Jeg er arkæolog med baggrund i naturvidenskab og uddannet guldsmed der arbejder og bor i Danmark. Min ekspertise ligger i kombinationen af videnskabelige metoder med klassiske arkæologiske tilgange.
De mange muligheder, naturvidenskabelige metoder giver arkæologi, er i min forskning specifikt brugt til at undersøge håndværkets og teknologiernes historie og forhistorie.
Min baggrund som guldsmed giver mig mulighed for at se og forstå sporene af håndværk på forhistoriske metaller. Min videnskabelige tilgang til arkæologi giver mig mulighed for at bevise de identificerede processer.
Jeg er specialist i den materielle kultur i bronze- og ældre jernalder i Nordeuropa. Tidligere undersøgelser koncentrerede sig om kobberalderen i Sydøsteuropa. Jeg er interesseret i gammelt håndværk, især de teknikker, der er blevet brugt. Jeg sigter mod at identificere håndværkets organisering ved at studere genstandene og anvende eksperimentelle metoder til at lære mere om forhistoriske teknologier, bevægelse og mobilitet, handel og udveksling og individet i håndværk.
Forskningsprojekt: Viksø re-undersøgt: en tværfaglig biografi af Viksø-hjelmene
finasieret af Kulturministeriets Forskningspulje FORMW.2022-0039, Moesgaard Museum
Viksø-hjelmene, fundet i 1942 i Brøns Mose, har gennem årtier inspireret kunstnere til at skabe billeder af forhistoriske krigere med hjelme og horn. På trods af deres unikke karakter forsøgte man at bruge små detaljer i hjelmdekorationen som basis for en datering til sen bronzealder, dvs. 1200/1100-1000 f.Kr. Nye 14C-dateringer af hjelmene sandsynliggør derimod, at de har været brugt omkring 950 f.Kr. Dette har skabt en stor medieinteresse om hjelmes betydning og ikonografiske tilknytninger. Trods mange intentioner om naturvidenskabelige undersøgelser af hjelmene i 1950erne blev de grundlæggende spørgsmål aldrig besvaret: Hvordan har hjelmene oprindelig set ud? Er det muligt at hjelmene forandrede sig i løbet af deres brugstid? Hvordan passer hjelmene ind i den skandinaviske bronzealder? Disse spørgsmål skal nu besvares. Gennem en detaljeret håndværksteknisk undersøgelse og en metallurgisk sammenligning af lokal metalbearbejdning med metalprodukter fra Middelhavsområdet samt undersøgelse af organisk materiale vil projektet undersøge: 1) udseendet af hjelme gennem deres liv med hjælp af naturvidenskabelig arkæologi, 2) håndværkstekniske relationer til europæiske hjelme og deres tekniske oprindelse, 3) hjelmenes metallurgisk fingeraftryk for at afklare, om de er importerede eller lokalt arbejde. Derved kan projektet belyse hjelmenes funktion i hele deres brugstid samtidig med at håndværkernes kontaktnetværk afdækkes.
Forskningsprojekt "kvindernes rolle og metalhandels netværker", finacieret af Kulturministeriets Forskningspulje. Slots og Kulturstyrelsen 2020-2021, Moesgaard Museum
I de senere år er vores syn på bronzealderens mennesker ændret markant. Analyser af strontiumisotoper i egekistefolket har vist en langt større mobilitet end før antaget, og der er sat spørgsmålstegn ved “danskheden” af bronzealderikoner som f.eks. Egtvedpigen. Samtidig viser naturvidenskabelige undersøgelser af metalgenstande, at alt kobber blev importeret fra områder, der lå mindst 30 dages rejse mod syd eller vest. Kobber er den ene vigtige del af metallet bronze, og det kræver omfattende handelsforbindelser og stadigt nye netværk at garantere tilstrækkelig import af dette råmateriale. På trods af, at metallet sandsynligvis kom til Skandinavien i form af genstande og ikke som råmetal, ved vi kun lidt om karakteren af handelsforbindelserne, og vi ved stort set intet om det enkelte menneskes rolle indenfor disse netværk.
