Politiet: ”Samarbejdet med AU gør forskellen, når vi leder efter forsvundne i vandet”.
På syv år har dansk politi skabt en eliteenhed af vandsøgshunde, som er toptrænede til at søge efter savnede personer i vand. Når hundene er i aktion, sker det med bistand fra Aarhus Universitet.
Denne råkolde aprilmorgen genlyder luften af hundegøen over bassinerne i Aarhus Havn. De korte serier af bjæf kommer fra otte schæferhunde, som med deres hundeførere står linet op på kajkanten.
Det er ikke en helt almindelig øvelsesdag. I dag skal de otte hunde nemlig testes for at sikre, at de fortsat lever op til kravene til at være en del af den politihundeenhed, som er det nærmeste, vi kommer et landshold af politihunde. Fra hvalpe er de kodet til at kunne vejre de mindste duftspor og insisterende forfølge dem, indtil de finder målet, og de kommer i aktion, når personer forsvinder i vand. Men selv om de firbenede fanger færten med deres fintfølende snuder, spiller strøm, vind og vejr en kolossal rolle for, hvordan duftsporene bevæger sig – og dermed hvor den savnede befinder sig.
Her kommer forskningsviden fra Aarhus Universitet i funktion. Personificeret i oceanograf og skipper på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora, Torben Vang.
”Jeg plejer at sige, at politiets indsats er blevet voldsomt forbedret, efter vi har indledt et samarbejde med Torben Vang og forskningsskibet Aurora. Torben Vang gør forskellen, når vi leder efter savnede personer i vand”. Sådan lyder det fra Steen Staunsholm, som er national koordinator for vandsøgshunde ved Nationalt Politihundecenter.
Drabssag inspirerede til danske hunde
Samarbejdet mellem politiet og Aarhus Universitet har afsæt i sagen om den dræbte journalist Kim Wall i 2017.
Under eftersøgningen af Kim Walls kropsdele fik dansk politi bistand fra svenske vandsøgshunde, som kunne identificere færten af lig over vand. Da Torben Vang med forskningsskibet Aurora blev inddraget i efterforskningen, bidrog han med beregninger af havstrømsforholdene. Sammen med hundenes markeringer førte beregninger dykkerne frem til findestedet.
”Vi blev del af et meget stort og vigtigt efterforskningsarbejde, hvor vi var i stand til at sammendrage de historiske data om strømforholdene i Køge Bugt med de markeringer, de svenske vandsøgshunde havde givet og en række andre parametre. Det gjorde det muligt at udpege det område, hvor det var sandsynligt, at dykkerne fik succes med deres eftersøgning. Og det viste sig at holde stik”, siger Torben Vang om indsatsen i 2017, som han siden blev hædret for med en pris.
Erfaringerne med de svenske hunde inspirerede dansk politi til at uddanne egne vandsøgshunde. Aktuelt tæller enheden otte hunde og hundeførere fra forskellige politikredse i landet.
Styrken ligger i samarbejdet
Forskningsviden er en del af undervisningen, for selv om vandsøgshundene er eminente til at eftersøge, kan det ikke stå alene. Det er kombinationen, som er styrken, fortæller Steen Stausholm.
”Torben Vangs viden om, hvordan vandstrømme bevæger sig og hans metode til at beregne, hvor en savnet person kan være, er essentielt i vores eftersøgning. Ved at sammenholde strømkort og tidspunktet for ulykken, kan Torben Vang hjælpe efterforskningsholdet til mere præcist at udpege det område, hvor det er sandsynligt, at en savnet person er”, siger Steen Stausholm. Han kalder samarbejdet med Aarhus Universitet sublimt.
”Den viden, vi får fra Torben Vang og retsmedicinerne, er et ben i den samlede løsning, vi som myndighed leverer til borgerne. Det medvirker til, at vi kan give de pårørende vished hurtigere. Og det betyder meget i en følelsesmæssig svær situation”, siger Steen Stausholm.
Den danske model giver baghjul
Han kender ikke til tilsvarende samarbejde mellem forskningsorganisation og politi fra andre lande.
”Jeg plejer at omtale det som ’Den Danske Model’, og jeg mener, at vi allerede kan give vores udenlandske kolleger baghjul. Vores politiarbejde bliver mere effektivt, vores ressourcer bruges bedre, og vi får et bedre resultat. Tidligere i politiet var der nok en tendens til, at vi alene vidste bedst. Det ved vi nu ikke er rigtigt. Sammen er vi bedst”, siger Steen Stausholm.
Torben Vang er glad for, at hans viden kan bidrage i efterforskning af forsvundne personer i vandet, ligesom han hylder den erfaringsudveksling, som ikke bare sker på tværs af fagligheder, men også med andre forskningsinstitutioner.
”Fagligt set er det en interessant rådgivningsopgave, og det er en fordel, at den er multidisciplinær og med kolleger fra Syddansk Universitet, som vi evaluerer sammen med, når vi har rådgivet i sager. Det gavner vores faglighed, og det forbedrer den samlede viden på dette felt”, siger Torben Vang.
Han lægger ikke skjul på, at det også er en personlig tilfredsstillelse, at han kan gøre en forskel i de ulykkelige sager.
”Jeg ved, at når de pårørende får besked fra politiet om, at de har gjort alt for at finde de savnede, så betyder det vitterligt alt. Det er jeg glad for at kunne bidrage til”, siger Torben Vang.
Syv hunde bestod testkravene denne dag.
Læs også artiklen: Naturvidenskaben var afgørende i drabsefterforskning under havoverfladen
Kontakt:
Oceanograf, skipper Torben Vang
27 78 28 30
torben.vang@bio.au.dk