-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
På AU ønsker vi at skabe de bedste fysiske rammer for vores undervisning med den studerendes læring i centrum. Find anbefalinger og få inspiration til gode fysiske undervisnings- og studiemiljøer her på siden.
Anbefalingerne for det fysiske undervisnings- og studiemiljø på AU understøtter universitetets 10 principper for campusudvikling.
De 10 principper sætter nemlig ikke blot en retning for vores fysiske rammer, men også for undervisningen, som skal være forskningsnær, interdisciplinær, internationalt orienteret, levende, samarbejdsorienteret og inddrage omverdenen. Det kan vi understøtte med den måde, vi indretter vores læringsmiljøer på.
Når vi på AU skal udvikle det fysiske undervisnings- og studiemiljø, har vi derfor fokus på:
Det gode fysiske undervisnings- og studiemiljø handler om meget mere end blot at bygge det nødvendige antal kvadratmeter. Det handler om at skabe de bedste rammer for vores studerende og deres læring.
På AU lægger vi lige nu med store bygge- og renoveringsprojekter sporene mod fremtidens universitet. Det er altafgørende, at vi skaber de bedste fysiske rammer til at videreudvikle en professionel og didaktisk velgennemtænkt undervisning med den studerendes læring i centrum.
På AU skaber vi professionelle rum, der er tilpasset deres formål. Det gælder, uanset om vi taler om traditionelle undervisningslokaler, studiefaciliteter, laboratorier, sociale mødesteder, kantiner eller udendørsrum. Vi har mange forskellige undervisnings- og læringsaktiviteter, og rummene skal afspejle vores mangfoldighed.
På AU har vi mange forskellige forsknings- og undervisningsaktiviteter. Fælles for alle er, at de foregår på et universitet – og det skal gerne kunne ses i bygningerne. På AU bygger og indretter vi derfor på en måde, der synliggør det arbejde, der foregår. Sådan kan brugere og borgere opleve universitetet som en summende og levende arbejdsplads.
På AU har vi tradition for at bygge og udvikle universitetet på fornemste vis, og der er en grund til, at de gamle, gule bygninger i Universitetsparken fremhæves som byggeri af høj kvalitet. Det skal ikke bare skal være pænt udenpå; det skal også kunne fungere inde i bygningerne. Universitetsparkens campus var progressiv, da den blev bygget, men er ikke altid optimal ift. nutidens undervisningsformer.
Læreprocesser sker på mange forskellige niveauer og mange forskellige rum både ude og inde. Nogle processer sættes i gang af underviser og foregår i formelle rum (fx undervisningslokalet). Andre sættes i gang af studerende og foregår i uformelle rum (fx kantinen og fredagsbaren). På AU skal vi derfor bygge og indrette både formelle og uformelle læringsrum.
I boksene nedenfor får du flere anbefalinger til, hvordan du arbejder med det fysiske undervisnings- og studiemiljø i praksis – og du kan læse mere om baggrunden for anbefalingerne.
Studieaktivitetsmodellen er et nyttigt udgangspunkt for arbejdet med gode fysiske studiemiljøer, fordi den tager udgangspunkt i de studerendes læringssituation.
Modellens 4 kvadranter illustrerer, at læring finder sted i mange forskellige sammenhænge, som alle kan understøttes med forskellige fysiske faciliteter.
Her illustreres de studieaktiviteter, som underviseren sætter i gang.
Til venstre ligger de aktiviteter, hvor både underviser og studerende deltager (fx hold- eller auditorieundervisning). Til højre ser man de aktiviteter, hvor kun studerende deltager (fx underviser-initieret gruppearbejde, selvstændig udarbejdelse af stillede opgaver).
Her illustreres de studieaktiviteter, som de studerende selv sætter i gang.
Til venstre ligger de aktiviteter, hvor underviser og studerende deltager (fx studenterarrangerede foredrag med inviterede undervisere). Til højre ser man de aktiviteter, hvor kun studerende deltager (fx faglige eller sociale studenterarrangementer, frivilligt studierelevant arbejde, studerendes start-up virksomhed, redaktionsarbejde mv.)
Historisk set har man haft fokus på de fysiske rammer til den traditionelle undervisning, som er tilrettelagt af underviser, og hvor de studerende deltager. Men dermed understøtter man ikke sammenhængen mellem det fysiske, det sociale og det læringsmæssige rum.
Samtidig tager man heller ikke højde for den fysiske udfordring, som nye undervisningsformer stiller os over for; nemlig behovet for at kombinere traditionel undervisning med øvelser, gruppearbejde osv.
