I forbindelse med den tekniske og fysiske infrastruktur i AU’s bygge- og udviklingsprojekter arbejdes der med:
- Løsninger til, hvordan Universitetsbyen fortsat kan modtage leverancer, post, affaldsafhentning osv. samtidigt med, at området, som en del af de ti principper for fremtidens universitet, skal være fri for al almindelig biltrafik.
- Løsninger relateret til f.eks. vand, varme, el, IT, gasser osv.
- Projekter, der skal sikre tilgængeligheden og sammenhængen mellem de forskellige områder på campus, fx ved etableringen af nye passager under Nørrebrogade.
- Projekter, der skal skabe strategisk placerede og varierende uderum.
- Udvikling af måder til at anvende IoT (Internet of Things) til at indsamle data og omsætte disse til viden om specifikke emner. Målet er innovation og udvikling, og disse data skal indgå som en del af forskningsprojektet Smart City.
- Planer om at oprette et postcenter centralt i Universitetsbyen, hvorved behovet for bilkørsel i området formindskes.
Tidsplan
Eftersom den fysiske og tekniske infrastruktur også ved fremtidige byggerier skal kunne anvendes i hele området for universitetets centrale campus, planlægges projekterne løbende.
Har du spørgsmål?
Kontakt Finn Villadsen, projektleder, AU Økonomi og Bygninger.