Min nuværende forskning fokuserer på at forstå vedvarende kønsforskelle i politisk deltagelse. Jeg er optaget af at forstå, hvorfor kvinder er mindre tilbøjelige end mænd til at engagere sig i politik og stille op til valg selv i et land som Danmark, hvor kvinder har haft stemmeret i 100 år. Mine studier fokuserer bl.a. på kvindelige politikeres rollemodelseffekter - hvordan kvindelige politikere kan (eller ikke kan) inspirere flere kvinder til at engagere sig i politik. Metodisk gør jeg brug af både eksperimenter, surveys og kvalitative interviews.
Jeg har tidligere forsket i borgeres politiske holdninger og adfærd under COVID-19 pandemien på HOPE-projektet. På projektet havde vi en datadreven tilgang til at forstå bl.a. befolkningens opbakning til restriktioner og frivillig smitteforebyggende adfærd. Offentlig formidling af resultaterne var centralt på projektet, hvor vi løbende udgav.
Jeg har erfaring med at undervise i både køn og politik samt kvantitativ og kvalitativ metode på både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen af Statskundskab.