Jeg forsker i partivalg og holdningsdannelse - dvs. i hvorfor vælgerne har de politiske holdninger, som de har, og stemmer på de partier, som de gør. Jeg fokuserer særligt på betydningen af sociale faktorer såsom placeringen i den sociale struktur eller opfattelser af sociale grupper i samfundet. Hovedvægten af min forskning fokuserer på danske forhold, og jeg har siden 2011 været del af ledelsen af det danske valgforskningsprojekt (se https://www.valgprojektet.dk/).
Jeg underviser om en bredere vifte af emner knyttet til min forskning med særlig vægt på politisk adfærd, politisk-sociologiske forklaringer på politisk adfærd, kvantitative forskningsmetoder samt dansk politik.