Aarhus Universitets segl

Dagsseminar 1

Livet på Uni

Til seminaret kommer I til at møde jeres mentorer og resten af jeres mentorgruppe, og I kommer til at høre lidt om, hvad I kan forvente at få ud af at være med i SubUniversity. 

I løbet af dagen får du også lov til at opleve dine mentorers studiemiljø og du kommer til at prøve hvordan det er at være til en forelæsning. 

Program

Her kan du se et foreløbigt program for dagen. Der kan stadig ske ændringer.

Tid Program Indhold
09.30-10.00 Ankomst Ankomst til Batholin Auditoriet, Wilhelm Meyers Allé 4 , 8000 Aarhus C. Mentorerne står klar til at tage imod dig og der er kaffe/the og en bolle.
10.00-11.00 Velkomst

Projektleder Emma byder velkommen til SubUniversity. Efter det fortæller tidligere mentees om, hvad de har fået ud af at være med i SubUniversity. Herefter vil I blive fordelt I jeres mentorgrupper.

11.00-13.00

Mentortid

Her skal du lære dine mentorer og din mentorgruppe lidt bedre at kende. I vil komme ud at se forskellige lokationer på universitetet herunder et undervisningslokale og forskellige studiemiljøer. I vil også skulle have en snak om jeres forventninger til SubUniversity, og så I skal gøre jer klar til forelæsningerne senere på dagen.

13.00-13.30 Klar til forelæsning

Vi mødes ved Søauditorierne og gør klar til forelæsninger.

13.30-14.00

14.15-14.45

Forelæsninger

Dagens ene forelæsning er fra Erhvervsøkonomi.

Dagens anden forelæsning fra Folkesundhedsvidenskab.

14.45-15.00 Afslutning Vi siger tak for i dag og på gensyn den 20. november

Sådan bliver du klar

For at få mest ud af at være med i SubUniversity, så kan det være godt at gøre sig nogle tanker inden du møder op til det første dagsseminar. Nogle af de ting du kan gøre er:  

  1. Tænke over, hvilke spørgsmål du gerne vil have svar på i løbet af SubUniversity. Det kan både være om særlige uddannelser, men det kan også være hvordan det er at bo i Aarhus, hvor meget man får i SU eller noget helt tredje. Dine mentorer er nemlig klar til at svare på alle de spørgsmål du måtte have. 

  2. Lære meget mere om alle mentorerne. På hjemmesiden har alle mentorer lavet en beskrivelse af dem selv, og selvom du kommer til at tilbringe mest tid med de to mentorer der er i din mentorgruppe, så bliver der også tid til at spørge de andre mentorer om deres uddannelse. 

  3. Snak med din gymnasiekoordinatoer om at være med i SubUniversity. Måske er det noget du er i tvivl om, og så skal du ikke holde dig tilbage med at spørge. 

  4. Snak med de andre elever fra dit gymnasium som skal være med I SubUniversity. Måske har I nogle af de samme spørgsmål, men det kan også være de har nogle spørgsmål du ikke har tænkt på. 

Praktisk Information

Medbring:

Praktisk tøj og sko, som er gode at gå i. Du skal rundt på universitetet så det er vigtigt du klæder dig på efter vejret. Det inkluderer også en jakke, hvis vejret er koldt. 

Transport:

Snak med din gymnasiekoordinator omkring transport til og fra Aarhus. Du skal være klar til programmet går i gang kl 10.00

Forplejning:

Til seminaret får du en bolle når du ankommer og du får også frokost i løbet af dagen, så du behøver ikke medbringe en madpakke. 

Adresse:

Dagen starter i Bartholin Auditorie 1, og slutter ved Søauditorierne. De to bygninger ligger få minutters gang fra hinanden.

Hvis du kommer med offentlig transport, kører blandt andet bybus 12, 16 og 18 samt blå bus 100, 123 og 200 næsten lige til døren ved Bartholin. Derudover kører letbanelinjen L2 også lige til.

Stoppestedet hedder for alle bussernes og letbanens vedkommende "Universitetsparken".

Kommer du i egen bil, skal du kontakte din gymnasiekoordinator.