Jeg forsker i borgernes relation til den offentlige sektor. I den forbindelse har jeg publiceret artikler og bogkapitler om, hvordan den offentlige organisering af velfærdsservice påvirker borgernes deltagelse i tilvejebringelsen af service, deres udbytte af service og deres politiske deltagelse.
I mine nuværende projekter undersøger jeg blandt andet, hvordan værnepligt påvirker borgernes samfundsengagement og politiske deltagelse, hvordan elevinddragelse i folkeskolen påvirker elevernes faglige færdigheder og fremtidige samfundsengagement og hvordan forældre til skoleelever påvirkes af opfordringer til at bidrage til deres børns læring.
Jeg underviser i fag inden for metode, offentlig forvaltning, offentlig politik, politisk deltagelse og effekter af policy. Jeg underviser på bachelor- og kandidatniveau i Statskundskab samt offentlige ledere på den Fleksible Master i Offentlig Ledelse. Jeg vejleder specialestuderende, ph.d.-studerende samt offentlige ledere, der skriver masterprojekter.