Tilgængelighedserklæring

Aarhus Universitet forpligter sig til at gøre webstedet https://www.au.dk tilgængeligt, jf. ”Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer”.

Oplever du, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://www.au.dk?

Her har du mulighed for at underrette det ansvarlige offentlige organ om webstedets manglende overholdelse af tilgængelighedskrav i webtilgængelighedsloven. Derudover har du også mulighed for at anmode om oplysninger, som det ansvarlige offentlige organ eventuelt har undtaget i medfør af lovens § 1, stk. 5 (undtagelse af indhold) og § 3, stk. 2 (uforholdsmæssig stor byrde).

Du kan kontakte Aarhus Universitet, hvis du oplever, at der er ikke-tilgængeligt indhold på https://www.au.dk

Du bør ikke angive fortrolige eller følsomme personoplysninger som fx personnummer og helbredsoplysninger, når du kontakter det offentlige organ.

Overholdelsesstatus

Som offentligt organ skal man angive, i hvilket omfang ens websted overholder kravene til webtilgængelighed, som de fremgår af den harmoniserede standard EN 301 549. Overholdelsesstatus kan være:

  1. Webstedet overholder standarden fuldt ud
  2. Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav)
  3. Webstedet overholder ikke standarden (overholder ikke de fleste krav)

Det offentlige organ oplyser at: Webstedet overholder standarden delvist (overholder de fleste krav). 

Det offentlige organ skal derudover beskrive, hvordan de har evalueret webstedet. Her er kategorierne:

  1. Det offentlige organ har selv evalueret webstedet
  2. Vurdering er foretaget af ekstern part
  3. Det offentlige organ har anvendt anden metode.

Det offentlige organ angiver metoden som: Vi har selv evalueret webstedet.

Det offentlige organ beskriver vurderingsmetoden som: au.dk er evalueret med tilgængelighedsmodulet i statistikværktøjet Siteimprove. Evalueringen er baseret på et repræsentativt udvalg af sider med formålet at inkludere alle indholds-, navigations- og inputelementer.

Evalueringsrapporter

Det offentlige organ har mulighed for at henvise til eventuelle evalueringsrapporter. 

Det offentlige organ oplyser: Ingen henvisning til evalueringsrapporter

Ikke-tilgængeligt indhold

Det offentlige organ har kategoriseret det ikke-tilgængelige indhold på dette websted. Under hver kategori kan der være en række emner, som vises med overskrifter samt en forklarende tekst. Et emne kan fx være manglende alternative tekster.

Ikke-tilgængeligt indhold inddeles i tre kategorier, og omhandler funktion eller indhold, der:

  1. ikke overholder webtilgængelighedsloven.
  2. ikke overholder webtilgængelighedsloven og falder ind under undtagelsen om en uforholdsmæssig stor byrde, fx en rapport eller vejledning der er meget omfangsrig og med en lille læserskare.
  3. ikke er omfattet af webtilgængelighedsloven, som fx tekstning af videoer, der sendes live.

Overholder ikke webtilgængelighedsloven

  • Overskrifter
    Der er et tomt h3-tag tag de steder i venstremenuerne, hvor en overskrift ikke er udfyldt i CMS'et. Ligeledes kommer der også et tomt h2-tag ud i bannere, hvis ikke overskriften er udfyldt. Nogle overskrift-tags følger ikke den indlejrede struktur.
  • Farvekontraster
    Farvekontrasten er ikke tilstrækkelig de steder, hvor baggrunden er cyanblå m. hvid eller grøn m. hvid skrift. Det samme gælder steder hvor baggrunden er hvid med en beige skrift.
  • Formularer
    Der mangler beskrivelse på vores input-felter og checkbokse i formularer.
  • Landemærker
    Der mangler en definition for et landemærke for alt indhold på en side (main).
  • Tab-navigation
    Der er ikke synligt fokus/outline i tab-navigation.
  • Billeder
    Nogle billeder mangler at få udfyldt et tekstalternativ i CMS’et.
  • Knapper
    Burgermenu-knappen til mobilmenuen mangler tekstalternativ.
  • Iframe-elementer
    Nogle Iframe-elementer, som viser videoindhold, mangler at få udfyldt et tekstalternativ i CMS’et.
  • Links
    Nogle links mangler at få udfyldt et tekstalternativ i CMS’et. Derudover mangler der en sekundær visuel identifikation af nogle links i footeren.
  • Billeder i nyhedsartikler
    På nogle artikler har to eller flere billeder på en given side den samme id-værdi. Id’erne bør være entydige for hvert billede.
  • Visitkort
    Punktopstillinger i visitkort kan ikke navigeres via tastatur.
  • Tabeller
    Der mangler at blive tildelt dataceller til tabeloverskrifter i nogle tabeller. Nogle steder er ældre tabeller indsat direkte i CMS-editoren, og ikke oprettet som tabel-elementer. I sådanne tilfælde vil tabeloverskriftscellen mangle.
  • Listevisninger i CMS-editoren
    Der er et problem med HTML-semantikken i nogle listevisninger. Dette medfører, at der oprettes tomme lister.
  • Footere
    Der er en uoverensstemmelse mellem det synlige label og det tilgængelige navn i footeren på nogle sites. Links i footeren navngivnes forskelligt nogle steder, som eksempelvis ”Find os på kort” (tilgængeligt navn) og ”Find instituttet på kort” (label-navn).
  • PDF'er
    Nogle PDF'er er ikke tilgængelige. Ikke alle PDF'er er færdig gennemgået og vurderet om de skal tilgængeliggøres.
  • Videoer
    Videoer produceret efter 23/9-2020 lever endnu ikke op til tilgængelighedsloven.
  • Podcasts
    Podcasts er ikke transskriberet. Processen for transskribering og vurdering af arbejdsbyrde kontra udbytte er ikke færdigafklaret.
  • Sidetitler
    Enkelte sider mangler at få udfyldt en sidetitel i CMS’et.
  • Ikoner
    Nogle RSS-ikoner brugt på nyhedslister mangler at få udfyldt et tekstalternativ i CMS’et. Det samme gælder SoMe-ikoner, der på enkelte domæner mangler tekstalternativ.
  • Listevisninger af medarbejdere
    Tabelceller mangler kontekst i Pure-listevisninger, som lister medarbejdere.
  • Søgeresultat-visning
    Teknisk fejl i den listevisning der er viser søgeresultater. Fejlen skyldes at en ARIA-attribut er skrevet med stort begyndelsesbogstav, og skal rettes til lille begyndelsesbogstav.
  • Objekter
    Nogle objekter mangler tekstalternativ. Eksempelvis større specialdesignede grafikker, der er udarbejdet ifm. kampagner.

Uforholdsmæssig stor byrde

  • Videoer til mindre eller interne målgrupper
    Videoer til intern brug eller fra konferencer som har en lille målgruppe.

Ikke omfattet af loven

Ikke udfyldt

Initiativer for at opnå en højere grad af webtilgængelighed

Det offentlige organ har mulighed for at beskrive, hvad de gør for at opnå en højere grad af webtilgængelighed på webstedet.

Det offentlige organs beskrivelse:

Der pågår en udbredelse af retningslinjer for redaktører på vores hjemmesider, så indhold oprettet efter 23/9-2020 bør leve op til loven. Konkret informeres redaktørerne om retningslinjerne gennem et TYPO3-nyhedsbrev eller via nyheder på typo3.au.dk. Derudover undervises redaktører i at identificere og rette eksisterende indhold, så det indhold, som på nuværende tidspunkt ikke lever op til loven, bliver rettet til. Sites overvåges lokalt af redaktører samt af AU ITs TYPO3-team og rettes til derefter. Der pågår desuden en løbende vurdering og prioritering i at få løst tilgængelighedsproblemer af teknisk karakter. Disse løses i planlagte WCAG-sprints af udviklere i TYPO3-teamet. En del af arbejdet med at løse webtilgængelighedsproblemerne er at udbrede AU ITs designsystem, Delphinus, til flere elementtyper. Delphinus indeholder retningslinjer og en frontendkodebase, som er optimeret i forhold til tilgængelighed. Der er således indtænkt compliance by design i designsystemet med henblik på overholdelse af webtilgængelighedsloven. Der pågår et arbejde i at planlægge en større udrulning af Delphinus på CMS’et elementtyper.

Henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med, om webtilgængelighedsloven overholdes.

Før du kontakter Digitaliseringsstyrelsen, skal du kontakte den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ med henblik på at løse webtilgængelighedsproblemet. Det gør du ved hjælp af kontaktinformationen, der fremgår øverst i denne tilgængelighedserklæring.

Hvis du oplever, at den offentlige myndighed eller det offentligretlige organ, der har ansvaret for webstedet, ikke svarer tilfredsstillende på din henvendelse, kan du sende en henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen på mail webtilsyn@digst.dk eller indtale en besked på telefon 20 16 36 12.

Digitaliseringsstyrelsen anvender henvendelserne som input til monitorerings- og tilsynsindsatsen for overholdelse af webtilgængelighedsloven. Du kan ikke forvente at få svar på din henvendelse, medmindre Digitaliseringsstyrelsen har behov for yderligere uddybning.