Det gav genlyd i både Danmark og udlandet, da den danske virksomhed AdaptVac mandag offentliggjorde de første data om en ny coronavaccine. Vaccinen viser sig meget lovende - den er både sikker og effektiv, og beviset for vaccinens effektivitet er leveret af forskere fra Aarhus Universitet.

”Vi kan se, at forsøgspersonerne får et antiviralt respons, som er 10 gange stærkere, end hvis de havde haft sygdommen COVID-19. De vaccinerede opnår endda højere niveauer af virusneutraliserende antistoffer, end der er rapporteret ved brug af de allerede godkendte vacciner fra Pfizer-Biontech og Moderna,” siger professor Søren Riis Paludan, som kalder de tidlige forsøg ”virkelig lovende.”

Antistofniveauerne er en markør for, hvor godt vaccinen beskytter, og det er netop disse data, som Søren Riis Paludans laboratorium på Institut for Biomedicin leverer.

Den danske vaccine – som indtil videre har det knap så mundrette navn ABNCoV2 – viser god effekt mod de forskellige varianter af coronavirus - også Delta- og Beta-varianterne, som for tiden er de mest dominerende i både Danmark og på verdensplan.

Derudover ser det ud til, at vaccinen ikke har nogen alvorlige bivirkninger.

Hvorfor er det vigtigt med flere vacciner?

Den danske virksomhed AdaptVac har udviklet og patenteret teknologien bag den nye vaccine. AdaptVac kom til Aarhus Universitet for virologisk ekspertise og har siden marts måned 2020 samarbejdet med Søren Paludans laboratorium i en alliance støttet af bl.a. Carlsbergfondet.

I juli 2020 købte medicinalgiganten Bavarian Nordic rettighederne til coronavaccinen. Det betyder, at Bavarian Nordic finansierer den videre kliniske udvikling og står for at sælge vaccinen på verdensplan. Interessen for projektet viser, at nye coronavacciner stadig er interessante, selv om verdenssamfundet allerede har flere godkendte vacciner i produktion.

”Der er brug for flere vacciner, fordi coronavirus er kommet for at blive. Den første udfordring var at vaccinere befolkningen. Den anden udfordring bliver at holde immuniteten i al overskuelig fremtid,” siger Søren Riis Paludan.

"Håbet er, at ABNCoV2 har potentiale til at indgå sammen med de allerede godkendte vacciner, når vi løbende skal genvaccineres," forklarer han.

”Man går efter, at det skal være en booster-vaccine, som man fx får en gang om året. Som vi fx ser med influenza-vacciner,” fortæller Søren Riis Paludan.

Andre bud på brug af nye vacciner er i lavindkomstlande, hvor kun en meget lille del af befolkningerne er blevet vaccineret.

Den danske vaccinekandidat er baseret på en anden teknologi end de to godkendte mRNA-vacciner. Den består af en proteinstruktur med coronavirus-protein koblet ovenpå, og den er på flere områder sammenlignelig med proteinbaserede vacciner som fx det udbredte stik mod human papillomavirus (HPV).

Flyselskaberne ville ikke hente virus til Aarhus

I begyndelsen af 2020 var der et enormt kapløb om at udvikle vacciner, og der startede også danske initiativer.

Allerede i marts 2020 fik Aarhus Universitet tilladelse fra myndighederne til at arbejde med coronavirus og samlede virus-varianter fra hele verden.  

”Vi har meget virologisk ekspertise, så for os var opgaven med at opsætte metoder til at teste vaccine-effektivitet overskuelig. Men vi har skullet være opdateret på alle nye corona-varianter og få dem hjem fra et land, hvor den nye variant var i udbrud. Ofte har det været et land på randen af kaos som Sydafrika eller Brasilien,” fortæller Søren Riis Paludan.

Forskerne fra Aarhus tog typisk kontakt til kolleger i andre lande, som havde udgivet et pre-print – en tidlig artikel – om nye varianter.

Der var meget dialog – også med flyselskaberne og kurér-firmaerne, der som udgangspunkt ikke ville tage en pakke med en ny coronavirus-variant ombord. Det blev til dyre transportløsninger, hver gang et lille reagensglas pakket ned i tør-is skulle fragtes til Aarhus.

Men det var omkostningerne værd, fortæller postdoc Manja Idorn, som har stået for arbejdet med testning af vaccine-kandidaten på Institut for Biomedicin.

”Vi har lavet en forsøgsopsætning, som virus kan gro i. Hvis der ikke er antistof i miljøet, vil virus dræbe cellerne, og her kan vi derfor måle, om en prøve indeholder antistoffer, som kan blokere virusinfektionen,” forklarer hun.

Efter dyreforsøg på mus og aber fik den første patient i marts 2021 et stik med den danske vaccine i fase 1-forsøget, som er finansieret med 20 mio. kr. fra EU og 13 mio. kr. fra Carlsbergfondet. Siden har i alt 45 raske patienter fået to doser af vaccinen på Radhoud University Medical Centre i Holland.

Ifølge Bavarian Nordic forventes fase 2-forsøgene at begynde i august på to kliniske centre i Tyskland. Det er planen, at Aarhus Universitet også skal bidrage i denne fase.

Herefter venter det store fase 3-forsøg, der i Pfizer og Modernas tilfælde involverede 40-45.000 forsøgspersoner.

Hvis alt går efter planen, kan vaccinen være på markedet i begyndelsen af 2022, og skulle det ske, vil det blive fejret i laboratoriet på Institut for Biomedicin, siger Søren Riis Paludan, selv om laboratoriets bidrag kun udgør en lille del af et enormt forsknings-, udviklings-, og koordinations-samarbejde: 

”Vi er til daglig nørder, som fordyber os i grundforskning, og har meget specialiseret viden. Men nogle gange kan vi bidrage direkte til at løse de helt store problemer. Når samfundet har brug for ekspertise på præcis det her felt, så er det kun nogen som os, der har den og kan stille den til rådighed med kort varsel. Det er et eksempel på, at stærk grundforskning er en forudsætning for udvikling af ny medicin og vacciner, og at det fordomsfrie samarbejde mellem grundforskning og industrien kommer samfundet til gavn,” siger han.

 Hvem står bag vaccinen?

• AdaptVac, som er et joint venture-selskab etableret af ExpreS2ion Biotechnologies og NextGen Vaccines - et spin-out fra Københavns Universitet. AdaptVac er medlem af vaccinekonsortiet PREVENT-nCoV, der inkluderer flere europæiske universiteter. Konsortiet har fået en bevilling fra EU's rammeprogram for forskning og innovation (Horisont 2020) til at bringe udviklingen af vaccinen fra AdaptVac videre til kliniske forsøg.
• Radboud University Medical Center, Holland
• Bavarian Nordic
• Aarhus Universitet
• Københavns Universitet
• AGC Biologics, USA
• BioConnection, Holland

Kontakt

Professor Søren Riis Paludan
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: +45 28 99 20 66 
Mail: srp@biomed.au.dk