Unik rekrutteringsmodel er brændstof for videnskabsmiljø på AU
Fra en passioneret ”neuroklub” til et trækplaster for internationale forskningstalenter på 10 år – det er historien om AU’s forskningscenter i neuroscience, DANDRITE. En særlig non-tenured rekrutteringsmodel har banet vejen, fortæller professor Poul Nissen, leder af centeret, der nu kan udklække sit første hold af forskningsgruppeledere.
5 + 4 = 9.
Bag dette simple regnestykke ligger én af ”opskrifterne” på, hvordan AU og Aarhus igennem de sidste 10 år har udviklet sig til at blive et attraktivt trækplaster for unge internationale forskningstalenter, der har store ambitioner om en videnskabelig karriere inden for hjerneforskning.
For at forstå hvordan det hele begyndte, skal vi skrue tiden tilbage til 2009 og dannelsen af en helt særlig klub; ”neuroklubben”.
Den bestod af de fem medlemmer, AU-professorerne Poul Henning Jensen, Anders Nykjær, Poul Nissen og Leif Østergaard samt klinisk lærestolsprofessor og overlæge på AUH, Jens Christian Hedemann Sørensen, som mødtes under uformelle rammer for at dele deres passion for forskning i hjernens mysterier, og hvordan den kunne styrkes i Aarhus.
I løbet af kort tid steg omfanget, og med støtte fra de daværende Sundhedsvidenskabelige og Naturvidenskabelige Fakulteter blev den lille klub forvandlet til det tværfaglige netværk NeuroCampus Aarhus. Med netværket blev der bygget bro mellem grundforskningen og den kliniske forskning i et ønske om at positionere Aarhus som Nordeuropas smeltedigel inden for neurovidenskabelig forskning og translationel grundforskning.
”NeuroCampus Aarhus har været en game changer og rollemodel for Aarhus Universitet og åbnede op for den tværfakultære-tænkning om, hvordan man kunne organisere mange faglige discipliner i en interdisciplinær satsning, i dette tilfælde neurovidenskaben” fortæller Poul Nissen, som i dag står i spidsen for DANDRITE.
Model introduceres for første gang i Danmark
Det er på dette grundlag, at Aarhus Universitet i 2013, på basis af et opslag fra Lundbeckfonden, bliver hovedsæde for et dansk forankret neuroscience-center i det nordiske EMBL-partnerskab for molekylærmedicin. Det bliver starten på det første kapitel for forskningscenteret DANDRITE og med to institutter og to fakulteter som vært, Institut for Molekylærbiologi og Genetik på det Naturvidenskabelige Fakultet, og Institut for Biomedicin på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Med etableringen af DANDRITE bliver EMBL’s 5+4 non-tenure model for første gang indført i Danmark til rekruttering af unge gruppeledere efter udviklende postdoc forløb på verdensførende institutioner. Modellen giver fem ambitiøse forskningstalenter mulighed for at udvikle deres eget originale og modige forskningsprogram i neurovidenskab over 5+4 år, opdelt af en midtvejsevaluering og med finansiering til ni års perspektiv.
”EMBL-modellen repræsenterede en helt ny måde at rekruttere talenter på, som ikke var set før på et dansk universitet, og samtidig en helt ny måde at opbygge nye og innovative forskningsmiljøer på,” fortæller Poul Nissen. ”Og den giver et stærkt grundlag for at opbygge nye forskningsdiscipliner”, tilføjer han.
I dag 10 år senere udklækker modellen det første hold af gruppeledere og giver samtidig mulighed for at vurdere, hvordan den har virket.
”Kombinationen af DANDRITE’s forankring i EMBL-samarbejdet, som er et stort, internationalt brand inden for banebrydende forskning, en fordelagtig startpakke, et velfungerende NeuroCampus-netværk, og ikke mindst tid, betyder, at vi har kunnet tiltrække nogle meget talentfulde forskerspirer, som ikke har været muligt med de traditionelle rekrutteringsprocedurer,” understreger Poul Nissen, og fortsætter:
”Det har skabt mulighed for at forfølge meget langsigtede forskningsmål i ”high risk - high gain”, og det er en helt afgørende forskel i forhold til andre forskningsbevillinger.”
Styrker det internationale miljø
Igennem de sidste ti år har de fem gruppeledere opbygget stærke forskningsprogrammer, der afdækker nogle af de mest detaljerede funktioner i hjernen i forbindelse med udvikling, aldring, læring, beslutningstagning, stress, hukommelse, synet og reproduktionsadfærd.
Også inden for stamcelle-forskningen er der sket en markant udvikling med nye patenterede metoder, der på sigt kan gøre det muligt at implantere og reparere nervebaner ved hjælp af stamceller, og dermed helbrede neurodegenerative sygdomme som fx demens, Alzheimers og Parkinsons sygdom.
Ifølge institutleder på Institut for Biomedicin på AU, Thomas G. Jensen, har de sidste 10 års aktiviteter bidraget afgørende til instituttets indsats for at styrke forskningsmiljøet og øge internationaliseringen:
”DANDRITE har haft stor betydning for vores bestræbelser for at forbedre vores forskningsmiljø og tiltrække de bedste neuroforskere. Instituttet er i dag langt mere internationalt end for 10 år siden, da DANDRITE startede, og DANDRITE har i høj grad medvirket til dette,” fortæller Thomas G. Jensen.
Institutleder Erik Østergaard Jensen på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, som er det andet værtsinstitut for DANDRITE, siger samstemmende:
”DANDRITE har haft stor effekt på vores generelle rekruttering, og jeg kan pege på flere af vore nyansatte forskere over de senere år, lige fra tenure track til professorer med store bevillinger fra vore fonde, som peger på DANDRITE som et særlig aktiv, der gjorde det attraktivt for dem at fortsætte karrieren i Aarhus.”
Han tilføjer, at modellen desuden har været inspirationskilde for et ”Young Investigator”-initiativ inden for instituttets øvrige forskningsområder. I
følge Poul Nissen er nøgleordene i arbejdet med modellen langsigtet planlægning og fleksibilitet:
”Alfa og omega er en langsigtet strategi og budgetmodel i 5-årige bevillinger, hvor man løbende kan rekruttere nye gruppeledere, når andre tager nye stillinger, så moment og kritisk masse fastholdes. Det giver også den kontinuerlige dynamik i fokus og indsatsområder for forskningen,” afslutter han.
EMBL
EMBL, kort for European Molecular Biology Laboratory, er en mellemstatslig organisation finansieret af 28 medlemslande og med store forskningscentre i Heidelberg, Hamburg, Grenoble, Rom, Barcelona og Hinxton med forskellige fokusområder for biovidenskabelig grundforskning. EMBL Partnerskaber findes tillige i mange medlemslande og det største og mest ambitiøse af slagsen er det Nordiske EMBL Partnerskab for Molekylærmedicin med centre i Umeå (MIMS), Oslo, (NCMM), Helsinki (FIMM) og Aarhus (DANDRITE)
I 2022 forlængede Lundbeckfonden deres støtte til DANDRITE frem til 2028.
DANDRITE har netop rekrutteret tre nye gruppeledere, og forventer at rekruttere to mere i de kommende år. Efterhånden vil forskningscenteret løbende skifte ud, når en gruppeleder drager videre og giver plads til en ny.