Sådan søger du
Kvote 2
Uddannelsesaktivitet kan enten være gennemførte kurser på afbrudte eller afsluttede studier, enkeltkurser, kurser under Åben Uddannelse eller andet, hvor du deltager i kurser, som er en del af ordinære videregående uddannelser. Videregående uddannelser defineres ud fra uddannelseslisten i DUN - Dansk Uddannelsesnomenklatur. Som tommelfingerregel kan man dog sige at videregående uddannelser er uddannelser der har adgangsgivende eksamen (stud., hf, htx, m.m.)som adgangskrav. Yderligere skelnes der mellem de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Er du i tvivl om en uddannelse er videregående, kan du henvende dig på Studiekontoret. Til nogle uddannelser (Tandlægestudiet og Religionsvidenskab) er det et krav, at uddannelsesaktiviteten er relevant. Du kan på Studiekontoret få at vide, hvilke uddannelser, der anses for relevante til disse studier.
Nedenstående liste er ikke udtømmende. Det er blot en række eksempler på afgørelser der er truffet på Aarhus Universitet
Type | Godkendes / Godkendes ikke |
---|---|
Afbrudt uddannelse | Godkendes, hvis der er ½ år og bestået eksamensaktivitet |
Bacheloruddannelse | Godkendes |
Bifag | Godkendes |
EFG med elevtid | Godkendes ikke |
EFG uden elevtid | Godkendes ikke |
Enkeltkurser på videregående udd. | Godkendes, hvis minimum ½ år og bestået eksamen |
Enkeltkurser på universitetet | Godkendes, hvis minimum ½ år og bestået eksamen |
Faglig uddannelse | Godkendes ikke |
Folkeuniversitetet | Godkendes ikke |
Merkonom | Godkendes |
Kandidatuddannelse fra udlandet | Godkendes |
Kunstakademiet | Godkendes |
Officeruddannelse (af linien) | Godkendes, som mellemlang videregående uddannelse |
Sergent | Godkendes ikke |
Reserveofficer | Godkendes |
Sidefag | Godkendes |
Suppleringsuddannelse | Godkendes |
Uddannelse fra udlandet | Godkendes |
Efter- videreuddannelse | Godkendes hvis minimum ½ år med bestået eksamensaktivitet |
Akademiøkonom | Godkendes |
Skibsførereksamen | Godkendes |
Tandlæge | Godkendes, gælder både afsluttet og uafsluttet uddannelse |
Ergoterapeut | Godkendes |
Farmaceut | Godkendes |
Fysioterapeut | Godkendes |
Kiropraktor (også blot forkursus) | Godkendes |
Laborant | Godkendes |
Læge | Godkendes |
Naturvidenskabelig udd. uni. | Godkendes |
Sygeplejerske | Godkendes |
Tandlæge | Godkendes |
Tandplejer | Godkendes |
Klinisk tandtekniker | Godkendes |
Uddannelse fra KVL | Godkendes |
Kort sundhedsvidenskabelig uddannelse | Godkendes |
Mellemlang sundhedsvidensk. udd. | Godkendes |
Sundhedsvidenskabelig bachelor | Godkendes |
Lang sundhedsvidenskabelig uddannelse | Godkendes |
Biomekanik BS | Godkendes |
Naturvidenskabelig bachelor | Godkendes |
Dyrlæge | Godkendes |
Uddannelsesaktiviteten dokumenteres ved udskrift af eksamensresultater, kursusbeviser eller andet, som kan dokumentere, at du har gennemført det/de anførte kurser. Der skal foreligge bevis for beståede eksaminer/eksamen svarende til mindst et halvt års studier, før universitetet kan godkende uddannelsesaktiviteten. Husk i din ansøgning at gøre opmærksom på, hvis din eksamen først afsluttes i maj eller juni. Bevis for bestået eksamen skal være universitetet i hænde senest 1. juli kl. 12.00.
Følgende skal som udgangspunkt fremgå af dokumentationen:
Som minimumsdokumentation skal der foreligge eksamensbevis eller kursusbevis med angivelse af beståede prøver eller udskrift fra eksamensregister.
Hvis uddannelsen eller kurset afsluttes senere end 15. marts - og der ikke er en dokumenteret eksamen i ansøgningen, skal du angive at dokumentationen eftersendes.