I alle studiemiljøer er det derfor vigtigt, at man sikrer, at der skabes rum for læringsaktiviteterne i alle 4 kvadranter i studieaktivitetsmodellen. Fx ved at arbejde med programmerede rum og ved at skabe sammenhæng mellem undervisningslokaler og arbejdsområder.
Når man arbejder med programmerede rum, handler det om at tilpasse de enkelte rum til bestemte læringssituationer.
Her er fleksibilitet et nøgleord – og begrebet skal forstås på to forskellige måder:
Det er en vigtig huskeregel, at ikke alle rum skal kunne alting på én gang, men flere rum skal kunne mere end en ting!
Rum kan "programmeres" til forskellige aktiviteter. Det traditionelle undervisningslokale eller auditorium er typisk programmeret til dén læringssituation, hvor underviseren formidler stof til en større gruppe studerende.
Den slags rum er ikke altid velegnet til gruppe- og projektarbejde, som fylder mere og mere i dag. Det begrænser rummenes funktion og øger risikoen for, at de står tomme uden for de ordinære lektioner.
Med velgennemtænkt programmering kan man gøre nogle lokaler multifunktionelle og velegnede til forskellige aktiviteter og læringssituationer.
Selvom nogle løsninger kan betyde, at der skal bruges lidt flere kvadratmeter pr. studerende, kan lokalerne benyttes langt mere (til bl.a. studenterinitierede aktiviteter), så den samlede udnyttelsesgrad og studieintensiteten bliver højere.
Det er afgørende, at det er nemt og hurtigt at ændre rummets funktion fx via mobile møbler. Erfaringer fra AU og andre institutioner viser, at ’fleksible’ løsninger, fx dyre foldevægge, der kræver tekniker-assistance, sjældent bliver udnyttet.
Når man "programmerer" lokaler, sker det især ofte gennem samspillet mellem den overordnede arkitektur og indretning/bestykning.
Det er derfor vigtigt, at man husker at inkludere udformning og valg af kvalitetsinventar i de samlede processer og entrepriser.
På DTU har man med et simpelt, men effektivt greb programmeret et traditionelt auditorium, så det også kan bruges til gruppearbejde undervejs i forelæsningerne.
Velgennemtænkt og specialfremstillet møblement giver mulighed for med et snuptag at slå en bordklap op, så auditoriebænken omdannes til et gruppebord, så man kan vende sig om og arbejde i smågrupper.
Her får du fire anbefalinger til, hvordan man kan udvikle rum for underviser-initierede aktiviteter med de studerende.
Her handler det om at åbne det traditionelle undervisningslokale op mod et større og mere sammenhængende læringsrum.
Man kan fx synliggøre det akademiske arbejde ved at skabe kig ind til undervisningslokalerne, arbejdszoner hvor det summer af studieaktivitet, synliggjorte biblioteksfaciliteter, visuel adgang til forskernes områder osv.
Man kan også skabe ‘hjemlige’ arbejdsrum og nicher til de studerende til individuel og kollektiv fordybelse – og lommer med attraktive miljøer i forbindelse med andre velbesøgte steder (caféområder, studievejledning, kantiner osv.).
Større og sammenhængende læringsrum giver en mere flydende grænse mellem formelle og uformelle læringsrum. Det skaber levende miljøer, hvor der kan veksles mellem en-til-mange undervisning og gruppearbejde, korte øvelser osv.
Husk: Det er vigtigt, at områderne uden om undervisningslokaler og auditorier bliver tydeligt indrettet som arbejdszoner. Det er ikke nok at placere sofagrupper, som indbyder til og signalerer afslapning snarere end arbejde.
Områderne bør udstyres med fx tavler, arbejdsborde og it-faciliteter. Det skaber dynamiske læringsrum, hvor de studerende efterlader konkrete spor efter deres studieaktiviteter, så man kan se, at her arbejdes der!
Man bør arbejde systematisk med at give de studerende medejerskab til faciliteterne ved signalere med aktiv nudging, at lokalerne er tilgængelige for alle.
Det er derfor vigtigt, at man lokalt har en ledelsesunderstøttet ’velkommen-det-er-jeres-rum-brug-dem’ politik.
Blandede zoner er en oplagt mulighed for at give studerende fra forskellige fagområder og studerende og ansatte anledning til at mødes.
Det er derfor vigtigt, at man er særligt opmærksom på at kvalificere overgange og blandingszoner arkitektonisk og visuelt – OG at man har modet til at tænke nye konstellationer af funktioner, fx kombinationer af kantine, IT help desk og studievejledning.
Hvis AU skal indfri ambitionerne om at være et samarbejdende, innovativt og verdensvendt universitet, er det afgørende, at vi skaber et (fri-)rum for, at de studerendes initiativ og engagement kan udfolde sig. Og at vi understøtter det med professionelle rum.
