Jeg forsker i sang og sangkultur. For indeværende forsker jeg især i dansk fællessangskultur, herunder med et specielt fokus på grænserne for social inklusion. Via etnografiske metoder som interview og deltagerobservation udforsker jeg danskernes fællessangspraksisser, idet jeg især interesserer mig for, hvordan og hvorfor fællessang også kan opleves som ekskluderende. Desuden interesserer jeg mig for det intermediale samspil mellem ord og musik i sang.