Aarhus Universitets segl
Administrationscenter Aarhus BSS - Aarhus BSS Studier

Studenterstudievejleder til JURA - Aarhus BSS Studier - Aarhus Universitet

Ansøgningsfrist 28. jun 23:59 CEST

Forventet start 1. aug

  • Administrationscenter Aarhus BSS - Aarhus BSS Studier Tåsingegade 3 8000 Aarhus C

  • Deltidsstilling 8 timer pr. uge ID: 15498

Søg stillingen
Har du lyst til at arbejde med professionelle samtaler, projekter og formidling? Vil du være med til at udvikle, koordinere og gennemføre aktiviteter for studerende på Jura, der understøtter deres trivsel og gennemførsel af uddannelsen? Så er du måske vores nye studenterstudievejleder.

Vi søger en studenterstudievejleder til Jura med start omkring 1. august.

Som studenterstudievejleder bliver du en del af afdelingen Vejledning og Studieinformation på Aarhus BSS. Vi er ni faste vejledere, fem studentermedhjælpere og nitten studenterstudievejledere. I teamet på Jura er vi tre studenterstudievejledere, som i fællesskab løser en bred vifte af opgaver, der alle har til formål at understøtte vores studerendes trivsel og studieforløb på jurauddannelsen.

Opgaverne består overordnet af:

  • Vejledning af nuværende og kommende studerende pr. mail, telefon og i personlige samtaler
  • Planlægning og afholdelse af kollektiv vejledning i form af onlineoplæg, informationsmøder og arrangementer
  • Praktiske og projektorienterede opgaver ifm. større rekrutteringsarrangementer
Vi møder derfor alle aspekter af studielivet og skal kunne formidle præcis og korrekt information om regler og muligheder på studiet samt kunne henvise til de samarbejdspartnere, der kan hjælpe både på og uden for studiet.

I Vejledning og Studieinformation er det vores målsætning at bidrage til, at kommende studerende vælger uddannelse på et oplyst og reflekteret grundlag og, at vores studerende kender til de rammer, valg og muligheder, som har betydning for, at de kan gennemføre deres uddannelse.

Arbejdet er selvstændigt, men alle opgaver skal løses i tæt samarbejde med studievejlederkollegaer, kollegaer i Aarhus BSS Studier, med institutter og studienævn.

Vi forventer, at du:

  • som minimum skal i gang med dit 3. semester på bacheloruddannelsen i jura
  • er åben, udadvendt, tillidsvækkende og er god til at skabe kontakt til studerende
  • er fleksibel og god til at samarbejde
  • trives i et job, der indimellem går stærkt
  • har lyst til og forstår at sætte dig ind i regler og studieordninger på jura-studiet ved Aarhus Universitet
  • er struktureret og med sans for administrative og organisatoriske forhold
  • behersker dansk og engelsk på højt niveau i både skrift og tale

Til gengæld tilbyder vi:

  • Et spændende studiejob, der er udvikler dig både fagligt og personligt
  • Sidemandsoplæring og løbende sparring i dit vejlederteam
  • en vejlederuddannelse, hvor du vil få professionelle værktøjer til og træning i at håndtere individuelle og kollektive vejledningssituationer
  • Løbende opkvalificering inden for vejledning, formidling, proces- og projektledelse
  • Et stort netværk til kollegaer, foreninger og samarbejdspartnere på Aarhus BSS

Ansættelsesvilkår og løn

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt ca. 8 timer om ugen, men du skal være opmærksom på, at arbejdsbelastningen er varierende ift. studievejledningens årskalender.

Aflønning i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.

Aarhus BSS Studier

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en organisation i forandring. Aarhus BSS Studier er en del af fakultetets administrative center, som understøtter fakultetets forskning og uddannelse med administrativ support til fakultetets institutter og centre inden for HR, bygningsservice, økonomi, IT og digitalisering, kommunikation og eksterne relationer, ph.d.- og studieadministration. Aarhus BSS Studier arbejder med undervisning og eksamen, studievejledning og information, studienævnsbetjening, sagsbehandling, kvalitetssikring, akkreditering og ledelsesinformation. Aarhus BSS Studiers ca. 60 ansatte supporterer fakultetets 6 institutter og indgår i løbende dialog med ledelsen af Aarhus BSS. Du kan læse mere om fakultetet, herunder om Aarhus BSS Studier her http://bss.au.dk/

Arbejdssted

Din primære arbejdsadresse vil være på Bartholins Allé, 8000 Aarhus C.

Yderligere information om stillingen

Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 28. juni 2024. Tiltrædelse er 1. august eller snarest derefter. Samtaler forventes afholdt i uge 27 2024.

Ved vurderingen af ansøgningerne lægger vi vægt på studieforløb, tidligere relevant erhvervsarbejde samt socialt og fagligt engagement både på og uden for studiet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Studievejledningen, tlf. 9352 2718, e-mail: vejled@jura.au.dk eller Studie- og karrierevejleder Niki Rasmussen, Aarhus BSS, Studier, tlf. 23 38 24 27, e-mail: nira@au.dk.

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte Line Greve Brunhøi på e-mail: lgb@au.dk

 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.


Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen?

Niki Rasmussen

Niki Rasmussen Studie- og trivselsvejleder, Administrationscenter Aarhus BSS - Vejledning og studieinformation, BSS +4523382427 nira@au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Aarhus BSS - Aarhus BSS HR & Ph.d. bss.hr@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: fredag den 28. jun 2024 kl. 23:59 CEST

36.500 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.400 ansatte

opgjort i årsværk

7,3 mia. kr.

omsætning