Aarhus Universitets segl

Arrangement 7 / 5. november 2024

Tirsdag den 5. november kl. 16, 2024 - Stiig Markager: Fra Sindsforvirret til professor med eget ministerium

Landbrug, kvælstof og iltsvind i havet er en cocktail, som kan sætte mange følelser i gang. Siden min ansættelse på DMU 1. juli 1997 har jeg været en del af dette spændingsfelt, og det har til tider været turbulent. I 2019 blev jeg således stævnet for ærekrænkelser af foreningen ’Bæredygtigt Landbrug’ og i januar i år kaldt ’en sindsforvirret person der går rundt og kalder sig professor’ af viceformanden i Landbrug & Fødevarer. I 1999 lavede vi de første beregninger af hvor meget kvælstof Mariager Fjord kan tåle, og det har siden udviklet sig til det faglige grundlag for vores forvaltning af kvælstof og havet. I 2008 prøvede jeg at regne på løsninger, og det stod ret hurtig klart, at udtag af omkring 20 procent af landbrugsarealet var den eneste løsning. Det blev så – delvist og måske - til virkelighed i juni i år med ’Den grønne trepart’ som nu har fået sit eget ministerium.

Oplægget handler om havet, iltsvind, kvælstof, forskningsformidling og rejsen fra DMU til dagens AU, hvor al forskning er styret af eksterne penge – det giver nogle refleksioner over om AU er en del af løsningen eller en del af problemet i forhold til den grønne omstilling.

Til jer der endnu ikke har betalt kontingent. De 120 kr. betales nemmest med Mobilepay 712 577. Alternativt kan man overføre de 120 kr til Reg.nr 0400, Konto.nr 4030 137 197.