Uddannelse: BA: Diplomingeniør i Bioteknologi, KA: Civilingeniør i kemi og bioteknologi

Job: Applikations specialist i konfekture hos KMC

Et eksempel på en arbejdsdag:

Jeg møder typisk omkring kl. 7. Som det første tjekker jeg min kalender, mails og to-do-liste for at få overblik over dagen. Hvis der skal køres forsøg, er jeg som regel nede i vores applikationscenter som det første for at høre status eller aftale nærmere med vores tekniker. Teknikerne håndterer vores "store" udstyr – i mit tilfælde vores Jellymaster, der producerer fx vingummimasse. Ellers kan der også være møder, dog sjældent så tidligt som kl. 7.

Fra kl. 8.30 til 9.15 er der mulighed for at spise morgenmad, og vi har en 15-minutters pause. Jeg bruger ofte denne "pause" til at forberede eventuelle møder eller få styr på andre to-dos og kalenderopgaver, især hvis jeg har været i applikationscenteret fra morgenstunden. Vi har lov til at sidde og spise morgenmad sammen, hvilket er en rigtig hyggelig ting! Det er dog frivilligt, at jeg bruger tiden anderledes. Det sker også, at der er møder i morgenmadstiden – så tager man bare maden med. Møderne kan omhandle vidensdeling, planlægning af forsøg, diverse projekter eller opdateringer på kundeprojekter.

Efter morgenmaden fortsætter dagen med forskellige opgaver. Det kan være forsøg, hvor jeg skal deltage, eller analyser, som jeg selv udfører undervejs. Normalt er det vores teknikere, der tager sig af analyserne, men nogle gange er det rart selv at udføre dem – typisk i en udviklingsfase.

Der er som regel altid nok to-dos at tage fat på. Det kan være klargøring og planlægning af forsøg og kørsler, forberedelse til møder og fremlæggelser, eller træning i form af vidensdeling med andre kolleger. For eksempel kan det være viden, jeg har fundet frem til, som skal videregives til vores tekniske sælgere. Sidst, men bestemt ikke mindst, bruger jeg tid på rapportskrivning, databehandling og journalføring af observationer fra forsøg.

Frokost er omkring kl. 12 og varer ca. 30 minutter. Der kan også være møder hvis kalenderen er lidt pakket.

Herefter fortsætter dagen med de samme opgaver som inden frokost. Min arbejdstid varierer meget – nogle dage kræver opgaverne også lidt aftenarbejde.

Udover et mix max af forskellige arbejdes dage, kan jeg også have rejsedage i forbindelse med messer, kundebesøg, kundesupport osv. dette kan både være ind og udland.

Hvorfor valgte du at læse Diplomingeniør i Bioteknologi?

Jeg læste om uddannelsen på ug.dk og syntes, den lød meget spændende. Jeg havde haft et sabbatår, men var kommet ud for en ulykke, som gjorde, at jeg ikke kunne fortsætte med endnu et sabbatår, hvilket ellers var min hensigt. Jeg kunne heller ikke rejse eller dyrke min hestesport, som jeg tidligere havde gjort på et relativt højt niveau.

Forhistorien:
Jeg var "nødt" til at begynde at læse. Kvote 2 var overskredet, og jeg sad kort tid inden ansøgningsfristen til kvote 1 og skulle tage en beslutning. Jeg var MEGET i tvivl om, hvad jeg skulle vælge. Jeg vidste, at jeg skulle vælge "et eller andet", men havde ikke en bestemt plan eller vej. Jeg troede egentlig ikke, at jeg som person egnede mig til en universitetsuddannelse, og jeg havde slet ikke overvejet en naturvidenskabelig linje, da jeg gik i gymnasiet.

Jeg har aldrig rigtig været "skoletypen" og slet ikke en 12-talspige. Mit fokus har altid været på alt muligt andet – både i folkeskolen og i gymnasietiden.

Jeg gik på et teknisk gymnasium (HTX), hvor der var mulighed for at vælge bioteknologiske og naturvidenskabelige fag. Jeg valgte en designlinje med fokus på arkitektur og havde i starten en idé om at blive arkitekt. Undervejs opdagede jeg dog, at jeg slet ikke var den kreative type, man nok burde være for at blive arkitekt. Derfor vidste jeg allerede efter gymnasiet, at det ikke var vejen for mig.

Biotek-linjen var helt ny, og ingeniørhøjskolen var på det tidspunkt endnu ikke blevet en del af Aarhus Universitet (det var i 2013, hvor jeg søgte ind). Jeg kan ikke huske den præcise beskrivelse af uddannelsen, men den fangede på en eller anden måde min interesse. Matematik, kemi og biologi har aldrig været nemme fag for mig, men de var lettere for mig end fx sprog.

Jeg kunne vælge mellem kemi og bioteknologi, og jeg var ikke i tvivl om, at bioteknologi passede bedre til mig, fordi der var mere "biologi" – fx celle- og mikrobiologi, som blev nævnt i uddannelsesbeskrivelsen. Jeg anede selvfølgelig intet om det, men jeg syntes, det lød spændende.

Jeg har senere fundet ud af, at jeg bliver meget motiveret af ting, jeg finder interessante, men ikke ved noget om. Hvis interessen er der, er der næsten intet, der stopper mig fra at lære og forstå det. Det gælder faktisk også nu – og var det samme, da jeg søgte mit nuværende arbejde. Jeg er god til at håndtere en stejl læringskurve. 😉 Med det sagt, man må ikke blive skræmt væk!

Hvad har du lært på din uddannelse som du bruger i dit daglige arbejde? 

Jeg tror jeg bruger en god blanding af både kemi og bioteknologi på tværs af hinanden. (vi havde en del fag sammen under hele uddannelsen). Jeg arbejder meget blandet med både procesforståelse og sammensætning af ingredienser i en recept (opskrift) og hvilken indvirkning/påvirkning de forskellige ingredienser har med hinanden.

• Mit arbejder består meget af projekter – både korte, lange og hurtige projekter – og mange gange er der flere projekter på én gang. Det kan både være vidensopbygning i form af need to know eller nice to know. Iblandt projekterne er der også kundeprojekter.  Så projekt styring / tilrettelægning er noget jeg bruger rigtig meget.
• Artikel søgning / læsning à tag det nødvendige og brug det, er ligeledes også noget jeg bruger meget.  Formidle det man læser til noget praktiks / virtuelt.
• Generelt proces forståelse med pumper, flow, tryk, temperatur. Hvilken påvirkning har de på hinanden –hvad kan der ske når man drejer på en parameter i forhold til det man har i processen.
• Formåen at kunne forstå analytiske metoder, og evt. anvende dem praktisk. Fordi man får en form for basis / grund viden i løbet af uddannelsen.
• Til daglig arbejder jeg tæt sammen med vores R&D (research and development) hvor jeg ”nemt” har forståelse for deres arbejde om det er molekyle snak, kemiske formler, eller tegn en kemisk struktur. Ligeledes arbejder tæt sammen med vores teknikere der er mere i ”proces” -verden.

Er der noget der har overrasket dig, nu du er på den anden side af studiet og du har et arbejde? 

• Jeg synes egentlig, at uddannelsen klæder en relativt godt på! (Jeg ved, den er blevet ændret en del, siden jeg startede). Man kommer rundt om mange fag – nogle af dem tænker man i starten er unødvendige og megasvære, men de viser sig faktisk at være ret brugbare. Det afhænger selvfølgelig af, hvilken vej man vælger at gå, når man søger arbejde. Man kan selvfølgelig ikke huske alt, hvad man har lært, men fordi man har haft det "i hænderne før", er det nemt at finde frem igen og bygge videre på det.
• Uddannelsen åbner mange døre – også selvom man ikke har erfaring. (Virksomheder kunne dog godt blive bedre til at give nyuddannede en chance). Når man først er kommet ind på arbejdsmarkedet, oplever jeg dog, at man bliver ret eftertragtet.
• Man kommer ud med en solid "startpakke" og har faktisk ofte ret meget viden – nogle gange endda mere end dem, man arbejder sammen med. Jeg har erfaret, at det ikke er unormalt, at man får et vist ansvar ret hurtigt
• Jeg havde meget forskellige projekter både i mit praktikforløb, min bachelor, og i mit speciale – hvilket jeg troede var rigtig dumt! Men det har kun været godt. Ligeledes har jeg haft mange forskellige valgfag gennem uddannelsen, - som også kun har været godt! Jeg havde (ligesom ved valg af uddannelsen) ikke én bestemt vej at følge, - jeg har fulgt min mavefornemmelse hele vejen. Det har givet mig et arbejde som jeg i dag er rigtig, rigtig glad for. Havde jeg spurgt mig selv for 10-15 år siden om jeg ville stå i sådan en ”rolle” havde jeg ALDRIG troet på det.

Uddannelse: Både bachelor og kandidat i Jura

Job: Manager hos PwC

Eksempel på en arbejdsdag:

08.00	Møder ind på kontoret
08.00-08.30	Tjekker mails og besvarer henvendelser fra kunder
08.30-09-00	Morgenmøde i afdelingen (gennemgang af ugen, hvilke møder vi har, hvilke kundeopgaver vi har, og hvad status er på disse)
09.00-10.00	Planlægning af opgaver
10.00-11.30	Opstartsmøde med kunde (gennemgang af kunden, hvad er det for en virksomhed, hvad opgaven skal indeholde, og hvad tidsrammen bliver på opgaveløsningen).
11.30-12.00	Frokost
12.00-16.00	Almindelig dokumentation/sagsbehandling/løsning af kundeopgaver
16.00	Fri

Hvorfor valgte du at læse Jura?

Fordi jeg gerne ville være advokat. Undervejs ændrede jeg dog interesse.

Hvad har du lært på Jura som du bruger i dit daglige arbejde? 

Jeg bruger primært den juridiske metode. Heri ligger den meget strukturerede og faktuelle måde at gå til opgaver på samt den grundighed, som ligger i den juridiske uddannelse. Så når jeg påbegynder en ny opgave, så vil jeg altid starte med at se på hvilke fakta der er, hvilke fakta jeg eventuelt har brug for, og derefter vil jeg nedbryde opgaven i mindre delopgaver, som skal besvares. Det er nyttigt i mange henseender, og ikke kun i relation til juridiske opgaver. 

Er der noget der har overrasket dig, nu du er på den anden side af studiet og du har et arbejde? 

Primært hvor bredt anvendelig den juridiske uddannelse er. Der er jura i rigtig mange aspekter af ens arbejdsliv, så den juridiske faglighed er i sig selv virkelig anvendelig. Derudover er jeg overrasket over, hvor meget den juridiske metode kan anvendes i en meget bred type af opgaver - fx ledelse og projektledelse fordi man er vant til at arbejde meget strukturet.

Uddannelse: Idrætsvidenskab (både bachelor og kandidat)

Job: : Ph.d.-studerende ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus

En typisk arbejdesdag

Mit arbejde er meget varierende, og den vil ændre karakter over de tre år en ph.d. varer. Den ene dag skal jeg selv have undervisning, den næste dag er jeg ude og undervise selv, den tredje dag har jeg få opgaver og derfor læser jeg artikler og laver mere stillesiddende, mens jeg en fjerde dag har nogle celler, jeg skal arbejde med, og derfor er jeg mange timer i lab. Jeg møder kl. 8 ofte, og jeg i den seneste uge taget hjem mellem kl.13 og 19. Så meget variation i opgaver og tidsforbrug :-) 

Hvorfor valgte du at læse Idrætsvidenskab?

Fordi idræt og sport altid har været en kæmpe interesse, og uddannelsen havde bare mange fede fag og en hverdag, som jeg kunne se mig selv i.  Idrætsvidenskab gav både noget samfundsfagligt, historisk og naturvidenskabeligt i en fed kombination med praksis. Jeg troede, da jeg startede på uni, jeg skulle have et tilvalg i matematik og blive gymnasielærer. Men undervejs fandt jeg ud af, at det var mere det naturvidenskabelige/fysiologiske, som drev mig, og derfor ændrede jeg undervejs lidt mine planer om.

