Er der et arbejdsmarked til 4-årige kandidater?
Med kandidatreformen vil regeringen endegyldigt forandre uddannelseslandskabet på landets universiteter. Men de nye kandidatuddannelser skal accepteres bredt af virksomhederne for at lykkes, mener erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen fra Aarhus Universitet.
Det trækker op til et gigantisk eksperiment for det danske samfund. Regeringen vil indføre en forkortet kandidatuddannelse på op mod halvdelen af alle universitetsstudier.
Det vil påvirke titusinder af unge, hundreder af uddannelser – og hele arbejdsmarkedet i Danmark.
Den private og den offentlige sektor skal vænne sig til et stort antal nyuddannede med helt nye profiler, og spørgsmålet er: Hvad gør vi, hvis der ikke findes et arbejdsmarked for 4-årige kandidater?
Ifølge erhvervsdirektør ved Aarhus Universitet, Lone Ryg Olsen, kræver kandidatreformen en stor indsats. Ikke bare fra universiteterne, men også fra de private og offentlige arbejdsgivere:
”Hvis kandidatreformen skal lykkes, skal universiteterne og arbejdsgiverne rykke endnu tættere sammen. Der venter et kolossalt tab for virksomhederne og for Danmark, hvis vi ikke får modnet arbejdsmarkedet tids nok til de nye dimittender. Landets innovationskraft og vækst er på spil. Men hårdest bliver det for de nyuddannede, hvis de kommer ud til et arbejdsmarked, som ikke vil have dem,” siger hun.
Med reformen ændres halvdelen af kandidatpladserne på universiteterne til en ny type kandidatretning på 1¼ års varighed. Den toårige kandidat bliver øremærket til specialiserede dimittender med forskerambitioner, mens en tredje kandidatudgave på op til tre år skal uddanne inden for fagområder med høj kompleksitet.
Målsætning kræver villigt erhvervsliv
Regeringen lægger samtidig op til en udvidelse af den nuværende erhvervskandidatordning. Her er ambitionen 5.000 studiepladser årligt til studerende i fuldtidsbeskæftigelse. Tallet svarer til en femtedel af dem, der starter på en kandidatuddannelse i dag.
Det er en meget ambitiøs målsætning, siger Lone Ryg Olsen og peger på, at det aktuelt blot er 2 pct. af de kandidatstuderende, der starter på en erhvervskandidat – langt størstedelen af disse er revisorer.
”Både erhvervskandidaterne og den nye, korte kandidatuddannelse kræver, at virksomheder overalt i landet er villige til at gå nye veje, overveje nye fagligheder og ansætte kandidater på deltid i nogle perioder. Det bliver en stor omstilling.”
Reformforslaget omfatter også forslag om nye typer af efteruddannelse på kandidatniveau. Det skal muliggøre nye karrierespor og sikre undervisningsforløb tilpasset den enkeltes livssituation.
”Det bliver en ordentlig mundfuld. Som universitet er vi helt bevidste om vores samfundsansvar, og vi er klar til at bidrage til at styrke overgangen til arbejdsmarkedet. Men hvis de nye kandidattiltag ikke accepteres bredt af virksomhederne – både de private og de offentlige, de små og de store –bliver reformen et farligt eksperiment,” siger erhvervsdirektøren.
__________________
Mere information:
Lone Ryg Olsen, erhvervsdirektør ved Aarhus Universitet
Tlf: 20767679
Mail: lro@au.dk
Rasmus Eriksen, presserådgiver ved Aarhus Universitet
Tlf: 93522583
Mail: eriksen@au.dk