-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
I forbindelse med årsfesten i september udnævner Aarhus Universitet æresdoktorer blandt forskere fra andre institutioner, som universitetet har et tæt samarbejde med. Samarbejdet omfatter forskning, undervisning og faglige netværk og bidrager til at sikre tætte forbindelser mellem Aarhus Universitet og den nyeste internationale forskning.
Professor Ann Phoenix er internationalt anerkendt for sin banebrydende forskning inden for socialpsykologi, køn og etnicitet. Hun har særligt fokus på sociale identiteter, intersektionalitet, psykosociale processer og identitetsdannelse. Hendes forskning har bidraget til en dybere forståelse af, hvordan flere dimensioner af identitet påvirker menneskers liv, herunder hvordan unge mennesker konstruerer deres identiteter i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge.
I 2014 blev Ann Phoenix udnævnt til 'Fellow of the British Academy’, hvilket kun tildeles forskere, der har ydet et særligt fremragende bidrag til humaniora og samfundsvidenskaberne.
Anne Phoenix har en tæt forbindelse til Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), hvor hun i 2020 blev udnævnt til adjungeret professor. Hun har bidraget betydeligt til DPU’s forskningsaktiviteter, været oplægsholder ved flere seminarer og vært for en række DPU-forskeres ophold i sit eget forskningsmiljø ved University College London.
Højesteretsdommer Jørgen Steen Sørensen har ydet en betydelig indsats for retsvidenskaben. Ved siden af sin gerning som ombudsmand og dommer har han blandt andet været dansk repræsentant i Venedig-Kommissionen under Europarådet, medlem af Styrelsen for De Nordiske Juristmøder, medlem af redaktionskomiteen for tidsskriftet Juristen og formand for bestyrelsen for Københavns Retshjælp. Jørgen Steen Sørensen er også forfatter til en række videnskabelige artikler om bl.a. forfatnings- og forvaltningsretlige, menneskeretlige og strafferetlige spørgsmål samt medforfatter til diverse lovkommentarer.
Fra 2016-2021 var Jørgen Steen Sørensen adjungeret professor i jura ved Aarhus Universitet, og han har i årenes løb holdt flere forelæsninger og været censor på universitetet.
Professor Sharon Lewin er en verdenskendt forsker i infektionssygdomme og direktør ved det anerkendte Doherty Institute for Infection and Immunity i Melbourne, Australien. Her leder hun 900 forskere og klinikere, der arbejder med at forebygge, behandle og helbrede infektionssygdomme som f.eks. HIV.
Sharon Lewin spillede en vigtig rolle i den globale respons på COVID-19-pandemien. Hun var en del af det team, der først isolerede SARS-CoV2-virussen, hvilket hjalp mere end 35 laboratorier med at udvikle nye diagnostiske og terapeutiske midler til COVID-19 tidligt i pandemien.
Inden for HIV-forskning er Sharon Lewin anerkendt for at have udviklet en global, videnskabelig strategi for en kur mod HIV. Hun er blandt andet præsident for International AIDS Society, som har mere end 17.000 medlemmer på verdensplan.
Sharon Lewins næsten 25 år lange samarbejde med Afdeling for Infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital har blandt andet resulteret i 36 fælles videnskabelige publikationer, flere igangværende kliniske forsøg og forskningsophold.
Professor Anthony Ryans banebrydende forskning i polymerkemi har haft stor indflydelse på bæredygtighed. Han har blandt andet deltaget i et UNHCR-projekt, hvor de 80.000 flygtninge i Za’atari-lejren i Jordan fik hjælp til at dyrke deres egen mad. Af juridiske årsager kunne flygtningene ikke få lov til at dyrke jorden, og på grund af vandknaphed og salt i jorden ville det heller ikke have været muligt. Anthony J. Ryan stod i spidsen for at udvikle en løsning, hvor flygtningene brugte gamle polyurethanmadrasser som syntetisk jord, der med et lavere vandbehov viste sig at være brugbar til at dyrke grøntsager. Denne lavteknologiske tilgang er nu ved at blive udbredt til andre lejre.
Anthony J. Ryan er direktør for Grantham Centre for Sustainable Futures ved University of Sheffield og leder af universitetets bæredygtighedsforskning. Han har tidligere været både institutleder og prorektor og har over 27.000 citationer i Web of Science.
Anthony J. Ryan har tætte forbindelser til især iNANO på Aarhus Universitet, hvor han deltager i forskningssamarbejder og har holdt forelæsninger.
Professor Anne S. Kiremidjian har leveret bemærkelsesværdige bidrag inden for byggeforskningen med fokus på jordskælvsteknik og risikovurdering af jordskælv.
Gennem sin karriere har Anne S. Kiremidjian revolutioneret måden, vi forstår og afbøder seismiske farer på. Hun var drivkraften bag udviklingen af de første sandsynlighedsbaserede seismiske farekort for Californien, hvilket satte en standard for fremtidige farekort. Hendes banebrydende arbejde strakte sig ud over landegrænser, da hun ledede seismisk farekortlægning for flere centralamerikanske lande og påvirkede jordskælvssikre design af kritiske faciliteter i disse regioner. Hendes forskning har bidraget til at beskytte samfund verden over.
Anne S. Kiremidjian har et produktivt samarbejde med Institut for Byggeri og Bygningsdesign, der har resulteret i flere indflydelsesrige artikler, forelæsninger og studieophold for studerende i både Danmark og USA. Desuden har Anne S. Kiremidjian været ekstern, uafhængig evaluator af instituttet og har dermed bidraget til dets løbende udvikling.
Vi lever i et højhastighedssamfund, hvor det moderne menneske føler sig fremmedgjort. Derfor bør vi arbejde for et samfund med større mulighed for ”resonans”, hvor verden får lov at tale til os på mange forskellige måder – og hvor vi får mulighed for også at åbne os for den åndelige dimension.
Sådan lyder nogle af tankerne fra den anerkendte tyske sociolog Hartmut Rosa fra Friedrich-Schiller-University Jena, Tyskland. Hartmut Rosa har skrevet en lang række bøger om tid, acceleration og resonans i senmoderniteten. Hans banebrydende idéer har fundet anvendelse inden for en bred vifte af discipliner, bl.a. antropologiske studier af moderne medicin, teologi, æstetik, medie- og kulturstudier, filosofi og pædagogik.
Hartmut Rosa har et tæt forhold til humanistiske forskningsmiljøer på Aarhus Universitet, som han har besøgt mange gange som hovedtaler på konferencer. Den 14. september 2023 vender Hartmut Rosa tilbage for at holde oplæg i foredragsserien The Futures Lecture Series.
Deborah Stone fra Brandeis University, USA, er én af verdens førende forskere i politik, især sundhedspolitik. Særligt kendt er hendes bog Policy Paradox: The Art of Political Decision Making, der har status som én af de bedste introduktioner til emnet. Bogen er oversat til blandt andet kinesisk, japansk, ukrainsk, ungarsk, spansk og litauisk.
Deborah Stones forskning har bidraget til, at forskere verden over er blevet bevidste om, hvordan narrativer, metaforer og tal har afgørende betydning i politiske debatter og processer. Hun har modtaget et stort antal priser og deltager flittigt i den offentlige debat.
Siden 2010 har Deborah Stone været tilknyttet Institut for Statskundskab som adjungeret professor. Hun har besøgt instituttet i flere perioder, hvor hun har undervist kandidatstuderende og arbejdet sammen med flere af instituttets forskere.
Hvordan håndterer vi bias i epidemiologisk og klinisk forskning? Dette vigtige spørgsmål har den førende amerikanske epidemiolog Timothy L. Lash fra Emory University, USA, leveret en række svar på ved at udvikle det teoretiske og matematiske grundlag for biasanalyser.
Timothy L. Lash har desuden ydet et stort bidrag inden for kræftepidemiologi og er hovedforfatter til de mest anvendte og citerede lærebøger om epidemiologi på verdensplan: Modern Epidemiology of Applying Quantitative Bias Analysis to Epidemiologic Data.
Timothy L. Lash har stærke bånd til Aarhus Universitet, hvor han er adjungeret professor. Han har publiceret mere end 160 artikler i samarbejde med AU-forskere, især om biasanalyser, men også om f.eks. brystkræft. Udover tilknytningen til Klinisk Epidemiologisk Afdeling har Timothy L. Lash samarbejdet med en række kliniske afdelinger på Aarhus Universitetshospital som f.eks. Kræftafdelingen, Molekylær Medicinsk Afdeling, Lever-, Mave-, og Tarmsygdomme og Hjertesygdomme.
Professor Elena Conti er direktør ved Max Planck Institute of Biochemistry, Martinsried i Tyskland, og skiller sig ud som en af de bedste strukturbiologer i sin generation. Hun har således bl.a. bidraget med afgørende indsigter inden for forskning i omsætning af RNA – det kædeformede makromolekyle, som er en vigtig bestanddel i alle organismers celler.
Elena Conti har publiceret flere indflydelsesrige videnskabelige artikler, hvoraf mange er udgivet i Cell eller Nature, som er blandt de førende tidsskrifter inden for molekylærbiologien. Gennem sin karriere har hun modtaget adskillige priser, bl.a. Gottfried Wilhelm Leibniz-prisen i 2008, Hans Krebs-medaljen i 2011 og Gregori Aminoff-prisen i 2022.
Elena Conti har gennem årene haft et omfattende samarbejde med forskere og studerende på Aarhus Universitet. Hun har besøgt universitetet ved flere lejligheder og præsenteret sit arbejde, blandt andet som en del af det prestigefyldte Kjeldgaard Foredrag på Institut for Molekylærbiologi og Genetik.
