Foto: Jens Hartmann Schmidt, AU Foto
Bygningerne i Universitetsparken er kendetegnet ved deres enkle former og tagflader. Ventilation er derfor indarbejdet diskret som et felt med hulsten i gul tegl for at bevare det enkle udtryk. Her ses det på en gavl ved Søauditorierne.
Oprindelige stålvinduer i bygning fra 1957. De hvidmalede spinkle stålrammer giver et elegant modspil til den massive teglbygning, der her er dækket af planten vedbend. Vinduerne i Universitetsparken har gennem tiden udviklet sig fra spinkle stålvinduer i 1930’erne til aluminiumsvinduer i 1970’erne.
Udluftning klares også med murede installationer i terrænet. I universitetets bygningsafdelinger henviser man til de små teglbuer som ”hundehuse”. Det er uvist, hvor betegnelsen stammer fra, men løsningen blev introduceret i 1940’erne med opførelsen af hovedbygningen.
Mens de prismeformede bygninger i Universitetsparken fremstår enkle og skarpe, slynger parkanlæggets teglmure sig mere blødt og organisk. Det samme kan ses ved passager, der går under bygninger og veje samt ved nedkørsler til varegårde.
Det ikoniske bogtårn, der her skyder op blandt parkens træer, blev indviet i 1963 og er et markant pejlemærke i Universitetsparken og langs Nordre Ringgade. Tårnets mange etager er fyldt med bogreoler.
Arkitekterne blev ved opførelsen af universitetets hovedbygning, der stod færdig i 1946, opfordret til at anvende en mindre streng stil. Det er grunden til, at man kan opleve bølgerne, der præger Vandrehallen. Både i gulv, loft og i buerne langs gangen. Buerne ses ligeledes i facaderne og udvendigt på begge sider af Vandrehallen.
De oprindelige ringeklokker kan stadig ses ved indgangen til Aarhus Universitets første bygning, der blev indviet 11. september 1933. Bygningen fungerede som administrationsbygning og husede fagene kemi, fysik og anatomi.
Aarhus Universitets første bygning indledte en særlig dansk funktionalisme, der kombinerede den internationale funkisstil med den danske tradition for godt håndværk og lokale materialer. Materialer og detaljer er blevet videreført i universitetets mange senere bygninger - helt op til Skoubygningen fra 2017. Det gælder eksempelvis detaljerne på gelændere og håndlister.
I Aulaens vægge finder man indmurede hulsten og ovale ’lerflasker’, som absorberer lyde ved forskellige frekvenser for at sikre god akustik.
Altaner har været en vigtig del af arkitekturen på Aarhus Universitet siden opførelsen af den første bygning i 1933. Altanens hvidmalede balustre giver et fint modspil til teglmassiverne.