I forbindelse med årsfesten i september uddeler Aarhus Universitet én af Danmarks ældste videnskabspriser, Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris.
Adskillige kræftpatienter og pårørende har gennem årene haft glæde af resultaterne af psykologiprofessor Bobby Zachariaes forskning i de psykologiske og fysiske senfølger af en livstruende sygdom. Stadig flere lever med og efter kræft, og det har sine omkostninger i form af f.eks. depression, frygt for tilbagefald, smerter, søvnproblemer, træthed og kognitive vanskeligheder. Bobby Zachariae og hans gruppe forsker i, hvordan vi mest effektivt kan forebygge og afhjælpe disse problemer.
Bobby Zachariae har siden 1990erne været optaget af samspillet mellem psykologi og biologi og var med sin tidlige forskning i sammenhænge mellem psykologiske processer og immunsystemet én af pionererne indenfor forskningsfeltet ”psykoneuroimmunologi”. Gennem adskillige eksperimenter kunne han sammen med sine samarbejdspartnere påvise, hvordan man gennem psykologiske teknikker som hypnose og visualisering kan påvirke immunsystemet.
Det førte i 1996 til, at Bobby Zachariae opnåede den medicinske doktorgrad på baggrund af afhandlingen ”Psychological Modulation of Immunological and Inflammatory Parameters.”
Med udgangspunkt i en bevilling fra Kræftens Bekæmpelse i 1999 etablerede han en Psykoonkologisk Forskningsenhed ved kræftafdelingen ved det daværende Aarhus Kommunehospital, og i 2011 blev enheden gjort permanent som Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi (EPoS) i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Professor i medicin Søren Riis Paludan modtager Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris for sin innovative forskning i, hvordan virusinfektioner aktiverer immunsystemet.
Det grundlæggende spørgsmål i Søren Riis Paludans forskning er, hvordan immunsystemet opdager infektioner og igangsætter gavnlige – og nogle gange skadelige – reaktioner for at eliminere virus. Hans forskning er aktualiseret af COVID-19-pandemien, som har synliggjort, hvor forskelligt infektionen kommer til udtryk i mennesker.
Søren Riis Paludan har identificeret grundlæggende mekanismer i immunresponset og har dermed bidraget betydeligt til den grundlæggende viden, som har banet vejen for nye vacciner og behandlinger af sygdomme som herpes, HIV og hepatitis – og senest COVID-19. Hans tilgang til infektionsimmunologi har ført til en række banebrydende opdagelser og ændret måden, vi forstår immunsystemet på.
De seneste to år har Søren Riis Paludan optrådt i danske og udenlandske medier mere end 4.500 gange og dermed bidraget til både folkeoplysningen og samfundets håndtering af COVID-19-pandemien. Han har brugt sit talent for formidling til at skabe dialog mellem videnskab og befolkning i en periode, hvor efterspørgslen på klare svar om den globale sundhedskrise har været enorm.
Søren Riis Paludans forskning er yderst velciteret, og han har modtaget en lang række priser og bevillinger, herunder EliteForsk-prisen og et ERC Advanced Grant fra Det Europæiske Forskningsråd. Han samarbejder med lægemiddelindustrien, og hans laboratorium indgår i det konsortium, som Bavarian Nordic har samlet til at udvikle en COVID-19-boostervaccine.
Professor Preben Bo Mortensen forsker i psykiatrisk epidemiologi. Hans hovedinteresse er at undersøge, hvilke genetiske og miljømæssige faktorer der bidrager til sygdomsrisiko og sygdomsforløb, herunder hvordan arv og miljø spiller sammen. Målet er at finde årsagerne til, forbedre behandlingen af og forebygge psykisk sygdom og på den måde skabe et bedre liv for den enkelte. Ved hjælp af data fra biobanker og danske registre forsker han i de fem mest alvorlige psykiske sygdomme og har således opbygget enestående ny viden om skizofreni, depression, autisme, bipolar sygdom og ADHD.
Preben Bo Mortensen har publiceret mere end 690 videnskabelige artikler, herunder i internationalt højtrangerede tidsskrifter som Nature, Science og JAMA Psychiatry, og han har et imponerende H-indeks på 90. Derudover udmærker han sig ved at have stærke nationale og internationale samarbejder bl.a. med Johns Hopkins University, MIT og Harvard University.
I øjeblikket er Preben Bo Mortensen videnskabelig direktør for forskningscentret iPSYCH, som er forankret på Aarhus Universitet, og som beskæftiger mere end 150 forskere inden for psykiatri, genetik og registerforskning i Danmark. Han er desuden centerleder ved Center for Registerforskning ved Institut for Økonomi på Aarhus BSS.
Preben Bo Mortensen er uddannet læge fra AU i 1986. Samme år fik han Aarhus Universitets guldmedalje for sin besvarelse af AU’s prisopgave i psykiatri om relationen mellem skizofreni og cancer. I 1995 erhvervede han doktorgraden i medicin ved Aarhus Universitet med afhandlingen 'The Epidemiology of Cancer in Schizophrenic Patients'.
Herefter arbejdede han en periode som overlæge ved Psykiatrisk Hospital i Risskov, før han vendte tilbage til forskningsverdenen – først til Johns Hopkins University i USA og senere Aarhus Universitet, hvor han har været siden.
Blandt de priser og udmærkelser, Preben Bo Mortensen har modtaget gennem tiden, er Dannebrogsordenen i 2010 og Novo Nordisk Prisen i 2020.
Pga. Covid-19 blev der ikke fundet en modtager af prisen i 2020.
Professor Ann Wenzel
Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard
Professor Nils Ole Bubandt
Professor Karl Anker Jørgensen
Professor Jens Kehlet Nørskov
Professor Marie Louise Stig Sørensen
Professor Ole E. Barndorff-Nielsen
