Ranglistens metode er meget stabil, fordi der ikke laves om på metoden fra år til år.

Ranglisten måler udelukkende på forskningsrelaterede indikatorer, og er bl.a. baseret på publikationsdata fra de ”våde” områder (sundheds- og naturvidenskab) og socialvidenskaberne. Den bruger ikke data for de humanistiske videnskaber, fordi det vil favorisere universiteter i engelsktalende lande. 

Ranglisten måler på seks indikatorer:

• Nobelpriser og Fields Medals til alumner (10%)
• Nobelpriser og Fields Medals til ansatte (20%)
• Forskere med mange citationer i 21 brede emne-kategorier(se highlycited.com) (20%)
• Artikler publiceret i Nature and Science (20%)
• Publikationsdata fra Science Citation Index og Social Sciences Citation Index (20%)
• Performance på ovenstående indikatorer pr. ansat forsker (10%)

Leiden Universitetets opgørelse er ikke en rangliste i traditionel forstand, men i stedet en opgørelse af forskningsmæssig indflydelse (impact), fordi den primært fokuserer på universiteternes publicering. 

Den er interessant, fordi den isolerer publiceringsomfanget indenfor præcis de områder, som et universitet fokuserer på. Samtidig er den baseret på flere års dataudtræk, og tager højde for universiteternes størrelse og for forskelle i citationsmønstre på tværs af fagområderne.

I oversigten er vist AU’s placering på Leiden-rankingen, der tager udgangspunkt i den relative procentdel af top-publikationer (10% mest citerede – PP(top10%)) frem for det samlede antal top-publikationer. Dette er gjort for at ligestille institutioner af meget forskellige størrelser. For at undgå en sammenligning af AU med forskningsinstitutioner, der har meget snævre og specialiserede fagområder og dermed en høj impact inden for disse, er ranglisten filtreret, så alene universiteter med et forskningsoutput på mindst 5.000 publikationer er inkluderet i sammenligningen.

NTU verdensranglisten måler universiteternes aktuelle forskningsstyrke og fokuserer udelukkende på forskningsartikler. Den har den fordel, at den anvender relativt nye publikationsdata.

Ranglisten måler på otte indikatorer:

• Antal artikler i de foregående 11 år (10%)
• Antal artikler i det foregående år (15%)
• Antal citationer i de foregående 11 år (15%)
• Antal citationer i de foregående to år (10%)
• Gennemsnitligt antal citationer i de foregående 11 år (10%) 
• H-index for de foregående to år (10%)
• Antal highly cited papers (15%)
• Antal artikler i de foregående to år i high-impact journals (15%)

QS verdensranglisten måler primært universiteterne på deres omdømme blandt forskere og arbejdsgivere, samt på antal citationer og internationalisering.

QS måler på seks indikatorer:

• Eksterne forskeres vurdering af universitetets forskning (spørgeskemaundersøgelse blandt forskere) (30%)
• Antal citationer i videnskabelige tidsskrifter (20%)
• Arbejdsgiveres vurdering af kandidater fra universitetet (spørgeskemaundersøgelse) (15%)
• Antal studerende pr. forsker (jo færre, desto bedre) (10%)
• Antal internationale studerende (5%)
• Antal internationale forskere (5%)
• Geografisk diversitet i internationale forskningssamarbejder (5%)
• Dimittenders indflydelse og ledighedsgrad (5%)
• Klima og social bæredygtighed (5%)

THE’s rangliste måler både forskning, undervisning og videnoverførsel.

Times Higher udgav frem til 2009 THE-QS-ranglisten sammen med virksomheden QS. Fra 2010 udgives de som to separate verdensranglister.

Ranglisten måler 17 indikatorer, som er inddelt i fem grupper:

• Undervisning (fem indikatorer, bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt forskere) (29,5%)
• Forskning (tre indikatorer, bl.a. en spørgeskemaundersøgelse blandt forskere (29%)
• Forskningskvalitet (fire indikatorer, bl.a. citationer og andel højt citerede publikationer, der er iblandt de 10% mest citerede indenfor sit felt) (30%)
• Internationalisering (andel internationale studerende, andel internationale ansatte og antal internationale sampublikationer) (7,5%)
• Industrielt samarbejde (indkomst fra industrien og antal patenter) (4%)

US News' er en rangliste, der nyder stor opmærksomhed i USA. Den er primært baseret på indikatorer, der relaterer til forskning. 

Ranglisten måler på 13 indikatorer:

• Globalt forskningsomdømme (12,5%)
• Regionalt forskningsomdømme (12,5%)
• Publikationer (10%)
• Bøger (2,5%)
• Konferencer (2,5%)
• Normaliseret citationsimpact (10%)
• Total antal citationer (7,5%)
• Antal top-10%-publikationer (12,5%)
• Andel top-10%-publikationer (10%)
• Internationalt samarbejde (5%)
• Andel publikationer med internationalt samarbejde (5%)
• Antal højt citerede publikationer, der er iblandt de 1% mest citerede inden for sit felt (5%)
• Andel af publikationer, der er iblandt de 1% mest citerede (5%)