Design af mikrochips er et vigtigt emne på globalt plan, og professor Kaushik Roy fra Purdue University i USA har bidraget med betydelig forskning inden for emnet. Han er en af verdens førende forskere i lavt strømforbrug og energieffektivt kredsløbs- og systemdesign, og hans nuværende forskning fokuserer især på kognitive algoritmer samt kredsløb og arkitektur til energieffektiv maskinlæring.
Professor Kaushik Roy er direktør for C-BRIC – Center for Brain-Inspired Computing – som involverer ni universiteter, og han har gennem tiden modtaget en lang række priser.
Professor Kaushik Roy har stærke forbindelser til forskere på Aarhus Universitet og sidder bl.a. i advisory board for forskningsprojektet SPINAGE, der udvikler et helt nyt computersystem, som efterligner den menneskelige hjerne. Udnævnelsen til æresdoktor vil udvide samarbejdet yderligere inden for udviklingen af hjerneinspirerede teknologier.
Hvis der findes superstjerner i international antropologi, er professor Anna Tsing fra University of California, USA, et godt bud. Hun er en markant profil i international særklasse inden for områder som globalisering, miljø og klima, kapitalisme, feminisme og magt. Hun beskæftiger sig med et af tidens mest væsentlige spørgsmål, nemlig hvordan mennesker ændrer klodens miljø, atmosfære og økosystemer.
Anna Tsing er en anerkendt og hyppigt citeret pioner inden for ’multispecies ethnography’, som gentænker menneskets rolle i vores tids klima- og biodiversitetskriser. Det gør hun ved at studere de sociale og asociale relationer, som mennesker og andre arter danner med hinanden i en tid, hvor teknologien forandrer verden med accelererende hast.
Anna Tsing har en stærk tilknytning til antropologimiljøet på Aarhus Universitet, som hun har besøgt mange gange. I perioden 2013-2018 var hun Niels Bohr-professor og en del af ledelsen af forskningsprojektet AURA (Aarhus University Research on the Anthropocene). Her var hun med til at skabe et dynamisk, internationalt forskningsmiljø, der tiltrak en lang række internationale topforskere og etablerede AU som et spirende og internationalt førende tværvidenskabeligt forskningsmiljø inden for feltet ’den antropocæne tidsalder’.
Professor Jeffrey Smith fra University of Wisconsin-Madison, USA, er en af verdens førende forskere i økonometri. Gennem sin forskning har han gjort os klogere på, hvordan vi skal evaluere tiltag inden for social- og uddannelsespolitik. Hans forskning har for eksempel givet indsigt i, hvordan beskæftigelsestiltag virker og ikke virker og for hvem. Et område, der er højt på dagsordenen internationalt og ikke mindst samfundsrelevant i Danmark i disse år.
Jeffrey Smith er en forbilledlig mentor, der igennem flere årtier har præget unge og ældre forskere i hele verden. Aarhus har en særlig plads i hans hjerte, og under hans mange ophold på Aarhus Universitet har han bidraget til adskillige ph.d.-kurser, holdt foredrag og deltaget i konferencer, workshops og ph.d.-komitéer.
Hans foredrag og seminarer trækker ikke kun forskere, men også embedsmænd fra ministerierne til Aarhus Universitet. Han samarbejder tæt med forskere ved Institut for Økonomi, der også har besøgt ham i længere perioder i USA.
Professor Michael Baumann er direktør for det tyske kræftforskningscenter DKFZ i Heidelberg, Europas største kræftforskningsinstitut. Han har gjort sig internationalt bemærket inden for eksperimentel strålebehandling af tumorer og har spillet en afgørende rolle for udviklingen af individualiseret strålebehandling, der tilpasser kræftbehandlingen til de enkelte patienter.
Michael Baumann har haft et stærkt forhold til Aarhus Universitet siden 1980’erne, og han var et fremtrædende medlem af det internationale panel, der i 2012 rådgav Sundhedsstyrelsen til at oprette Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) i Aarhus. DCPT er afgørende for, at Danmark i dag er verdensledende inden for strålingsonkologisk forskning, og Michael Baumann har siden 2017 været medlem af centrets Scientific Advisory Board.
DKFZ arbejder under Michael Baumanns ledelse tæt sammen med førende kliniske institutioner for kræftforskning, herunder det nyoprettede Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), hvor Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har en fremtrædende plads.
Professor Milica Stojanovic fra Northeastern University, USA, er en af verdens førende eksperter i akustisk undervandskommunikation. Hendes forskning har gjort det muligt at overføre data med høje hastigheder under vandet, så undervandsfartøjer kan koordinere og overføre data om for eksempel akvakultur, karakterisering af økosystemer og klassificering af spildevand.
Der er brug for forskning i kommunikation under vandet for bedre at kunne forstå klimaforandringerne, og her er Milica Stojanovics forskning af afgørende betydning.
Milica Stojanovic har stærke bånd til Aarhus Universitet, hvor hun samarbejder med forskere fra Institut for Elektro- og Computerteknologi om undervandskommunikation. Samarbejdet har resulteret i både patenter og publikationer. Det forventes, at samarbejdet også skal udvides til andre institutter.