Globalt kommer langt den største udledning af CO2 fra energisektoren, som forsyner os med el, varme, og brændstof til biler, fly og skibe. Derfor spiller vedvarende energi en helt særlig rolle i klimakampen.
De tre fire vigtigste kilder til vedvarende energi er vind-, sol- og vandkraft samt biomasse. Blandt dem er især vind- og solkraft vigtige af to grunde: De kan levere den nødvendige energi i langt de fleste steder i verden, og prisen er kommet så langt ned, at den er konkurrencedygtig med fossile energikilder. Det er dog udfordrende at udnytte energien fra både vind og sol, da produktionen ikke følger menneskers behov, men vejrets luner.
I forelæsningen vil Gorm forklare, hvordan computermodeller kan bruges til at undersøge fremtidens energisystem, hvor vind og sol kan levere energi 24/7 til hele det Europæiske kontinent. Det kræver en omstilling af energisystemet, hvor vind og sol ikke står alene, men i stedet spiller fornuftigt sammen med energilagre og fleksible produktion af varme, elbiler og fremstilling af syntetisk brændsel. Økonomi og teknik spiller en stor rolle i valget af gode løsninger, men man bliver også nødt til at forholde sig til de mange forskelligartede problemstillinger, som knytter sig til så omfattende ændringer i samfundet.
I oplægget vil Gorm også diskutere atomkraft og kraftværker med CO2 indfangning som alternativer til vedvarende energi.
Afholdt d. 15. december 2020
Målgruppe: Gymnasielærere og elever i fagene Biologi (A, B, C), Bioteknologi (A), Geovidenskab (A), Naturgeografi (B, C), Samfundsfag (A, B) og andre interesserede i gymnasieskolen.
Forelæsningen sætter fokus på: