Kobling mellem individuel støtte og almen undervisning

Når SPS-eleven er fundet, støttebehovet er afdækket og samarbejdet mellem elev og støttegiver er etableret, kan studiestøtten igangsættes. Studiestøtte kan iværksættes på mange forskellige måder. Gode overvejelser inden man påbegynder forløbet er: 

• Skal studiestøtten ligge inden- eller uden for skoletiden?
• Skal vi give støtten i undervisningen?
• Skal vi have SPS i grupper?
• Kan vi styrke SPS-eleverne gennem et fokus på opkvalificering af og sparring mellem støttegivere og undervisere?

Erfaring viser, at det kan være vanskeligt at skabe sammenhæng mellem den individuelle studiestøtte og den almene undervisning.

Dette afsnit beskriver erfaringer og fokusområder relateret til, hvordan man kan skabe bedre rammer og betingelser for sammenhængen mellem individuel studiestøtte og almen undervisning. Der er to sider af denne sag; hvordan det sikres, at eleven får adækvat støtte, og hvordan støttegiveren og de øvrige undervisere på uddannelsesstedet kan opkvalificeres.

SPS integreret i den almene undervisning kan udformes på mange måder. Eksempelvis kan hovedfokus i støtten være på den enkelte elev og dennes konkrete støttebehov i undervisningen. Det kan ligeledes være fokus på dynamikkerne og samspillet mellem SPS-elevens individuelle behov og dennes interaktion i den almene undervisning.

De udfordringer SPS-elever oplever centreres ofte om gruppeorienterede opgaver såsom fremlæggelser og projektopgaver. Derfor er det vigtigt at tænke støtten ind i undervisningssituationen, hvor vanskelighederne opstår. Samtidig kan det muliggøre, at støttegiver i den aktuelle undervisningssituation kan se og opdage både ressourcer og vanskeligheder, som SPS-eleven måske ikke selv har blik for.

Studiestøtte integreret i den almene undervisning er mest hensigtsmæssig, hvis den samtidig følges op af jævnlige individuelle samtaler med den enkelte SPS-elev*. Ved at kombinere de to støtteformer gives der mulighed for en mere sammenhængende og reflekteret SPS-indsats.

Ved opstarten af et studiestøtteforløb, er det væsentligt at støttegiver og SPS-elev har en dialog om, hvorvidt støtten skal foregå i undervisningen, uden for undervisningen eller på et SPS-hold. Når støttegiver samarbejder med SPS-eleven om forløbsbeskrivelsen kontinuerligt gennem støtteforløbet, kan denne bl.a. bidrage til en forventningsafstemning mellem støttegiver og SPS-elev i forhold til, hvilken form støtten skal have og hvilke strategier, der kan arbejdes med, når støtten gives henholdsvis i undervisningen, uden for undervisningen eller på et SPS-hold. I forløbsbeskrivelsen kan det tydeliggøres i forløbsbeskrivelsen, hvilke delmål/mål, der knytter sig til de forskellige studiestøtteformer.

Erfaringer viser, at det at være støttegiver nogle gange kan bære præg af at være en solo-opgave samtidig med, at det kan være pædagogisk udfordrende, da SPS-elevernes personlige og faglige udfordringer kan være meget komplekse. Sparring mellem de medarbejdere, der har ansvar for at give studiestøtte, er derfor vigtigt. Interne fastlagte sparringsmøder i støttegiverteamet kan styrke SPS-arbejdet, give en større indsigt i hinandens kompetencer og inspirere og kvalificere den enkelte støttegivers praksis.

Når SPS tilrettelægges i grupper gives der mulighed for elev-til-elev-læring - altså dét, at SPS-elever kan lære af hinanden ved at dele viden, erfaringer og idéer. Elev-til-elev-læring muliggør, at SPS-elever erfarer, at der er nogle udfordringer, de oplever, fordi “jeg er en elev med nogle psykiske vanskeligheder”, og nogle udfordringer opleves, fordi “jeg slet og ret er elev”. Udbyttet ved SPS-hold kan bl.a. være, at det kan øge den enkelte SPS-elevs oplevelse af inklusion og give en følelse af ikke at være alene i verden. En sådan oplevelse kan øge SPS-elevens oplevelse af tilknytning til uddannelsesstedet og dermed mindske risikoen for frafald.

Her kan du hente en skabelon, der indeholder et eksempel på SPS på hold: 

Når studiestøtte integreres i undervisningen og gives på hold, forudsættes en vis åbenhed fra ele- vens side. Som skole er det derfor væsentligt, at man overvejer følgende:

• Hvordan vil vi forholde os til netop dette på vores skole?
• Vil vi opfordre eleven til åbenhed?
• Hvordan kan vi samtidig sikre elevens frie valg og eventuelle ønske om at ”starte på en frisk”, hvor ingen kender til diagnosen?

Der kan være stor forskel på, hvor åbne elever er om, at de modtager SPS. Åbenhed er for mange SPS-elever ofte en god prioritering. Ønsker man som støttegiver at opmuntre til dette, kan man tilbyde at være behjælpelig i forhold til de tanker og bekymringer SPS-eleven gør sig. For eksempel ved at hjælpe med at planlægge, hvad der kan formidles til resten af klassen og hvornår.

Erfaringer viser, at det kan være en barriere at støtte SPS-eleven i undervisningen, da underviserne fra den almene undervisning ikke oplever at have tilstrækkelig viden om eksempelvis diagnoser og interventioner/didaktiske overvejelser knyttet hertil. Der kan være forskellige måder at opkvalificere underviserne på, fx eksterne kurser, brug af interne ressourcer og viden fra fx en SPS- medarbejder samt løbende erfaringsudveksling underviserne imellem.

Tilbage til introduktion