Jeg er klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og ledende overlæge på Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. Jeg er uddannet på Aarhus Universitet fra både Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (cand.med. 2003) og Filosofisk Institut (MHH 2003) samt ved Karolinska Institutet i Sverige og Oxford University i England.
Jeg har gennem min forskningskarriere arbejdet med både kvantitative og kvalitative projekter inden for funktionelle lidelser, smerter og etik og har over 10 års erfaring som klinisk forskningsleder.
Jeg har undervist medicinstuderende og læger (over 3000 timer) samt lægfolk (over 700 timer) i medicinske, etiske og filosofiske emner og har gennemført en række relevante forsknings- og undervisningskurser.
Arbejdsområder
Jeg arbejder som klinisk lektor og overlæge med ansvar for uddannelse og forskning, hvor jeg bruger 2 dage i klinikken og 3 dage på forskning og undervisning inden for funktionelle lidelser, medicinsk humaniora og etik. Mit fokus er at udvikle forskningsfelterne indenfor disse tre områder. I den sammenhæng er kombinationen af naturvidenskab (medicin) og humaniora (etik, filosofi og etik) ikke kun interessant, men absolut nødvendig.