Aarhus Universitets segl

Opsporing og afdækning af støttebehov

En virkningsevaluering af SPS på ungdomsuddannelsesområdet peger på, at proaktive indsatser for opsporing og afdækning af støttebehov for elever med en psykisk funktionsnedsættelse kan understøtte den gode overgang fra grundskole til en ungdomsuddannelse og give eleven den rette støtte i studiestartsperioden.

Dette afsnit vil beskrive udvalgte indsatser og fokusområder samt indeholde konkrete skabeloner, der kan tages i brug inden for netop dette tema. Erfaringer viser, at der er flere gode initiativer og indsatser som med fordel kan iværksættes for tidligt at opspore elever med studiemæssige vanskeligheder og afdække støttebehovet.

Formidling om SPS til kommende elever

Som uddannelsessted vil det være brugbart at anvende forskellige platforme til at informere kommende elever om SPS-støtte. Eksempelvis:

  • Afholde informationsaftener før studiestart, hvor der informeres om ”hvad er SPS og hvem henvender man sig til?”
  • Udsende information pr. brev/mail til kommende elever om at kontakte SPS-vejleder, hvis man har særlige udfordringer. 
  • Oplyse om SPS og støttemuligheder på skolens hjemmeside.

Fordele og opmærksomhedspunkter

Fordele:

  • At der inden studiestart kan etableres kontakt til SPS-vejleder, hvilket kan give en tryg overgang til uddannelsen.
  • Informationsaftener kan give den enkelte elev forudsigelighed i forhold til tilgængelige støttemuligheder før studiestart.
  • En informationsaften kan skabe genkendelige studierammer, der kan gøre studiestarten tryg, særligt for elever med en psykisk funktionsnedsættelse.
  • Eleven kan sidde hjemme i trygge omgivelser og orientere sig om SPS-muligheder på fx. hjemmeside inden uddannelsesstart.

Opmærksomhedspunkter:

  • Fokus på at have et højt informationsniveau om SPS til nye elever og fokus på, at informationen er lettilgængelig på de forskellige platforme (fx hjemmeside, sociale medier)
  • Videoklip med SPS-vejleder med info om studiestøtte vil være en nyttig indsats på hjemmeside.

Opsporing af støttebehov før og under studiestart

En skole beskriver: ”Vi har gentagne gange oplevet, at elever med psykisk sårbarhed desværre “flyver under radaren”, og vi først sent i forløbet opdager, at eleven ville have profiteret af den støtte vi kunne have givet, såfremt vi fra start af vidste, at eleven var udfordret”.

En væsentlig indsats er et overleveringsmøde mellem eleven og forældre/værge, repræsentant fra afgivende skole, vejleder fra modtagende skole og UU, hvor elevens støtte- og vejledningsbehov afklares.

Fordele og opmærksomhedspunkter

Fordele:

  • Den afgivende grundskole får i højere grad videregivet informationer vedr. elever med studiemæssige vanskeligheder, så studiestøtteforløbet kan igangsættes ved studiestart.
  • Mindske arbejdsbyrden hos den modtagende ungdomsuddannelse med henblik på at få indhentet information fra elever/forældre.
  • Opspore flere elever med et SPS-behov og herved i højere grad sikre elevens gennemførelse af uddannelse, da støtten kan gives rettidigt.

Opmærksomhedspunkter:

  • Overvej hvordan overleveringsmøderne over tid kan vedligeholdes og justeres, så samarbejdet fortsat giver den ønskede effekt.
  • Vær opmærksom på, at der også er elever, der ønsker at være “normale”, når de starter på en uddannelse og derfor undlader at informere om den psykiske funktionsnedsættelse fra uddannelsesstart.

En anden indsats for at opspore elever med et støttebehov er at anvende flere platforme, der kan informere kommende elever om SPS og skolens SPS-støttemuligheder. Du kan læse mere under "Formidling om SPS til kommende studerende".

Introsamtale

I studiestartsperioden kan der afholdes introsamtaler med hver enkelt elev på skolen, hvor studievejleder/kontaktperson kan få information om den enkelte elevs trivsel og identificere mulige studiemæssige udfordringer.

