-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Her kan du se fredagsprogrammet for Aarhus Universitets arrangementer på Folkemødet 2025.
Du har sikkert hørt som kvantecomputere, men kvanteteknologi er også meget andet.
Vi står nemlig på tærsklen til en revolution – et ægte kvantespring. Men lad os også være ærlige: de færreste af os forstår helt, hvad kvanteteknologi egentlig er for noget. Det er heldigvis ikke nødvendigt for at deltage i denne debat, hvor forskere og praktikere diskuterer fordele og udfordringer ved de kommende kvanteteknologiske kvantespring.
Hør om, hvordan kvantesensorer kan forbedre diagnostikken i sundhedsvæsnet, hvordan kvantecomputeren kan bryde nutidens kryptering af kommunikation med deraf afledt behov for ny kvantekryptering, samt hvordan kvantecomputeren vil skrue markant op for regnekraften bag bl.a. kunstig intelligens.
Vi indleder med tre oplæg om forskellige anvendelser af kvanteteknologi og tager derefter debatten om fordele og udfordringer ved de nye muligheder, og hvad de betyder for samfundet, sikkerhed, kommunikation, arbejdsmarkedet, sundhedsvæsnet mv.?
Ungdomsliv, arbejdsudbud og reformiver: Kan vi styre de unge, og er reformtiden forbi? I de kommende år bliver ungdomsårgangene mindre, samtidig bliver danskerne ældre. I denne kontekst bliver de unge en knap ressource, som det handler om at få mest muligt ud af. SVM-regeringen har fokus på dette, med målet om at øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer.
De unge forventes at levere en stor del af arbejdsudbuddet gennem universitetsreformen og SU-reformen. Dette kommer som en del af en udvikling, hvor andre initiativer også har haft fokus på at træffe velovervejede valg om uddannelse tidligt, og at starte voksenlivet hurtigere end tidligere generationer. Dette ændrer vores samfund, uddannelser, arbejdsstyrke og de unge selv.
Med indlæg fra studerende, arbejdsgivere, økonomer og politikere, spørger vi hvor meget vi kan og bør presse de unge og kan vi forvente at få de ønskede effekter ud af det? Hvordan bør vores uddannelsessystem og arbejdsmarked tilpasses til en yngre målgruppe? Og hvad betyder den nye virkelighed for vores arbejdsmarked, virksomheder og samfund generelt?
Brian Bech Nielsen, rektor, Aarhus Universitet og formand for Danske Universiteter.
Noemi Katznelson, professor, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet.
Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister, (M).
Esben Salmonsen, forperson, Danske Studerendes Fællesråd.
Berit Didriksen, CEO, Epinion.
Kun 1,5 pct. af investeringer i danske startups går til startups med kun kvindelige stiftere, mens 6,7 pct. går til startups med både mandlige og kvindelige stiftere. Den statistik tager The Kitchen, Aarhus Universitets iværksætterhub kampen op med, når vi inviterer til ”Women belong in the Kitchen” – en pitchkonkurrence med tre kvindelige iværksættere.
På scenen står tre stærke iværksættere med vidt forskellige forretningsideer. De skal dyste om 75.000 kroner – og i en verden, hvor der tit er millioner på bordet, så vil de blive bedømt på, hvor stor en forskel, pengene kan gøre i deres forretning. Til at træffe den svære beslutning har vi sammensat et kompetent panel bestående af Le Gammeltoft, CMO hos NetCompany, Adam Price, iværksætter og manuskriptforfatter og Marie Bjerre, Digitaliserings- og ligestillingsminister.
Bor du alene? Eller kender du nogen, der gør? Så kom og deltag i en debat, hvor vi sætter fokus på velfærd, sundhed og dét, at hver fjerde voksne og endnu flere ældre bor alene.
Det er i høj grad velfærdsstaten, herunder professionaliseringen af omsorg for syge og ældre, der har gjort det muligt for danskerne at flytte fra hinanden. Men er fremtidens sundhedsvæsen gearet til de mange aleneboende? Og har man ret til at bo for sig selv, hvis det er det man helst vil?
Mød Peter Mygind, skuespiller der har erfaringer med at bo sammen på tværs af generationer, Prof., medicinsk antropolog, Rikke Sand Andersen, der har skrevet Tænkepausen ALENE, og Prof., institutleder på Institut for Folkesundhed, Helle Terkildsen Maindal, der forsker i social ulighed og Özlem Cekic, stifter af Brobyggerne og tidligere MF, der som sygeplejersker og privatperson har oplevet uligheden i sundhedssystemet.