Mange af de tidligere ‘tørre’ fagligheder arbejder i dag med projektforløb, eksperimentelle designs, mock-ups og samarbejdsprojekter, der kræver særlige rum, hvor de studerende kan udfolde deres samfundsmæssige potentialer, fx gennem eksperimenter.
Man kan her lade sig inspirere af den danske arkitektskoletradtionen for årgangslokaler, makerspaces, åbne værksteder, laboratorier, osv. The Kitchen er et ambitiøst eksempel på denne form for rum.
Det er vigtigt, at der i alle studiemiljøer etableres rum, hvor de studerendes engagement kan udfolde sig på en mere fri og uformel måde end i de traditionelle undervisningslokaler. Rum, som de studerende kan indtage for en kortere eller længere periode, og som kan danne ramme om fællesskaber og samarbejder mellem universitetet og byens borgere.
Det er samtidig vigtigt, at vi fortsat prioriterer rum til alt det, der allerede sker på campus: Studenterorganisationer, fagudvalg, foreninger, tidsskrifter, fredagsbarer, fagdage osv.
Den slags aktiviteter er værdifulde og nærmest uundværlige for et aktivt og levende studiemiljø. Derfor skal vi hjælpe det på vej ved at tilbyde ildsjælene et sted at være.
Forskellen mellem dét, der virker, og dét, der ikke gør, er omhu, kvalitet og helhedstænkning. Kvalitet i byggeri og i uderum er derfor afgørende – og det gælder indretning, materialer, indeklima osv.
Nyindretningen af Det Kgl. Biblioteks studie- og kantineområde på campus Aarhus viser, hvad omhu i materialevalg, farver, møblement og indretning betyder for studieglæden. Her er skabt et arbejdsmiljø, hvor studerende, forskere og borgere gerne mødes.
Det er en udfordring at sikre systematisk fokus på pædagogiske og læringsmæssige hensyn i alle byggeprocesser på AU.
Derfor er det vigtigt, at vi er meget bevidste om, hvordan organisation, beslutningskompetence og økonomimodel påvirker mulighederne for at indfri vores gode ambitioner for studie- og læringsmiljøet på tværs af fakulteter og institutter.
Anbefalingerne på denne side bør indarbejdes systematisk i alle fysiske forandringsprocesser, så vi binder det fysiske og det sociale studiemiljø bedre sammen i fremtidens AU.
Det er vigtigt at undersøge, hvordan ens organisation, beslutningskompetence og økonomimodel påvirker mulighederne for at indfri de gode ambitioner på studie- og læringsmiljøets område på tværs af fakulteter og institutter.
Der bør også udvikles en metode og systematisk til at integrere anbefalingerne, så de 10 principper og studieaktivitetstænkningen fremover bliver tænkt ind i alle processerne. Målet er jo at binde det fysiske og sociale studiemiljø bedre sammen i fremtidens AU.
Hvis vi kombinerer studieaktivitetsmodellen med en skala-tænkning, kan vi komme hele vejen rundt om studieaktivitetsmodellen på alle niveauer i processerne, lige fra bordklappens mikro-programmering i et undervisningslokale til campus-planernes integration i byrummet.
AU's helt overordnede tilgang bør være, at ’alle rum er læringsrum’. Det gælder også edu-it, som kan betragtes som et skalérbart og programmerbart læringsrum på linje med de fysiske.
Alle byggeprocesser, ombygninger og ommøbleringer bør stadig ske i tæt dialog med studerende, teknisk-administrativt personale og undervisere.
Brugernes forslag og ønsker bør dog suppleres, kvalificeres – og nogle gange endda udfordres – ved at inddrage andre faglige kompetencer, fx didaktikere fra Centre for Educational Development (CED) – AU's universitetspædagogiske center.
Hvis AU skal lykkes med Campus 2.0-ambitionerne på uddannelsesområdet, skal de understøttes både til hverdag og til fest.
Det er ikke nok at bygge nye undervisningsfaciliteter i de store byggerier. Vi skal også etablere en kultur, hvor vi dagligt udvikler undervisningen, de fysiske rammer og didaktikken overalt på universitetet.
Det kræver smidig teknisk og administrativ understøttelse, løbende pædagogisk opkvalificering af alle undervisere og en generel opmærksomhed på læringsmiljø blandt alle universitetets faggrupper.
Når vi styrker undervisningen og de fysiske rammer, den foregår i, er det et afgørende parameter for AU i konkurrencen med andre universiteter og uddannelsesinstitutioner om at tiltrække de dygtigste unge fra de faldende ungdomsårgange.
Men vigtigst af alt er det forudsætningen for, at vi kan udvikle fremtidens læringsmiljøer til gavn for studerende, medarbejdere og samfundet.
