Mit primære forskningsområde er tidligt moderne litteratur (1500-1800), som jeg udforsker med både kvalitative og kvantitative, digitale metoder. Jeg er særligt interesseret i litteraturens forhold til politisk og økonomisk historie, herunder bl.a. arvet rigdom. Fra 2017 til 2022 ledede jeg et kollektivt forskningsprojekt om dette emne. Jeg har bl.a. skrevet Bogen og folket – Den romantiske litteraturs politik (2013). Min næste bog (skrevet m. Ross Deans Kristensen-McLachlan) om sociale netværk i Shakespeares dramaer udkommer i 2025 på Bloomsbury (The Arden Shakespeare).