Hvad har du lært på Idrætsvidenskab som du bruger i dit daglige arbejde?

Uh, der er meget. Der er både de meget specifikke ting og skills, og så de mere brede overordnerede ting. Idræt er sådan en 'bred uddannelse', hvor man lærer lidt om meget. Man kan tage den i mange retninger, og man kan med sine valgfag afgøre, hvordan ens profil ender med at se ud. Til dagligt bruger jeg de generelle akademiske færdigheder som f.eks. at læse artikler og skrive. Derudover bruger jeg mere fagspecifik viden om kroppen og dens biologi i mine forsøg og projekter. En undervurderet ting, man får med fra idræt, er, at man er vant til at præsentere og snakke foran andre mennesker. Det falder mig ret naturligt at tå og snakke foran kolleger og andre til dagligt, og det har jeg, uden at det var formålet med uddannelsen, fået en masse erfaring i. Og mit engelske ! Det var ikke, fordi idræt altid foregik på engelsk (nærmere det modsatte), men jeg lærte at få et engelsk ordforråd og sprog, som gør, at jeg er ret tryg i det. 

Er der noget der har overrasket dig, nu du er på den anden side af studiet og du har et arbejde? 

Det er måske, at der er så mange kompetencer, jeg har fået med fra studiet, som jeg faktisk havde svært ved at sætte ord på lige efter. Men her efter to år med to forskellige jobs har jeg set, hvor bred min 'værktøjskasse' er. Derudover så tror jeg, at jeg er en smule overrasket over, hvor mange fede jobs, jeg synes, der er, og allerede efter to år kan man se, at folk med samme uddannelser forgrener sig ud i mange brancher, som måske ikke lå lige til højrebenet, men hvor de færdigheder, man har fået med,  og folks personlighed har åbnet op for nogle andre muligheder, end man lige først ville tænke på

 

Uddannelse: BA i Kunsthistorie, KA Oplevelsesøkonomi

Job: Projektleder, Happy42 

Et eksempel på en arbejdsdag:

07.00-07.30: Jeg møder ind på kontoret, tjekker min mail og undersøger, hvad der er sket siden i går. Laver en kop kaffe og får overblik over dagens opgaver. 

07.30-09.00: Mailkorrespondancer: eks. koordinering af arrangementer med oplægsholdere, undervisere, madleverandører eller andre involverede. 

09.00-11.00: Jeg Udarbejder indhold til et website for en konference, vi skal afvikle om 3,5 måned. Der skal sendes instruktioner til vores webudvikler. 

11.00-11.30: Jeg skriver og og poster et LinkedIn-opslag til vores projektkanaler.

11.30-12.00: Frokost og snak med kollegaer og de andre i vores kontorfællesskab.

12.00-13.00: Drikker en kop kaffe og samler op på de mails, der er kommet i løbet af formiddagen.  

13.00-13.45: Jeg forbereder en mailkampagne, som skal sendes ud i morgen. 

13.45-14.00: Snakker med en kollega - om arbejde eller privat. 

14.00-14.30: Online møde med en, som vi skal optage et videomodul med - Jeg skal gennemgå praktiske detaljer, så vedkommende kan forberede sig og så optagelsen kører så let som muligt, når vi mødes. 

14.30-15.00: Online møde med en oplægsholder, som skal holde oplæg til et af vores kommende arrangementer - vi skal gennemgå praktiske detaljer og tale om oplæggets indhold. 

Hvorfor valgte du at læse Kunsthistorie og Oplevelsesøkonomi?

Jeg valgte at læse kunsthistorie, fordi jeg gerne ville arbejde på et kunstmuseum, og fordi jeg har en stor interesse for det visuelle - lige fra kunst, design og arkitektur til den bredere visuelle kultur, herunder medier, digital design, mode m.m.

Undervejs på uddannelsen fandt jeg ud af, at man som humanist kan komme til at arbejde med rigtig mange spændende ting og jeg fik lyst til at kombinere min faglighed inden for kunsthistorie med mere praktiske og udførende metoder. Jeg blev solgt, da jeg læste studiebeskrivelsen for Oplevelsesøkonomi – i mine øjne den perfekte cocktail af kulturstudier, stedsteori, projektledelse, entreprenørskab og designtænkning!

