Jeg forsker i koblinger mellem naturgenopretning og klimaforandringer, særligt med at forstå i hvilke tilfælde naturgenopretning kan hjælpe til med at moderere den globale opvarmning og dens konsekvenser. Jeg beskæftiger mig især med biogeokemiske effekter af at udsætte store dyr i økosystemer med nuværende forskningslokaliteter i Arktis, Nordeuropa og Nordamerika. Meget af min forskning er centreret omkring kulstofdynamikker, især ift. lagring og stabilisering i jordbunden.
Jeg har en B.Sc. (2012) og M.Sc. (2014) i Geografi og Geoinformatik fra Københavns Universitet, og en Ph.D. i Naturgeografi og Økosystemvidenskab fra Lunds Universitet, Sverige (2019)
På mit hovedprojekt, CarbonZoo, samarbejder jeg med forskere ved University of Cambridge, University of Oxford, University of California Davis, og TU Berlin for at forstå hvordan rensdyr og moskusolser i Grønland påvirker kulstofdynamikkerne i økosystemerne. På WildSoil-projektet samarbejder jeg i øvrigt med forskere fra KU for at forstå potentialet af rewilding som klimaløsning i Danmark. For nyligt startede vi et samarbejde med forskere ved bl.a. AU BSS omkring biodiversitet og business.