Aarhus Universitets segl

Projektorienterede forløb i virksomheder og organisationer

Styrk relationen til fremtidens talenter allerede inden de er færdige med studiet. Et projektorienteret forløb er en oplagt mulighed for jer, hvis I ønsker at opbygge stærke relationer til de studerende på AU.

Et samarbejde med studerende giver jer den nyeste teoretiske viden inden for jeres kernefaglighed og nye perspektiver på jeres forretningsområde.

Det giver jer også indblik i hvilke faglige profiler, I kan rekruttere, når de har færdiggjort deres studier.


Hvad er et projektorienteret forløb?

Som et led i deres akademiske uddannelse kan de fleste studerende indgå et projektorienteret forløb, hvor de bliver tilknyttet en virksomhed eller en offentlig eller privat organisation.

Et projektorienteret forløb er et ulønnet læringsforløb med stort udbytte for både den studerende og værten. Den studerende stiller kvalificeret viden til rådighed og får afprøvet sine teoretiske og metodiske kompetencer i praksis.

Den studerende kan fx. løse en konkret opgave, undersøge en afgrænset problemstilling, afprøve en bestemt metode eller observere en praksis. Den studerende skal som en del af det projektorienterede forløb løse en akademisk opgave, typisk om en problemstilling, som den studerende har fokus på hos værten.

Opgaven bliver efter forløbet bedømt af universitetet, og bedømmelsen overføres til den studerendes eksamensbevis. De faglige krav til det projektorienterede forløb, fx læringsmål, vejledning og prøveform, er defineret af den enkelte uddannelse. Uddannelsen definerer også, hvor mange ECTS-point det projektorienterede forløb må fylde.

Hvor længe varer et projektorienteret forløb?

Omfanget af et projektorienteret forløb kan variere, og nogle studerende skal fx. følge et eller flere kurser på universitetet samtidig med forløbet. Det projektorienterede forløb er ikke et ansættelsesforhold, og den studerende får derfor ikke status som medarbejder.

Hvilke forventninger er der til projektstedet? En tjekliste

Det projektorienterede forløb kræver en investering for begge parter: investering i tid, engagement, planlægning og forventningsafstemning.

Det er en god idé at finde en fast kontaktperson, der kan introducere den studerende til virksomheden/organisationen og give sparring og hjælp undervejs.

Virksomheden/organisationen skal:

  • være opmærksom på, at et projektorienteret forløb er et læringsforløb og ikke et ansættelsesforhold
  • overveje, om den studerende skal være i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse
  • sammen med den studerende sørge for veltilrettelagte opgaver
  • sørge for, at opgavernes sværhedsgrad og kompleksitet matcher det, den studerende skal levere inden for den aftalte periode
  • overveje at udpege en kontaktperson for den studerende
  • inddrage den studerende i virksomhedens fællesskab

Hvad skal der stå i en skriftlig projektaftale? En tjekliste

Når kontakten er skabt, er det en god idé at holde et møde, hvor vært og studerende taler om læringsmål, faglige krav til forløbet, opgaver og tidsramme. Vær konkrete, så der skabes de bedste forudsætninger for at indfri forventningerne og undgå misforståelser.

Universitetet skal godkende det projektorienterede forløb, inden det går i gang.

Det er desuden en god idé at indgå en skriftlig aftale, så I som vært har papir på jeres aftale med den studerende.  Fakulteterne på AU har forskellige eksempler på, hvordan en aftale kan udformes.

En god aftale indeholder:

  • Definition og konkretisering af opgaver.
  • Oversættelse af læringsmål for forløbet, f.eks. hvilken teoretisk viden og hvilke metoder der skal tages i anvendelse og afprøves i forløbet. Eventuel formulering af personlige læringsmål eller særlige kontekstuelle eller konceptuelle læringsmål.
  • Konkretisering af hvad værten vil have ud af forløbet.
  • Varigheden af forløbet. Hvornår starter og slutter det? Hvor mange timer skal den studerende være beskæftiget med projektet? Det er en god idé at tænke i uger. Måske kan der være uger, hvor den studerende har undervisningsfri og derfor kan være mere tilstede end andre uger.
  • Praktiske forhold som nøgler, kopikort, adgang til systemer mv.
  • Økonomiske forhold, f.eks. om den studerende får dækket transportudgifter, deltager i eventuel frokostordning eller andre virksomhedsordninger. Den studerende må ikke modtage nogen form for løn under forløbet, idet der ikke må være tale om et ansættelsesforhold, men det er tilladt at give en erkendtlighed i form af et mindre pengebeløb (maks. 3.000 kr. om måneden) samt at dække dokumenterbare udgifter.
  • Eventuelle juridiske forhold såsom fortrolighed og forsikringer.