Hvad har du lært på Kunsthistorie og Oplevelsesøkonomi som du bruger i dit daglige arbejde? 

Selvom jeg ikke arbejder med kunst eller visuel kultur i direkte forstand, bruger jeg de metoder og tilgange, som jeg lærte på begge uddannelser, hver dag. De er blevet en naturlig del af min måde at tænke og arbejde på, især når det handler om problemløsning – og selvfølgelig, når jeg arbejder med noget visuelt, hvilket jeg heldigvis også gør. Særligt fra op Oplevelsesøkonomi tager jeg nogle meget konkrete metoder med eks. projektledelse og designtænkning. En vigtig fællesnævner fra begge uddannelser er, at jeg lærte at arbejde i grupper og på tværs af fagområder, hvilket jeg ofte anvender i mit arbejde i dag.

​​​​​​Er der noget der har overrasket dig, nu du er på den anden side af studiet og du har et arbejde? 

Der var mange ting, der overraskede mig, men den største omvæltning har været tempoet. Selvom jeg også havde travlt i perioder på universitetet, var den tid kendetegnet ved, at der var tid og mulighed for fordybelse. På mit arbejde er tempoet højere, og det var helt sikkert noget, jeg skulle vænne mig til i starten – nu er det noget af det, jeg holder mest af ved mit arbejde.

Uddannelse: IT-Produktudvikling

Job: QA Experience Manager ved LEGO Education 

Et eksempel på en arbejdsdag:

Mine arbejdsdage er meget forskellige, og afhænger meget af hvor i processen vores projekter er, og det er derfor ikke alle uger der ser helt ens uge. Nogle uger er der mange møder, mens andre er der tid til fordybelse og afhænger meget af det projekt man er en del af. 

Som en del af QA teamet er vi ikke altid med i et projekt fra starten, derfor har jeg også i perioder skulle splitte min tid imellem to projekter, samt de opgaver vi har internt i vores team. Jeg indgår derfor i mange forskellige samarbejder på tværs af projekter med forskellige kollegaer med hver deres faglighed. 

Jeg har taget et billede af min kalender, som viser hvilke typer af møder, bruger tests, og tid til fordybelse i bestemte emner, såsom at lave dataanalyse, fokus tid, og udformning af en testplan til et projekt (nederst). 

Hvorfor valgte du at læse IT-Produktudvikling?

Jeg valgte at læse IT-Produktudvikling fordi jeg altid har haft en stor skabertrang og en interesse for IT, design og mennesker. I lang tid var jeg overbevist om at jeg skulle læse datalogi, men efter et besøg på datalogi til et åbent-hus arrangement, blev det meget tydeligt at jeg skulle lave noget hvor jeg kunne bruge min kreativitet og arbejde med både et fysisk og digitalt element. Derfor føltes det meget naturligt, at jeg skulle søge ind på IT-Produktudvikling.  

Hvad har du lært på IT-Produktudvikling som du bruger i dit daglige arbejde?

Jeg har lært mange ting på IT studiet, som jeg bruger på daglig basis. Det at have en forståelse og et sprog for, hvordan man udvikler produkter med både fysiske og digitale elementer, har været en kæmpe fordel. Samt at vide hvordan man indgår i en produktudviklingsproces, overskuer og strukturerer arbejde og deadlines, udarbejdelse af brugertests, og formidle viden til andre, er absolut de vigtigste kompetencer jeg har taget med mig fra IT-produktudvikling. 

Er der noget der har overrasket dig, nu du er på den anden side af studiet og du har et arbejde?

Selvom man har lært mange ting på studiet, er det en meget anden verden at have et arbejde og indgå i et fællesskab på en arbejdsplads. Og jeg bliver ved med at lære nye ting i mit arbejde, men jeg er glad for at jeg har læst et studie som har givet mig et godt fundament med fokus på en høj faglighed, og hands-on erfaring.