Aarhus Universitets segl
Science Museerne

Formidlingsmedarbejder til Science Museerne

Ansøgningsfrist 4. aug 23:59 CEST

Forventet start 1. okt

  • Science Museerne C.F. Møllers Allé 2 8000 Aarhus C

  • Fuldtidsstilling ID: 15770

Søg stillingen
Science Museerne ved Aarhus Universitet søger en formidlingsmedarbejder, som kan facilitere undersøgende læringsmiljøer for børn og unge samt koordinere samskbande udviklingsprocesser.

Vi søger en formidlingsmedarbejder med en stærk pædagogisk/didaktisk profil, som sætter pris på interdisciplinært samarbejde og facilitering af undersøgende læringsmiljøer med børn og unge. Erfaring med koordinering og facilitering af processer på tværs af faggrænser, sektorer og generationer er afgørende.


Dine primære opgaver

  • Arbejde ind i varetagelse af drift af museernes formidling herunder koordinering, oplæring og formidlingsfaglig udvikling af studenterformidlere.
  • Koordinere og facilitere udviklingsprojekter internt på museerne samt med eksterne samarbejdspartnere (primært forskere, skoler, andre museer/organisationer).
  • Varetage drift og udvikling af skoletjenestens hjemmeside samt bidrage til museernes kommunikation på digitale platforme.
  • Foretage evaluering og brugerundersøgelser af læringsudbyttet i museernes workshops og projekter.
  • Koordinere og facilitere formidlingsfaglige udviklingsprocesser, som opkvalificerer museernes formidlingstilbud og digitale læringsmaterialer.
  • Koordinere og facilitere driftsprocesser på tværs af museerne samt med eksterne samarbejdspartnere.


Din profil

Vi forventer, at du:
  • Har erfaring med at koordinere og facilitere udviklingsprocesser, som bringer faglige og personlige kompetencer i samspil i tværfaglige projekter med en divers deltagergruppe af forskere, lærere, børn og unge samt øvrige interessenter.
  • Har en pædagogisk/didaktisk uddannelse på kandidatniveau samt erfaring fra interdisciplinære og tværsektorielle udviklingsprojekter med fokus på erfaringsbaserede læringstilgange (undersøgelsesbaseret læring, legende læring, engineeringdidaktik).
  • Har omfattende kendskab til videnskabelig teori, metode og historie samt formår at omsætte dette kendskab til et undersøgende læringsmiljø målrettet mellemtrinnet.
  • Arbejder systematisk og transparent med koordinerings og processtyringsopgaver, også når processerne skal designes med den fleksibilitet, som er nødvendig for at kunne samskabe med diverse deltagergrupper.
  • Har erfaring med at udvikle og evaluere digitale læringsmaterialer samt udvikling og drift af hjemmesider.
  • Er motiveret for kontinuerligt at udvikle egen viden både formidlingsfagligt og inden for de naturvidenskabelige temaer, som museernes formidling indeholder.


Om Formidlingsafdelingen

Du bliver en del af formidlingsafdelingen, som består af en formidlingschef, fire faste formidlingsmedarbejdere, skiftende projektmedarbejdere samt omkring 50 studenterformidlere. Formidlingsafdelingen varetager museernes skoletjeneste (omkring 600 årlige besøgende klasser) og arbejder ind i udstillinger, events og øvrig formidling på museerne.


Om Science Museerne

Science Museerne skaber engagerende læringsoplevelser for børn og unge ved at formidle vigtige forskningsresultater inden for natur- og lægevidenskab i et kulturhistorisk perspektiv gennem udstillinger, workshops, foredrag og rundvisninger, der udvikles i samarbejde med forskere og målgruppen. Vi indsamler og bevarer genstande i fire samlinger, herunder en levende plantesamling i Væksthusene i Botanisk Have. Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet og er delvist finansieret af Health. Vi har ca. 300.000 årlige besøgende samt 140.000 deltagere ved arrangementer uden for museerne.

 

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 

Spørgsmål til stillingen?

Ella Paldam

Ella Paldam Formidlingschef, Science Museerne +4526355332 elp@sm.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Nat-Tech - Nat-Tech HR +4520601835 nat-tech.HR.team1@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: søndag den 4. aug 2024 kl. 23:59 CEST

36.000 studerende

inklusiv ph.d.-studerende

8.500 ansatte

opgjort i årsværk

7,7 mia. kr.

omsætning