Aarhus Universitet har en række Fast Track-aftaler, som skal sikre gennemsigtighed omkring aftalevilkår og sørge for at leve op til lovgivning og regler for forskningsaftaler.
Før et forskningssamarbejde kan sættes i gang skal der foreligge en underskrevet samarbejdsaftale mellem samarbejdsparterne. rektor, dekaner og institutledere er tegningsberettiget på samarbejdsaftaler for AU.
Det er ikke krav fra AU, at Fast Track-aftalerne anvendes for alle forskningssamarbejder, og vi deltager gerne i forhandlingerne af konkrete aftaler eller hjælper med eventuelle ændringer i Fast Track-aftalerne. Hvis din virksomhed umiddelbart kan godkende vilkårene i Fast Track-aftalen, vil det dog være en tidsmæssig fordel at bruge disse.
Har du spørgsmål til brugen af Fast Track-aftalerne, er du velkommen til at kontakte Kontraktgruppen v/ Technology Transfer Office.