Jeg er cand.mag. i dansk og retorik fra Aarhus Universitet. Siden 2014 har jeg arbejdet med kursusadministration, kommunikation og øvrige administrative opgaver, først i museumsbranchen og siden på Aarhus Universitet.
Jeg arbejder med en bred palette af administrative opgaver. Jeg beskæftiger mig primært med kursusadministration og kommunikation. Herunder blandt andet oprettelse af kurser i diverse systemer, kommunikation med kursister, tekstforfatning og korrekturlæsning på hjemmeside og i nyhedsbrev. Desuden har jeg en række øvrige drifts- og administrationsopgaver.