De udforsker alenehedens vilkår og implikationerne for fremtidens velfærdsstat, familieliv og sundhedsvæsen.
Tarmen er vores største kontaktflade til omverdenen, men den lever helst i skjul. Vi sætter pris på at den holder sig i ro og ikke gør væsen af sig. Men vi kan have gavn af at interessere os mere for tarmen og dens liv. Tarmen producerer hormoner og påvirker vores immunsystem, vores mentale velvære og risikoen for at udvikle sygdomme.
Bliv klogere på hvad du selv kan gøre for at gøre din tarm glad - og dermed styrke din sundhed. Hvad er godt at spise, og hvad er det en rigtig god idé at holde sig fra (selvom det måske er svært)? Og hvad siger den nyeste videnskab om fæces-transplantationer og andre behandlinger?
Kom og overvær en levende og indholdsrig samtale mellem videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen og professor Christian Lodberg Hvas, Aarhus Universitet. Vi lover at komme med både overraskende viden og sjove gimmicks.
Vi ved endnu ikke, hvordan vi når målene om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 ift. 1990 og at være klimaneutral 2050. Hvilken rolle spiller universiteternes forskning og rådgivning af myndighederne for, at Danmark når sine klimamål?
Hør den fremtrædende klimaprofessor Jørgen E. Olesen opridse rammerne for forskningens og rådgivningens betydning for bl.a. klimamål 2030 og 2050.
Løsningen af klimakrise, miljøkrise, biodiversitetskrise og samfundets omstilling til ændrede fødevarevaner understøttes nemlig af, at universiteterne bringer deres viden i spil over for myndighederne gennem den forskningsbaserede myndighedsbetjening.
Det kræver en kobling til virkeligheden gennem eksterne at finde de rette løsninger, og hvordan de implementeres og gennemføres. Det kræver også en villighed i det politiske system til både at stille de rigtige spørgsmål og til at tage imod rådgivning, som besvarer disse spørgsmål og angiver løsninger.
Peter Andreas Norn, programchef, CONCITO.
Magtudredningen 2.0 er et 5-årigt forskningsprojekt igangsat af Folketinget. Formålet er at skabe et vidensgrundlag for et styrket demokrati. Magtudredningen vil undersøge, hvordan vores demokrati har udviklet sig igennem de sidste 20 år – og hvor der er udfordringer.
Det gælder både den måde vores politiske institutioner fungerer på, befolkningens mulighed for deltagelse og betydningen af fx sociale medier for den demokratiske debat. Det er vigtigt for projektet, at både særligt interesserede og befolkningen generelt involveres hele vejen igennem.
Til dette event diskuterer vi derfor, hvordan den udfordring bedst gribes an. Magtudredningens forskningsledelse vil præsentere de foreløbige planer for inddragelse og formidling og herefter vil der være en paneldiskussion samt mulighed for deltagelse fra publikum.
Hvad kalder man en studerende med stress? Normal Trivsel blandt unge og studerende er på et historisk lavpunkt, så nu skal vi have et sjovt og informerende arrangement, hvor vi skal se, hvor meget folk ved om, hvordan det står til. Vi skal quizze om alt med unges trivsel, stort og småt. Til sidst slutter vi af med en god gammeldags omgang limbo og efterfølgende hygge.
Sofie Lippert, medlem af Folketinget, (SF).
Dea Seidenfaden, forperson, Dansk Psykolog Forening.
Max Manøe Bjerregaard, formand for Konservative Studenter Aarhus.
Jane Alrø Sørensen, generalsekretær, Bedre Psykiatri.
Arktis er af stor klimamæssig og sikkerhedspolitisk vigtighed. Det udmunder sig også i store forskningsbevillinger til bl.a. miljø- og klimaforskning. Med dette arrangement undersøger vi vigtigheden af Arktis samt hvad vi får ud af forskning i arktiske forhold.
Aarhus Universitet driver forskningsstationerne Zackenberg og Villum og står dermed for den største civile tilstedeværelse i verdens største nationalpark i Nordøstgrønland. Her forskes bl.a. i forståelse af permafrosten og havis der forsvinder.
Aftaleparterne om forskningsreserven for 2023 har afsat 34,8 mio. Kr. til at styrke arktisk forskning. NordForsk offentliggjorde i marts 2024 et opslag af 190 mio. Norske kroner, som konsortier af nordiske, amerikanske og canadiske forskning kan søge.