Dette projekt fokuserer netop på det enkelt menneskes rolle. Det har vist sig, at især kvinderne rejste rundt, og derfor vil dette projekt belyse kvindernes rolle i etableringen og opretholdelse, af handelsforbindelserne. Projektet vil sammenligne bronzealderkvindernes oprindelse med kendte partnere i metalhandlen for at afdække, om der er en relation mellem de to faktorer. Ved at analyse stil, teknologi og oprindelsen af metalgenstande kan projektet afgøre, om kvindernes mobilitet skulle sikre den bedste og tætteste kontakt til de områder, hvorfra metallet blev handlet.
DFF-Sapere Aude postdoc projekt: Isotoper, metallernes fingeraftryk, viser netværk og inspiration til bronzealderens sociale organisation i Danmark.
2016-2019 Aarhus Universitet/ Curt-Engelhorn Zentrum für Archäometrie/ Heidelberg Universität
Gennem dybdegående undersøgelser af bronzes fingeraftryk, som viser sig i isotoper i bronzens komponenter kobber og tin, vil dette projekt frembringe afgørende ny viden om den nordiske bronzealders oprindelse og tidligere udvikling. Bronzen kom til Skandinavien langvejsfra og var allerede fra 2100 f. kr. et centralt råmateriale i Bronzealderens Danmark og Skåne. Dermed var regionen for første gang fuldt afhængig af en udefrakommende ressource. Handel af metallet var nødvendig, og dermed blev der skabt afhængigheder og forbindelser gennem Europa, hvilket rummede muligheder for stor vækst, men også mange risici. Disse fascinerende mekanismer kan kun forstås, hvis vi er i stand til at rekonstruere de handelsruter, der forsynede den tidlige Bronzealder i Skandinavien. I det seneste årti har der været fremsat hypoteser om særligt to transportveje. Dette projekt vil, ved hjælp af analyser af bly/tin isotoper fra 600 bronzegenstande, fastslå hvorvidt det Danske og Skånske bronzemateriale blev transporteret; via en kontinentalrute, der forbinder Alperne og Centraleuropa med Skandinavien (argumenteret af et team tyske forskere); eller om bronzen i stedet blev transporteret via en maritim handelsrute, der forbinder Middelhavet med Nordvesteuropa (senest fremført af et team svenske forskere).
Dette projekt vil vi ikke kun ændre vores viden om den tidligere bronzealder og de metaller der nåede Skandinavien, men også muligøre en rekonstruktion af bronzealderens handelsruter.
Phd-projekt, som var del af FP7 Marie Curie Initial Traning Network "Forging Identities":
Titel: Håndværk, produktion og distribution af metalarbejde i den tidlige og mellemste Nordiske Bronzealder
Nøgleord: Nordisk Bronzealder, bronzesmykker, håndværksteknik, værksteder, halskrave
Beskrivelse: Værksteder og deres indflydelse er en vigtig faktor i identificeringen af de sociale grupper, som er indeholdt i og relateret til, hvad vi kalder værksteder. Her er specialisering inden for værksteder baseret på visse former og adfærd forbundet med uddannelse og viden om sociale grupper. Erklæringer om oprindelsen af fremmede objekter kan bidrage til at afklare social interaktion i bronzealderens Europa, som beskrevet i teorier om rejser, idéer eller flytte kulturer. Formålet med projektet er ikke blot at finde centre for produktion og distribution, men også at undersøge deres rolle i skabelsen af sociale identiteter. Målet er desuden at undersøge de teknikker, der anvendtes af bronzealdersmeden til produktionen af storslåede dekorerede bronzegenstande fra perioden II og III i Skandinavien, Nordtyskland og Polen.
