Aarhus Universitets segl

Forskningshistorier om coronavirus

Forskere ved Aarhus Universitet har, siden WHO i marts 2020 erklærede infektionssygdommen COVID-19 for en pandemi, arbejdet på at udvikle behandling for COVID-19, begrænse spredning af ny coronavirus (SARS-CoV-2) og skabe viden om COVID-19’s konsekvenser i samfundet.

Herunder kan du læse artikler om projekter og resultater, der er relateret til COVID-19.


Artikler

Bevilling styrker forskning i pandemiske virusinfektioner

Lektor Christian Kanstrup Holm fra Aarhus Universitet får knap ti millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til sin forskning i behandling af virusinfektioner, der giver luftvejsproblemer og har potentiale til at udvikle sig til pandemier.

Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden kan Christian Kanstrup Holm intensivere sin forskning i behandling af virusinfektioner som fx corona. Foto: Simon Byrial Fischel, AU Health.
Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden kan Christian Kanstrup Holm intensivere sin forskning i behandling af virusinfektioner som fx corona. Foto: Simon Byrial Fischel, AU Health.

Mens coronapandemien fortsat raser i store dele af verden, går Christian Kanstrup Holm og hans forskerteam på Institut for Biomedicin i gang med at undersøge, hvordan fremtidige pandemier kan bekæmpes. De analyserer bl.a. immunforsvarets reaktion på og modstand imod virus, der udmønter sig i luftvejsinfektioner og – i værste fald – kan udvikle sig til pandemier.

Forskernes hypotese er, at endnu ukendte gener og processer i menneskets celler har potentiale til at forhindre vækst af SARS-CoV2 – det virus, som forårsager covid-19. Og at samme gener og processer kan udnyttes til at udvikle ny anti-viral medicin til behandling af sygdommen.

Novo Nordisk Fonden støtter forskningen med et Hallas Møller-Ascending Investigator Grant på 9.978.838 kroner.

Kontakt

Lektor og ph.d. Christian Kanstrup Holm
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 20968754
Mail: holm@biomed.au.dk


Videoer

      

Visninger
Pengene fosser ud af statskassen - Et år med Corona
Visninger
Ledelse fra hjemmekontoret - Et år med Corona

Podcasts