Forskningsformidlingsprisen

Professor Michael Bang Petersens forskning udkommer i internationale toptidsskrifter, og mange af hans publikationer har flere hundrede videnskabelige citationer. Men for modtageren af Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Forskningsformidlingspris 2022 er det afgørende også at gøre en forskel for samfundet.

”Forskning eksisterer for at gøre os alle klogere. Hvis den skal gøre det, har vi som forskere et ansvar for at formidle vores viden. Det gælder, uanset om publikum er fagfæller, praktikere eller den almindelige borger. Min forskning var relevant for at forstå, hvordan borgerne reagerede under en krise som coronapandemien, og derfor følte jeg et enormt ansvar for at stille min viden til rådighed,” siger Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab.

Michael Bang Petersens forskning ligger i et krydsfelt mellem statskundskab, psykologi og biologi og bidrager med nye tværdisciplinære indsigter i blandt andet, hvad der driver polariseringen i demokratiske samfund og spredningen af politisk had på sociale medier. Og hvordan vi reagerer, når for eksempel Putin angriber Ukraine, eller en virus angriber hele verden.

100 rapporter til myndigheder og otte daglige medieoptrædener
Mens coronapandemien stod på, har Michael Bang Petersen stået i spidsen for forskningsprojektet HOPE (How Democracies Cope with COVID19). Projektet har løbende har genereret data om, hvordan borgeres adfærd og holdninger udviklede sig i en række vestlige lande, mens smittekurver gik op og ned, og restriktioner blev indført og afskaffet.

Dataindsamlingen begyndte allerede, mens første bølge ramte Danmark i marts 2020. Det samme gjorde analyserne og formidlingen.

”Den grundlæggende vision var at lave forskning, der skulle leve her og nu. Sædvanligvis går forskning igennem en langvarig peerreview-proces, men samfundet havde akut behov for eksakt viden om det, vi stod midt i. Derfor greb jeg det anderledes an. Det har været fyldt med dilemmaer at indsamle data og formidle nærmest simultant,” siger Michael Bang Petersen.

Uge efter uge har han og kollegerne i HOPE-projektet leveret data i realtid og sendt rapporter til den danske regering og de danske sundhedsmyndigheder. Michael Bang Petersen er medlem af regeringens Faglige Referencegruppe angående COVID-19, han er ad hoc-rådgiver for WHO Europe, han har været medlem af Sundhedsstyrelsens COVID-19 Advisory Board og også leveret oplæg i regi af EU-Kommissionen og Nordisk Råd.

Michael Bang Petersen har i alt formidlet over 100 rapporter til myndigheder, borgere og medier. I danske medier optrådte han sidste år i gennemsnit otte gange dagligt. Desuden har han formidlet sin viden internationalt i medier som CNN, BBC, Fox News, The Washington Post, The New York Times, Nature og Science.

En central del af formidlingen har ligget i Michael Bang Petersens indsats på Twitter, hvor flere end 33.000 mennesker og organisationer følger hans profil. Herigennem har han ikke alene formidlet sin viden, men også bidraget til den direkte samtale om videnskab borger og borger imellem.

Forskningsformidlingen har været baseret på data, der afspejlede situationen her og nu. Samtidig har disse data ført til videnskabelige publikationer i nogle af de bedste generelle og samfundsvidenskabelige tidsskrifter såsom Proceedings of the National Academy of Sciences og Psychological Science.

”Dermed har ikke blot forskningsaktualiteten, men også forskningshøjden været i absolut top”, lyder det i indstillingen til Forskningsformidlingsprisen 2022.

Vi kan lære meget om både samfund og kultur ved at studere børn. Det fortæller Eva Gulløv, professor MSO på DPU, Aarhus Universitet, der modtager Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Forskningsformidlingspris i år. Hun ser ikke sig selv som ekspert: Hun er fortolker, og hendes opgave består i at identificere selvfølgeligheder og dilemmaer i kulturer og samfund. 

Egentlig har årets modtager af AU’s forskningsformidlingspris det stramt med selve ordet ’formidling’.

”Det lyder som om, at jeg er et mellemled i forhold til en sandhed, der skal bringes videre til andre. Men i min optik er det ikke en lineær proces; der sker noget i transaktionen. Og konklusionen er resultat af et samarbejde,” siger Eva Gulløv.

Hun ser sig selv som fortolker af samfund og mennesker i bestemte kulturer. Oftest er de mennesker, hun samarbejder med, pædagoger eller lærere, men også medarbejdere i kommuner og forvaltninger. Og frem for at komme som ekspert og levere konklusionerne ser hun det som sin opgave at præsentere analyser og fortolkninger af sammenhænge, men også pege på dilemmaer.

”Jeg er ikke ekspert; det er dem, der er eksperter på deres felt. Min opgave er, på baggrund af mine analyser og fortolkninger, at fremlægge dilemmaer og værdisammenhænge, som de ser ud fra forskellige perspektiver. Jeg identificerer kræfter og selvfølgeligheder, som kan være svære at indfange, når man selv er interessent i en sag, ” siger hun og tilføjer, at målet er at få de forskellige perspektiver frem i lyset, undersøge, hvordan de mødes og brydes, og derpå diskutere dem.

Børn gør os klogere på samfundet
Eva Gulløv har gennem hele sin karriere både formidlet sin forskning til kolleger inden for akademia og skrevet artikler og bøger, som i dag anvendes i stor udstrækning i undervisning på universiteter og professionshøjskoler. I 2012 udkom bogen Civiliserende institutioner, som hun skrev sammen med sin DPU-kollega Laura Gilliam. Den er senere udkommet på både norsk og engelsk. Bogen kredser om de herskende opdragelsesværdier i danske skoler, dagtilbud og familier, hvor bestemte fællesskabsorienterede idealer ifølge Eva Gulløv står meget stærkt.

I det hele taget kan man blive meget klogere på vores samfund ved at kigge på børnene, argumenterer Eva Gulløv.

”Børn er en fuldstændig central del af et samfunds kontinuitet. De kulturelle værdier skal jo overføres fra én generation til en anden. Derfor er det at kigge på børn og de investeringer, der er i børn, et rigtig godt analyseområde, hvis man vil forstå et samfunds værdier, dominansrelationer og potentielle forandringer.”

Børn i provinsen
Hendes seneste bog Opvækst i provinsen – om dem, der bliver, og dem, der rejser, som hun har skrevet sammen med John Gulløv, handler overordnet om uddannelsessystemets betydning for dominansforholdet mellem provins og by, men også om opvækstbetingelser og pædagogik i mindre lokalsamfund. Feltarbejdet bestod blandt andet i observationer i børnehaver og lokalsamfund og interviews med forældre, pædagoger, ledere, konsulenter og forvaltningsansatte.

”Det handler om, hvad der tilskynder børn og unge til at blive i eller rejse fra et lokalsamfund og er et eksempel på, hvordan en problemstilling som forholdet mellem land og by kan belyses fra en anden vinkel end den vante ved at bruge børn som indfaldsvinkel,” forklarer Eva Gulløv og fortsætter:

”Ved at se på, hvad børn synes er værdifuldt eller statusgivende, får man en idé om, hvilke værdier der er i samfundet – og som ikke altid er erkendt. Det er dét kulturelle stof, jeg er interesseret i.”