaushik Roy har stærke forbindelser til forskere på Aarhus Universitet og sidder bl.a. i advisory board for forskningsprojektet SPINAGE, der udvikler et helt nyt computersystem, som efterligner den menneskelige hjerne. Udnævnelsen til æresdoktor vil udvide samarbejdet yderligere inden for udviklingen af hjerneinspirerede teknologier.
Hvis der findes superstjerner i international antropologi, er professor Anna Tsing fra University of California, USA, et godt bud. Hun er en markant profil i international særklasse inden for områder som globalisering, miljø og klima, kapitalisme, feminisme og magt. Hun beskæftiger sig med et af tidens mest væsentlige spørgsmål, nemlig hvordan mennesker ændrer klodens miljø, atmosfære og økosystemer.
Anna Tsing er en anerkendt og hyppigt citeret pioner inden for ’multispecies ethnography’, som gentænker menneskets rolle i vores tids klima- og biodiversitetskriser. Det gør hun ved at studere de sociale og asociale relationer, som mennesker og andre arter danner med hinanden i en tid, hvor teknologien forandrer verden med accelererende hast.
Anna Tsing har en stærk tilknytning til antropologimiljøet på Aarhus Universitet, som hun har besøgt mange gange. I perioden 2013-2018 var hun Niels Bohr-professor og en del af ledelsen af forskningsprojektet AURA (Aarhus University Research on the Anthropocene). Her var hun med til at skabe et dynamisk, internationalt forskningsmiljø, der tiltrak en lang række internationale topforskere og etablerede AU som et spirende og internationalt førende tværvidenskabeligt forskningsmiljø inden for feltet ’den antropocæne tidsalder’.
Professor Jeffrey Smith fra University of Wisconsin-Madison, USA, er en af verdens førende forskere i økonometri. Gennem sin forskning har han gjort os klogere på, hvordan vi skal evaluere tiltag inden for social- og uddannelsespolitik. Hans forskning har for eksempel givet indsigt i, hvordan beskæftigelsestiltag virker og ikke virker og for hvem. Et område, der er højt på dagsordenen internationalt og ikke mindst samfundsrelevant i Danmark i disse år.
Jeffrey Smith er en forbilledlig mentor, der igennem flere årtier har præget unge og ældre forskere i hele verden. Aarhus har en særlig plads i hans hjerte, og under hans mange ophold på Aarhus Universitet har han bidraget til adskillige ph.d.-kurser, holdt foredrag og deltaget i konferencer, workshops og ph.d.-komitéer.
Hans foredrag og seminarer trækker ikke kun forskere, men også embedsmænd fra ministerierne til Aarhus Universitet. Han samarbejder tæt med forskere ved Institut for Økonomi, der også har besøgt ham i længere perioder i USA.
Professor Michael Baumann er direktør for det tyske kræftforskningscenter DKFZ i Heidelberg, Europas største kræftforskningsinstitut. Han har gjort sig internationalt bemærket inden for eksperimentel strålebehandling af tumorer og har spillet en afgørende rolle for udviklingen af individualiseret strålebehandling, der tilpasser kræftbehandlingen til de enkelte patienter.
Michael Baumann har haft et stærkt forhold til Aarhus Universitet siden 1980’erne, og han var et fremtrædende medlem af det internationale panel, der i 2012 rådgav Sundhedsstyrelsen til at oprette Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) i Aarhus. DCPT er afgørende for, at Danmark i dag er verdensledende inden for strålingsonkologisk forskning, og Michael Baumann har siden 2017 været medlem af centrets Scientific Advisory Board.
DKFZ arbejder under Michael Baumanns ledelse tæt sammen med førende kliniske institutioner for kræftforskning, herunder det nyoprettede Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), hvor Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har en fremtrædende plads.
Professor Milica Stojanovic fra Northeastern University, USA, er en af verdens førende eksperter i akustisk undervandskommunikation. Hendes forskning har gjort det muligt at overføre data med høje hastigheder under vandet, så undervandsfartøjer kan koordinere og overføre data om for eksempel akvakultur, karakterisering af økosystemer og klassificering af spildevand.
Der er brug for forskning i kommunikation under vandet for bedre at kunne forstå klimaforandringerne, og her er Milica Stojanovics forskning af afgørende betydning.
Milica Stojanovic har stærke bånd til Aarhus Universitet, hvor hun samarbejder med forskere fra Institut for Elektro- og Computerteknologi om undervandskommunikation. Samarbejdet har resulteret i både patenter og publikationer. Det forventes, at samarbejdet også skal udvides til andre institutter.
Hiroshi Ishiguro (født 1963) er professor i robotteknologi ved Osaka University, Japan. Han er særligt kendt for sin forskning i ’androider’, dvs. særdeles menneskelignende robotter. Professor Ishiguro er en af de førende kapaciteter indenfor ’social robotics’, en tværfaglig gren af robotteknologien. Udover at sætte standarden for denne disciplin udmærker han sig ved at stille dybe filosofiske spørgsmål gennem sit virke.
Hovedspørgsmålet i Hiroshi Ishiguros forskning er ”Hvad er et menneske?”, og ved at bygge naturtro, humanoide robotter udforsker han betingelserne for kærlighed, spiritualitet og andre vigtige dimensioner i et menneskeliv.
