Kronik: De politiske ambitioner er ikke realistiske under de givne rammer

Af rektorerne på de danske universiteter: Henrik Wegener (KU), Brian Bech Nielsen (AU),
Anders Bjarklev (DTU), Jens Ringsmose, (SDU), Per Michael Johansen, (AAU), Peter Møllgaard (CBS), Hanne Leth Andersen (RUC), Per Bruun Brockhoff (ITU)

Kandidatudvalget har nu afleveret sin endelige rapport om, hvordan den nye reform af universitetsuddannelser fra juni måned 2023 kan implementeres.

Reformen, som er den største på vores område i nyere tid, handler især om, hvordan universiteternes kandidatuddannelser skal se ud i fremtiden. Herunder hvilke uddannelser der skal være kortere end i dag, og hvilke der skal omlægges til erhvervskandidatuddannelser.

Universitetsrektorerne har sammen med Danske Studerendes Fællesråd været en del af Kandidatudvalget med Uddannelses- og Forskningsministeriet for bordenden. Vi har arbejdet loyalt og konstruktivt for at leve op til de politiske ambitioner i aftalen. Det har været en meget stor og langt fra en let opgave.

Den politiske ambition i aftalen er, at ti procent af fremtidens kandidatstuderende skal tage en kortere, etårig uddannelse, og at 20 procent skal tage en erhvervskandidatuddannelse, hvor den studerende gennemfører et universitetsstudie sideløbende med at være beskæftiget på arbejdsmarkedet.

De ti procent kortere uddannelser kan vi som universiteter godt levere, selvom det på ingen måder bliver en enkel øvelse. Det forholder sig anderledes med de 20 procent erhvervskandidater, som svarer til omkring 4.500 studerende om året.

Ambition er ikke realistisk
På baggrund af arbejdet i Kandidatudvalget er vores vurdering, at den politiske ambition om 20 procent erhvervskandidater, vil blive “særdeles vanskelig” at indfri, for at citere vores eget forbehold i afrapporteringen fra Kandidatudvalget.

Det skal understreges, at de danske universiteter selvfølgelig vil arbejde for at indfri de politiske ambitioner, men vores vurdering er, at ambitionerne ikke er realistiske under de givne rammer.

I den udstrækning det ikke lykkes at ramme ambitionen om 20 procent erhvervskandidater, skal disse studerende ifølge den politiske aftale i stedet anvises til en kortere, etårig uddannelse.

De danske universiteter har selv været med til at udvikle den eksisterende erhvervskandidatuddannelse. Den har fungeret i en række år, og vi er glade for at kunne tilbyde denne tætte kobling mellem uddannelse og arbejdsmarkedet.

I dag benytter omkring to procent af vores studerende den model. Men det er primært inden for revisoruddannelen og dermed begrænset til en specifik uddannelse og en specifik branche. Erhvervskandidatmodellen er flere gange forsøgt udbredt på andre uddannelser og inden for andre brancher men med megen ringe interesse blandt studerende og aftagere.

Reformens økonomi
Ambitionen med universitetsreformen er, at erhvervskandidatordningen skal blive cirka ti gange så udbredt ved at gøre den mere fleksibel og attraktiv for både studerende og virksomheder. For den nuværende ordning er ikke særlig fleksibel eller tilstrækkelig attraktiv.

For det første modtager studerende på erhvervskandidatordningen ikke SU. For det andet forudsætter ordningen en langvarig kontrakt på fire år mellem arbejdsgiver og studerende, og der er et arbejdskrav om 25 timer på arbejdsmarkedet om ugen ved siden af halvtidsstudier på universitetet.

I Kandidatudvalget har vi forsøgt at komme med flere forslag til en fleksibel og attraktiv erhvervskandidatmodel med et fagligt indhold svarende til en toårig kandidatuddannelse, men vi har måttet erkende, at den underliggende reformøkonomi desværre ikke er forenelig hermed.

Især aftalens forudsætninger om forøgelse af arbejdsudbuddet har sat nogle hegnspæle, der står i vejen for at udvikle og etablere en model, som er fleksibel og attraktiv for både virksomheder og de studerende.

Forslag til justering
Vi tror på værdien forbundet med en tæt kobling mellem uddannelse og arbejdsmarkedet. Erhvervskandidatuddannelsen er i udgangspunktet en god ide at udbrede og et positivt og konstruktiv bud på at bygge bro mellem uddannelse og fremtidens arbejdsmarked.

Men vi er også overbeviste om, at hvis antallet af erhvervskandidater skal tidobles, og der skal skabes 4.500 erhvervskandidater hvert år, så skal modellen skrues anderledes sammen end i dag.

Vi har derfor nedenstående forslag, der går ud over de rammer, som er defineret af reformøkonomien. Vi vurderer dog, at nedenstående tiltag vil være nødvendige for øge antallet af erhvervskandidater og dermed indfri de politiske ambitioner:

Universiteternes indspil
For det første skal erhvervskandidatstuderende kunne tage det første år på uddannelsen som et almindeligt fuldtidsstudium med SU. Herefter skal der være et forløb på to år i en virksomhed med sideløbende færdiggørelse af studiet. Det gør hele forløbet kortere og mere smidigt for virksomhederne, og ikke mindst mere attraktiv for de studerende.

For det andet skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid hos arbejdsgiveren på erhvervskandidatuddannelsen nedsættes fra 25 til 20 timer. Med 25 timer per uge er den samlede arbejdsbelastning med studier oveni langt højere end normen på arbejdsmarkedet.

For det tredje skal erhvervskandidatuddannelsen kunne erstattes af en ordinær kandidatuddannelse med et obligatorisk virksomhedsforløb i op til et semester.

Modellen vil på den måde stadig leve op til reformens mål om en tættere kobling mellem studier og arbejdsmarkedet, og det vil efter vores vurdering øge sandsynligheden for, at arbejdsgivere vil tilbyde studerende et forløb i deres virksomheder, og at de studerende vil søge dem.

Endelig skal der være en særlig løsning for erhvervskandidatstuderende på ingeniøruddannelserne. Hvis det ikke lykkes for den studerende at finde en erhvervskandidatplads, skal de have mulighed for at falde tilbage til en almindelig toårig kandidatuddannelse, da der ifølge den politiske aftale ikke kan oprettes etårige uddannelser på ingeniørområdet.

Vi håber, at man fra politisk side vil se på disse anbefalinger som et konstruktivt indspil.

Vi vurderer, at det bliver særdeles vanskeligt at leve op til de politiske ambitioner om, at 20 procent af de studerende skal være erhvervskandidater, hvis der ikke rykkes på de hegnspæle, der omhegner reformen.

Uden justeringer bliver resultatet med stor sandsynlighed langt flere korte, etårige kandidatuddannelser, end de politiske ambitioner med reformen tilsagde.