Jeg forsker inden for felterne kulturpolitik, publikumsforskning og dramaturgi med særligt fokus på kulturoplevelsers værdi både for den enkelte og bredere for samfundet. Jeg er forskningsleder af BØV - Børns møde med den nationale kulturarv, støttet af Augustinusfonden og er forskningsleder på Center for Kulturevaluering.
Jeg underviser fast i fagene Teater- og kulturpolitik på bacheloruddannelsen i Dramaturgi og på valgfaget Arts Management, Policy and Practice.
I al min undervisninger samarbejder jeg med praksis både ift. ekskursioner, besøg af gæstelærere og ved at arbejde med aktuelle cases.
Jeg har et bredt samarbejde med en lang række kulturaktører både lokalt og nationalt.
En stor del af dette sker i regi af Center for Kulturevaluering, hvor vi påtager os eksternt rekvirerede analyse- og evalueringsopgaver for fx kulturinstitutioner og offentlige myndigheder.