Torben Røjle Christensen, professor og videnskabelig leder af forskningsstationen Zackenberg, Aarhus Universitet.
Henrik Breitenbauch, dekan, Forsvarsakademiet.
MAD & Engineer the Future er sammen værter for en anderledes, underholdende og uformel politisk debat for at tale om emner der berører mad og især om vores madkultur skal være mere plantebaseret og hvordan den i så fald bliver det.
Panelet, bestående af politikere og madaktører, skal sammen med forskere fra universiteterne se og smage på forskningen, teste innovative løsninger og debattere hvordan den grønne omstilling skal smage.
Lydvandringen tager deltagerne med til fremtidens samfund uden (over)forbrug, hvor der leves gode liv, som ikke længere overskrider planetens grænser. Vi mennesker har brug for positive forestillinger om en ressourcelet fremtid, som vi har lyst til at handle hen til. Vi har brug for håb for at kunne handle.
Nutiden er et produkt af fortiden, og hvordan vi en gang forestillede os fremtiden, derfor kommer vi aldrig tættere på fremtiden end lige nu. Vi skaber fremtiden sammen – det er en kollektiv handling - hvordan skal den se ud? Hvad savner vi i dag, og hvilke ønsker har vi?
Anna Laybourn, grafisk facilitator, Brain2Business.
Freja Friis, analytiker, CONCITO.
Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent for fødevarer og forbrug, CONCITO.
Vi har mere end nogensinde brug for at “visionere” om fremtiden, så vi kan blive klogere på, hvordan et positivt carbon-neutralt samfund ser ud. Vi skaber den i fællesskab - her og nu. Så kom og bliv klogere på destinationen, så vi ved hvor kursen skal rettes mod.
Hvordan ser en håbefuld fremtid ud, som er i balance med planetens grænser? Hvad længes vi efter i dag? Og hvem har ansvaret for at bringe samfundet på rette kurs?
I 2020 vedtog den danske regering, at vi i Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. For at det kan opnås skal vi ikke kun reducere vores udledninger men også fjerne CO2’en fra atmosfæren via bl.a. lagring. Men hvordan får vi så alle brikkerne på plads i Danmark, når teknologien pt. halter bagud på klimaområdet? Og har vi de rigtige initiativer i gang, så Danmark kan opnå en førerposition på området?
Alt det og meget mere tager vi netop op i denne paneldebat, hvor du vil få mulighed for at høre flere vinkler på de udfordringer, vi står overfor, og hvordan vi skalerer CO2-fangst og -lagring i Danmark. Der vil i slutningen af debatten være mulighed for, at du kan stille dine spørgsmål eller komme med dine input.
Rundt omkring i verden satses der massivt på nye ’bæredygtige teknologier’, der skal hjælpe os med at komme i mål med den grønne omstilling, det gælder fx teknologier til CO2-fangst og omdannelse. Men med begrænset adgang til investeringer er der behov for benhård prioritering, så hvilke grønne teknologier skal vi satse på?
Tænketanken EUROPA inviterer en række cleantech-fortalere til at give en brandtale for deres teknologiområde. Publikum inddrages i en afstemning om, hvilken teknologier vi skal satse på som del af grøn omstilling.
Inden længe ved vi, om den danske undergrund er egnet til at lagre CO2. Det har sat debatten i kog, nogle ser muligheder, andre ser udfordringer. Men hvad er sandt, og hvad er falsk? Huxi Bach, komiker og podcastvært, går i dybden med CO2. Vi får en grundig indføring i CO2-lagring som muligt klimaredskab.
Hvad kan det? Og hvad kan det ikke? Han er nemlig dykket ned i den nye hjemmeside: co2idybden.dk. Herefter diskuterer eksperter for og imod at lagre CO2. Huxi Bach guider diskussionen – og du har mulighed for at få svar på dine spørgsmål.
I dag er det ikke muligt at lave sammenlignelige opgørelser af vores CO2-udledninger mellem kommuner eller byer - alle har deres egne regnskaber og planer i excelark. Debatten mellem forskere, praktikere og publikum skal afdække udfordringerne ved de manglende muligheder for at måle emissioner af drivhusgasser, som rent faktisk kan sammenlignes.
Hvad der skal til for at udvikle anvendelige opgørelser i lokalsamfundene - så vi kan se, hvilke løsninger, der virker? Efter debatten afholdes netværksarrangement.