Aarhus Universitets segl
Institut for Økonomi - Aarhus BSS

Videnskabelig assistent (lab manager) til Cognition and Behavior Lab, Aarhus BSS

Ansøgningsfrist 21. jul 23:59 CEST

Forventet start 15. aug

  • Institut for Økonomi Fuglesangs Allé 4 8210 Aarhus V

  • Tidsbegrænset fuldtidsstilling 15. aug 2024 - 14. aug 2027 ID: 15522

Søg stillingen
Vores dygtige kollega skal i gang med en ph.d.-uddannelse, så derfor søger vi søger en ny medarbejder til COBE Lab, som har flair for forskningsunderstøttelse, kommunikation og administrative opgaver, og som trives i et tværfagligt akademisk miljø med stor berøringsflade.

Den rigtige ansøger vil sikre støtte til vores forskere og forsøgspersoner og kan samtidig holde styr på projekter, bookinger og udstyr. Du vil få mulighed for være med til at præge den fortsatte udvikling af Cognition and Behavior Lab, som står over for en flytning til nye lokaler i universitetsparken i løbet af efteråret 2024.

Arbejdsopgaver

Du vil være en del af daglige drift af COBE Lab. Dine hovedopgaver er at
  • Administrere og koordinere forskningsprojekter, herunder modtage og håndtere ansøgninger til brugen af COBE Lab
  • Agere administrativ support for den arbejdsgruppe hos Forskningsetisk Komité Aarhus BSS, der forbehandler ansøgninger vedrørende laboratorieeksperimenter. Her vil du stå for kommunikationen med ansøgere samt koordinering af arbejdsgruppens møder
  • Fungere som daglig kontaktperson i COBE Lab f.eks. bistå med klargøring og opsætning af eksperimenter samt besvare henvendelser fra forsøgspersoner og forskere
  • Bidrage til at udvikle COBE Lab f.eks. ved at igangsætte eller deltage i forskellige projekter samt tilpasse vores politikker og procedurer
  • Stå for kommunikation med forskere, forskningsassistenter og forsøgsdeltagere som redaktør for hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve
  • Koordinere rekrutteringen af nye forsøgsdeltagere
  • Samarbejde med IT-afdelingen om drift og vedligehold af vores computer labs

Dine faglige og personlige kvalifikationer 

  • Du har en relevant, gerne samfundsfaglig, kandidateksamen
  • Du evner at arbejde selvstændigt
  • Du er positiv og serviceminded
  • Du behersker engelsk flydende i skrift og tale da en stor del af kommunikationen med brugerne foregår på engelsk
  • Du behersker ligeledes dansk, da en stor del af det administrative arbejde foregår på dansk
  • Du arbejder systematisk, grundigt og struktureret
  • Du har flair for og erfaring med kommunikation, lige fra formelle rapporter til sociale medier
  • Du er erfaren IT-bruger, gerne med lyst til at lære mere og sætte dig ind i nye systemer og teknologier
  • Kendskab til GDPR er en fordel

Om Cognition and Behavior Lab

Cognition and Behavior Lab (COBE Lab) er et interdisciplinært forskningslaboratorium, som primært betjener forskere fra institutterne på Aarhus BSS, men også fra Aarhus Universitets øvrige fakulteter. COBE Lab har omkring 100 tilknyttede forskere, som kan benytte Lab’ets faciliteter, der ud over 350 m2 laboratorielokaler inkluderer udstyr til eye tracking, EEG, virtual reality, måling af fysiologisk respons samt computere til eksperimenter. COBE Lab har en pulje på ca. 4.500 frivillige forsøgsdeltagere, som mod betaling deltager i videnskabelige studier.

Du kan læse mere om Cognition and Behavior Lab på http://cobelab.au.dk.

Du bliver ansat på Institut for Økonomi, som er et af de seks institutter ved Aarhus BSS. Aarhus BSS og Institut for Økonomi har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og Equis-akkrediteringer. Instituttet beskæftiger omkring 140 akademiske medarbejdere og 55 ph.d.-studerende fra hele verden, og er derfor både internationalt og kulturelt mangfoldigt.

Du kan læse mere om Institut for Økonomi på: http://econ.au.dk/.

Arbejdssted Aarhus

Fuglesangs Alle 4, 8210 Aarhus V

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en tidsbegrænset stilling som videnskabelig assistent med ansættelsesperiode på 3 år. Stillingen er en fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.

Ansættelsestidspunkt er medio august eller efter aftale

Spørgsmål 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos lektor og daglig leder Dan Mønster på danm@econ.au.dk eller TLF: +45 9350 8055. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Kvalifikationskrav

Ansættelse som videnskabelig assistent forudsætter en kandidatuddannelse.

Ansættelsesgrundlag

Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i cirkulære om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgningsprocedure

Det er obligatorisk at vedhæfte nedenstående, når du søger denne stilling:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae. Du opfordres til at angive eventuelle orlovsperioder uden forskningsaktivitet, herunder fx barselsorlov, da dine forskningsaktiviteter vurderes i forhold til din reelle forskningstid
  • Uddannelse (Eksamensbevis kandidat-, ph.d.- og evt. doktorgrad)
Desuden kan der til ansøgningen medsendes:
  • Publikationsliste (de medsendte publikationer skal være tydeligt markeret på publikationslisten)
  • Publikationer. Op til 3 publikationer kan medsendes. I tilfælde af flere forfattere vedlægges en medforfattererklæring om ansøgers andel i fællesarbejdet med tilsagn fra medforfatterne. Denne blanket kan bruges til formålet
  • Undervisningsportfolio. De nærmere krav til dokumentationen findes her
Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, 2. sal, 8000 Aarhus C.

Læs mere om, hvordan du søger en videnskabelig stilling ved Aarhus BSS her.

Bedømmelsesprocessen

Efter ansættelsesfristens udløb nedsættes et bedømmelsesudvalg. Der gøres opmærksom på, at bedømmelsen af ansøgerne udelukkende sker på baggrund af det materiale, som er modtaget inden ansøgningsfristens udløb. For yderligere information se guidelines for assessment committees, Aarhus BSS.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen?

Dan Mønster

Dan Mønster Lektor, Institut for Økonomi +4593508055 danm@econ.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Aarhus BSS - Aarhus BSS HR & Ph.d. +4593521364 bss.hr@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: søndag den 21. jul 2024 kl. 23:59 CEST

36.500 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.400 ansatte

opgjort i årsværk

7,3 mia. kr.

omsætning