Fordele og opmærksomhedspunkter

Fordele:

  • Introsamtaler kan indikere, at skolen tager den enkelte elevs trivsel alvorligt.
  • Det kan have stor værdi at tale med alle elever, da det kan øge muligheden for at finde elever, som kan have gavn af SPS-støtte. Her kan støtten sættes i gang tidligt i studiestartsperioden.
  • Nogle elever kan have svært ved at tage den første kontakt ift. mistrivsel på studiet, så en fastlagt introsamtale i studiestartsperioden kan imødekomme denne udfordring

Opmærksomhedspunkter:

  • Undersøg for hvem det er vigtigt at kende til en elevs mulige støttebehov.
  • Vær opmærksom på GDPR. Benyt fx. en intern samtykkeerklæring om videregivelse af oplysninger til relevante samarbejdspartnere.      

Du finder en skabelon der kan følges ved en introsamtale her: 

Afdækning af støttebehov

Når skolen er bekendt med elevens behov for støtte, vil næste skridt være at afdække det konkrete støttebehov og interventioner. Det er væsentligt at undersøge og afdække elevens støttebehov ud fra et bredt og fyldestgørende grundlag, fx ved at afholde en afklarende samtale med eleven for i samarbejde med eleven at finde frem til den rette støtte.

I det følgende præsenteres værktøjer til brug i afdækning af elevens støttebehov.

Du kan finde en skabelon der kan fungere som et fundament for en afdækkende samtale her: 

Du kan også indhente en visuel samtalemodel, der kan understøtte den afdækkende samtale. Modellen er baseret på Rådgivnings- og støttecentrets Studielivsmodel som du kan finde mere information om her:

Fordele og opmærksomhedspunkter

Fordele:

  • De forskellige studielivsdimensioner kan tilsammen give et bredere og mere fyldestgørende blik på elevens forudsætninger, ressourcer og udfordringer og kan indvirke på, at eleven får den rette støtte i uddannelsesforløbet.
  • En visuel samtalemodel er et godt udgangspunkt for samtaler generelt og kan give både støttegiver og elev et overblik over, hvor elevens udfordringer og ressourcer udspiller sig, og hvilke prioriteringer og fokusområder, der er vigtige i elevens uddannelsesliv.
  • En samtale om elevens sårbarhed kan være en svær situation for eleven at være i, hvor en visuel model over studiet, kan fungere som et fælles afsæt at tale ud fra.

Opmærksomhedspunkter:

  • Elever kan have forskelligartet behov for støtte, hvorfor det kan være yderst relevant at afholde en afklarende samtale med eleven, så støttebehov hos eleven ikke alene vurderes ud fra elevens anamnese eller epikrise.

Varetagelse af SPS støtten

Hvem kan være støttegiver? Den enkelte skole beslutter selv, hvordan støtteindsatsen skal tilrettelægges, og hvem der skal yde støtte til elever med behov for SPS. SPS-støtten kan således varetages af forskellige fagpersoner. Mange skoler i Danmark bruger interne medarbejdere fx undervisere, studievejledere, SPS-vejledere, mens andre skoler bruger eksternt ansatte SPS-konsulenter fx psykologer og/eller pædagogiske konsulenter.

Fordele og opmærksomhedspunkter

Fordele:

  • Interne støttegivere har et indgående kendskab til skolen, kulturen og de strukturelle rammer og har typisk et kollegialt samarbejde med elevens undervisere. Dette kan imødekomme en tæt samarbejdsflade mellem støttegiver, elev og den almene undervisning.
  • Eksterne støttegivere er typisk uddannet pædagogisk/psykologisk personale, der har en faglig viden og ekspertise inden for målgruppen, diagnoser og pædagogisk/psykologiske interventioner. Den faglige ballast kan influere på, at den eksterne støttegiver føler sig tilstrækkelig klædt på til at støtte målgruppen med de rette værktøjer.

Opmærksomhedspunkter:

  • Vær opmærksom på at opkvalificere interne støttegivere, så de er klædt på til SPS-opgaven. Undersøg fx om der er kolleger på skolen, der har særlig viden omkring målgruppen og inddrag dem i evt. fastlagte frokostmøder med fokus på systematisk sparring. Der kan med fordel også prioriteres i interne kurser til støttegivere.
  • Fokus på at få etableret og systematiseret et samarbejde mellem eksterne støttegivere, undervisere og eleven. Der kan fx etableres for-samtaler mellem elev, ekstern støttegiver og underviser på skolen.

Tilbage til introduktion

Dette kan hjælpe til at mindske risiko for frafald

Revideret 03.09.2024
-
Pernille Borum