Syv temaer for AU's fysiske udvikling

I arbejdet med AU’s fysiske udvikling kigges der på, hvordan der kan skabes faciliteter, som medvirker til at, forskere og studerende finder sammen på tværs af fag og arbejder for et styrket samarbejdet mellem universitetets fagligheder. Moderne labo­ratorier og god forskningsinfrastruktur skal bl.a. være med til at understøtte AU’s forskningsstrategi.   

I arbejdet med AU’s campusudvikling fastlægges der en række overordnede principper for planlægning af den fælles tekniske infrastruktur på campus. Det kan fx være ift. vand, el, fjernvarme, spildevand, IT og Wi-Fi, køl, trykluft, gasser mv.

Den fysiske del af infrastrukturen indeholder Wayfinding, herunder udvikling af en digital campusplan, som vil sikre information og overblik for de studerende, medarbejdere og besøgende i forhold til, hvad der foregår på campus og hvor.

Der arbejdes desuden med at fremfinde data til forskningsprojektet ’Smart City’. Projektet skal bl.a. udvikle måder at anvende IoT (Internet of Things) på til at indsamle data og omsætte disse til viden om specifikke emner med henblik på udvikling og innovation.

AU ønsker at styrke fremtidens undervisningsformer, herunder udviklingen af det fysiske læringsmiljø. Universitetets strate­gi for Educational IT og vurdering af fremtidens behov for under­visnings- og studiemiljø er væsentlige elementer, når der skal etableres nye undervisningsfaciliteter. AU skal have et fleksibelt studiemiljø med mange studiepladser og et aktivt og sammenhængende studie- og arbejdsliv.

AU ønsker at fremme samarbejdet med det omgivende samfund, herunder erhvervslivet. Placering og indretning af faciliteter til erhvervssamarbejde afklares og fastlægges løbende i campusarbejdet.

Der er blevet etableret faciliteter til iværksætteri (The Kitchen i Universitetsbyen) og der kigges på, hvordan ikke-universitære aktivi­teter også med fordel kan etableres på campus, eks. boliger, caféer, spisesteder og idrætsaktiviteter, der også har åbent uden for normal lukketid.

Fælles faciliteter, såsom biblioteker, auditorier, spisesteder og eksamenssteder etableres i et tilstrækkeligt og passende omfang i forbindelse med campusudviklingen. Desuden skal der etableres forskellige ikke-universitære-aktiviteter såsom idræts- og motionsfaciliteter samt boliger til studerende og for­skere.

Arbejdet inden for dette spor består af henholdsvis den fysiske infrastruktur og den tekniske infra­struktur.

I forbindelse med universitetets samling af aktiviteter omkring Uni­versitetsparken, Universitetsbyen og Katrinebjerg, skal der sikres tilgængelighed og sammenhænge, og forbindelser mellem områderne skal understøttes. Der skal også etableres strategisk placerede og varierende uderum og pladser.

AU arbejder for at fremme den bæredygtige udvikling både i universitetets uddannelser, i den daglige drift og i forskningen. Dette har foregået i mange år, og arbejdet med bæredygtighed er en integreret og naturlig del af arbejdet på AU.

Også i universitetets fysiske udvikling er der fokus på bæredygtighed, og campusområdet indgår i AU’s klimastrategi 2020-2025. Bygningsmasserne skal udvikles bæredygtigt, og i Universitetsbyen arbejdes der på en bæredygtighedscertificering, kaldet DGNB. DGNB er en bæredygtig certificering af bygninger, som vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt.  Læs mere om AU’s arbejde med bæredygtighed i driften på www.m.au.dk/bæredygtighed.

Visionen om at samle aktiviteterne omkring Universitetsparken, Uni­versitetsbyen og Katrinebjerg, betyder en række fysiske rokader for medarbejdere og studerende. Det er en løbende udvikling i takt med at de konkrete bygge- og renoveringsprojekter står færdige.