Professor Ishiguro har i cirka et årti samarbejdet med forskerne ved forskningsenheden ’Robophilosophy and Integrative Social Robotics’ ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Siden 2012 har forskningsenheden anvendt humanoide robotter udviklet af Hiroshi Ishiguro i forskellige forskningsprojekter. Yderligere har Arts lige oprettet et nyt sidefag i ’Humanistisk teknologiudvikling’ med ambitionen om at fremme det direkte samarbejde mellem studerende fra humanistiske fag med studerende fra ingeniørvidenskab og teknologisk design. Forhåbningen er, at professor Ishiguro’s fremsynede, tværfaglige forskningsperspektiver vil være til inspiration for samarbejdet på tværs af fakulteterne.
Patricia Bauer (født 1957) er professor i psykologi ved Emory University, USA. Patricia Bauer har ydet et fremragende bidrag til hukommelsesforskningen. Hendes forskning fokuserer på udviklingen af spædbørns og børns hukommelse med særlig vægt på forbindelserne mellem sociale, kognitive og neurale udviklinger.
Patricia Bauer er anerkendt for sin forskning i den tidlige udvikling af hukommelse, som er udgivet i førende psykologitidsskrifter og meget citeret. Hun bruger blandt andet øjesporing og elektrofysiologiske målinger til at udføre sin forskning. Patricia Bauer har udviklet en af de mest anvendte og gyldige metoder, når man undersøger spædbørns hukommelse af tidlige begivenheder, og hendes forskning viser, at børn hurtigt glemmer begivenheder fra de første år af deres liv.
Forbindelsen med Aarhus Universitet blev etableret for mange år siden, og Patricia Bauer har et tæt samarbejde med forskere ved Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Psykologisk Institut.
Katja Zeppenfeld (født 1966) er professor i kardiologi/elektrofysiologi ved Leiden University Medical Center, Holland. Hun er en af få kvindelige topforskere inden for kardiologien, og hun anses for at være i top 3 i verden inden for det elektrofysiologiske område. Hun publicerer i de førende kardiologiske tidsskrifter og er international opinionsdanner inden for kardiologien.
Katja Zeppenfeld har bidraget til udviklingen af nye metoder til ablationsbehandling af hjertearytmier (brænding af de celler i hjertet, der er ophav til rytmeforstyrrelser). Hun har udviklet nye metoder til at kombinere hjerte-magnetisk resonans med ablationsbehandling, som giver bedre behandlinger til patienter med hjertearytmier.
Katja Zeppenfeld er tilknyttet Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital som adjungeret professor og er en nøgleperson for afdelingen. Katja Zeppenfeld har stor ekspertise inden for ablationsbehandling af ventrikulær takykardi (livstruende hjerterytmeforstyrrelse udgående fra venstre hjertekammer). Dette er et felt, som afdelingen prioriterer højt, fordi antallet af patienter er stigende.
Conny Aerts (født 1966) er professor i astronomi ved KU Leuven, Belgien. Hun er en internationalt førende forsker inden for astrofysik med vægt på, hvordan man bruger asteroseismiske metoder (observationer af stjernernes svingninger) til at kortlægge stjernernes indre egenskaber. I løbet af mere end to årtier har hun spillet en førende rolle i den dramatiske udvikling af dette felt, der for nylig kulminerede med brugen af de omfattende data, der er blevet tilgængelige gennem observationer fra rummet ved bl.a. Kepler- og TESS-missionerne. Hendes arbejde har ført til banebrydende indsigt i strukturen og udviklingen af stjerner.
Conny Aerts har modtaget flere prestigefyldte priser og anerkendelser, herunder Francqui-prisen (benævnt ’den belgiske Nobelpris’), som hun var den første kvinde til at modtage siden prisens indstiftelse i 1933.
Conny Aerts har et tæt samarbejde med forskere ved Institut for Fysik og Astronomi om analyse af data fra Kepler- og TESS-teleskoperne, især hvad angår tunge stjerners indre rotation og sammensætning.
Peter L. Tyack (født 1953) er professor i havpattedyrsbiologi ved University of St Andrews, Skotland og Senior Scientist ved Woods Hole Oceanographic Institution, USA. Han er verdens førende ekspert i, hvad menneskeskabt støj betyder for havpattedyrs adfærd og kommunikation. Peter L. Tyacks forskning og hans insisteren på, at beslutninger skal baseres på solid videnskab, har enorm betydning uden for universitetets mure. Han har flere gange vidnet i den amerikanske kongres, rådgivet og ledet adskillige regeringsorganer og NGO’er, og hans forskning har kritisk formet gennemførelsen af støjbekæmpelse og lovgivning globalt.
Peter L. Tyack er en fremragende kommunikator og har formidlet sin forskning i blandt andet National Geographic Magazine, TedTalks og adskillige tv- og radiodokumentarer. De stigende menneskelige indgreb i havmiljøet giver Peter L. Tyacks forskning betydelig opmærksomhed fra både det globale videnssamfund og pressen.
I mere end 30 år har Peter L. Tyack samarbejdet med Aarhus Universitet. Det drejer sig især om forsknings- og uddannelsessamarbejder med Institut for Biologi. P.t. udmønter samarbejdet sig i et stort forskningsprojekt finansieret af den amerikanske flåde, der skal afdække, hvordan tandhvaler opfatter ekkoinformation.
Se professor Peter L. Tyacks hjemmeside.
