Mere end 30 års erfaring som forsker i luftforurening og dets effekter på miljø, klima og sundhed. Omfatter udvikling og anvendelse af luftforureningsmodeller med fokus på human eksponering til luftforurening og affødte helbredseffekter samt bestemmelse af atmosfærisk belastning af naturen og den afledte betydning for biodiversitet. I de senere år endvidere stor fokus på udvikling, test og anvendelse af low-cost sensorer til måling af luftforurening.
Min undervisningsfilosofi bygger på dialog frem for enetale og fokus på refleksion hos modtagerne. Har især undervisning inden for atmosfære- og miljøkemi, samt luftforurening og dets effekter på miljø, klima og sundhed, men også diverse interdisciplinære kurser. Underviser på kurser og enkeltforelæsninger på fem danske universiteter (AU, KU, DTU, SDU og RUC), folkeuniversitetet og flere gymnasier og folkeskoler, samt gæsteforelæsninger på en række udenlandske universiteter, undervisningsinstitutioner og også virksomheder. Vejleder post docs og ph.d. og ind i mellem også MSc studerende, og er censor for ph.d., MSc og BSc afhandlinger samt på enkeltfagskurser.
Deltagelse i nationale og internationale bestyrelser, råd, paneler og styregrupper, samt udarbejdelse og kvalitetskontrol af overvågningsrapporter, notater og udredninger. Formand for Forum for Arktisk Forskning (FAF) under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, medlem af Forum for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening (FFM) under Danske Universiteter, og formand for styregruppen for Greenland Ecosystem Monitoring (GEM). Rådgivningsopgaver for EU, folketing, regioner, kommuner, ministerier og styrelser, men også virksomheder i relation til luftforurenings effekter på sundhed, natur og klima. Rådgiver endvidere virksomheder i relation til test og anvendelse af low-cost sensorer til måling af luftforurening.
Prodekan med ansvar for forskningsbaseret rådgivning og virksomhedssamarbejde inden for fødevare, landbrug, tekniske videnskaber samt miljø og biodiversitet. Endvidere dækker mit arbejdsområdet forskning og rådgivning inden for det arktiske område, såvel som ansvar for kvalitetsledelsessystem for forskningsbaseret myndighedsbetjening.