Aarhus Universitets segl
Institut for Matematik

Studiejob som formidler i Besøgsservice ved Institut for Matematik

Ansøgningsfrist 20. okt 23:59 CEST

Forventet start 1. dec

  • Institut for Matematik Ny Munkegade 118 8000 Aarhus C

  • Deltidsstilling 1 timer pr. uge ID: 16161

Søg stillingen
Læser du matematik, matematik-økonomi eller datavidenskab? Har du lyst til at udbrede interessen for de matematiske fag samt give gymnasieelever indblik i hverdagen som studerende på Institut for Matematik? Så bliv en del af vores Besøgsservice-team!

Hvert år skal vores Besøgsservice bruge studerende fra hvert studie og fra alle årgange til at varetage forskellige opgaver, der løbende bliver slået op i vores fælles gruppe. Som del af Besøgsservice bliver din primære opgave at arbejde med vores udadvendte aktiviteter rettet mod gymnasier. Vi leverer bl.a. oplæg om matematiske emner i bred forstand, om studiet og om studielivet samt giver rundvisninger.

Du vil indgå i et team af ca. 15 studerende på tværs af instituttets tre uddannelser.

Jobbet er timelønnet, og arbejdstiderne er meget fleksible.


Arbejdsopgaverne består i

  • at være vært og hjælpe til med større arrangementer som Studiepraktik og U-Days samt mindre arrangementer som ‘Studerende for en dag’
  • at holde faglige oplæg og øvelser for besøgende gymnasieklasser samt hjælpe med at udvikle indhold til disse.


Vi tilbyder

  • et job, hvor du får erfaring med formidling og mulighed for at inspirere andre til at studere på Institut for Matematik
  • et formidlingskursus, hvor du bliver klædt på til at tage imod de besøgende som vært.


Vi forventer

  • at du er studerende ved Institut for Matematik
  • at du er føler dig tilpas ved en tavle og kan tale foran forsamlinger
  • at du har lyst til at formidle og holde faglige oplæg
  • at du er ansvarsfuld, venlig og imødekommende.


Arbejdstid 

Du melder løbende dig selv til opgaver, men det vil i forbindelse med faste arrangementer (U-days, Studiepraktik, Erhvervspraktik, m.m.) være forventet, at du tager del i opgaverne. Arbejdstiden pr. måned er derfor meget varierende, og der kan forekomme måneder med 0 timer, dvs. alt fra 0 til 10 timer om måneden kan forekomme. Der kan forventes færrest timer i december samt juni – august, mens der kan forventes flest timer i oktober samt januar – april. 


Arbejdssted 

Arbejdsstedet er Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C, Institut for Matematik, Aarhus Universitet. 

Du kan læse mere om Besøgsservice ved Institut for Matematik her.


Kontakt information 

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, kan du kontakte besøgskoordinator, Benjamin Nørmølle Buttenschøn på e-mail: bnb@math.au.dk.


Ansøgningsfrist 

Fremsend venligst en motiveret ansøgning inkl. CV.

Ansøgninger skal være indsendt senest den 20. oktober 2024. 
 

Formalia

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen?

Louise Kobek Thorsen

Louise Kobek Thorsen AC-fuldmægtig, Institut for Matematik +4593522392 lkt@math.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech HR +4522228426 nat-tech.HR.team1@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: søndag den 20. okt 2024 kl. 23:59 CEST

36.000 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.500 ansatte

opgjort i årsværk

7,7 mia. kr.

omsætning