Det skal være mere enkelt at søge ind i kvote 2
I dag er sidste frist, hvis man vil søge ind på en videregående uddannelse i kvote 2. Prorektor Berit Eika fremhæver behovet for et mere enkelt system forkvote 2-ansøgere. Læs hendes indlæg, som også er bragt i Altinget.
I dag den 15. marts er sidste frist for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 2, og mange unge skal dermed træffe et stort valg for deres fremtid. Men et væld af optagelsesformer gør ansøgningen til et unødvendigt hækkeløb for de studiesøgende.
Karaktergennemsnit, motiverede ansøgninger, supplerende kvalifikationer, samtaler og tests er et udvalg af de kriterier, ansøgere i dag vurderes på i kvote 2. Der vil altid være et fagligt hensyn, som vægter højt, og derfor kan og skal vi ikke ensrettes på tværs af uddannelser og uddannelsessteder. Men vi skal anstrenge os mere for at gøre det enkelt og gennemsigtigt der, hvor vi kan.
Tag eksempelvis de kvote 2-prøver, der bliver mere og mere udbredt på landets universiteter. Testen vurderer blandt andet ansøgernes studieegnethed og er på nogle fagområder en god metode til at identificere de mest motiverede ansøgere. Alene det, at man vælger at bruge tid på at møde op og tage en test, er et udtryk for, at man vil uddannelsen. Og en test kan de kun selv tage, i modsætning til eksempelvis motiverede ansøgninger, som man kan få andre til at skrive.
Begrænset af logistik
I år udbreder Aarhus Universitet testen fra nogle få til alle tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, og samme tendens ses på andre af landets universiteter. Ønsker man for eksempel at søge ind på en naturvidenskabelig uddannelse i kvote 2 mere end ét sted, kan ansøgerne fra næste år blive nødt til at besøge både Aarhus, København og Odense for at gennemføre en test til den samme uddannelse. Det siger sig selv, at jo flere uddannelser, der indfører tests, jo større er risikoen for, at ansøgerne skal fare land og rige rundt og bliver begrænset af ren logistik.
Sådan kan vi ikke være bekendt at behandle de ambitiøse og motiverede ansøgere, der gerne vil have en uddannelse.
Tænk nu, hvis man som studiesøgende kunne nøjes med at møde op ét sted, tage testen og bruge resultatet som adgangsgrundlag på tværs af universitetsuddannelser i landet. På Aarhus Universitet har vi sammen med Københavns Universitet sat gang i et samarbejde om at udvikle en national test, og det ser jeg som et vigtigt skridt i arbejdet med at forenkle ansøgningen i kvote 2.
Men en national test er stadig kun et af mange værktøjer, der tages i brug, når man prioriterer ansøgerne i kvote 2. Det er vigtigt, at vi også ser på en forenkling, der går dybere.
Vi skal lære af kvote 1
Lad mig slå fast, at kvote 1 er og bliver hovedvejen ind på Aarhus Universitet, fordi ansøgere med et højt karaktergennemsnit har større sandsynlighed for at klare sig godt og gennemføre uddannelsen. Men uanset, om et universitet optager 10, 20 eller flere procent i kvote 2, skal vi have et system, der behandler ansøgerne fair.
I kvote 1 er det nemt for ansøgerne at gennemskue, hvad de bliver vurderet på – nemlig karaktergennemsnittet. I kvote 2 bliver ansøgernes kvalifikationer i sagens natur vurderet bredere. Men derfor kan vi godt overføre princippet om enkelthed til kvote 2. Det har vi gjort på Aarhus Universitet.
Her har vi netop indført en model, der gør, at kvote 2-ansøgere til Aarhus Universitet skal vurderes på maksimalt tre forhold. Fra 2021 vil karaktersnit i udvalgte fag være et kriterium på samtlige uddannelser, som så vurderes i kombination med en test og/eller særlige kvalifikationer.
Vi mangler endnu at se effekten af indsatsen, men det er mit håb, at initiativet kan være med til at sætte gang i flere overvejelser om, hvordan vi på tværs af sektoren kan gøre vejen gennem kvote 2-systemet nemmere for de unge mennesker, der har viljen, evnerne og motivationen til at tage en videregående uddannelse.